Listebeklædning og listelofter

Listelofter
Listebeklædning – Funktioner, fordele og æstetik
Listebeklædning og listelofter har flere funktioner – Udover selve arkitekturen og det flotte udtryk, så kan både listebeklædning og listelofter have en god akustisk effekt.
Listelofter er en type loftkonstruktion, der består af træ- eller gipsplader. De er monteret i parallelle rækker eller “lister” på tværs af loftet. Disse lister kan være af forskellige bredder og tykkelser afhængigt af det ønskede udseende og stil.
Leverandører af Listebeklædning og listelofter:
Accu-Dan A/S
Jernet 33C
6000 Kolding
Tlf.: 74 84 18 00
E-mail: mail@accu-dan.dk
Alpha Akustik
Rabalderstrædet 7, 1.th
4000 Roskilde
Tlf.: 70 26 14 12
Prodatek A/S
Endelavevej 1
8940 Randers SV
Tlf.: 71 96 74 44
Mere viden:
Her er nogle nøglekarakteristika og fordele ved listelofter:
- Æstetik: Listelofter kan tilføje en smuk og struktureret overflade til et rum. De forskellige lister skaber visuelle linjer og mønstre. De kan tilpasses for at opnå forskellige æstetiske udtryk, fra traditionelt til moderne.
- Fleksibilitet: Listelofter kan tilpasses til forskellige loftshøjder og rumstørrelser. De kan også males eller bejdset i forskellige farver for at matche eller kontrastere med rummets indretning.
- Lydisolering: Listelofter kan bidrage til at reducere lydgennemtrængning mellem etager, især hvis der er isoleringsmateriale mellem loftpladerne.
- Skjult installation: I nogle tilfælde kan listelofter monteres på en skjult måde, hvilket skaber et rent og minimalistisk udseende uden synlige skruer eller sømme.
- Reparation og vedligeholdelse: Hvis en del af listeloftet bliver beskadiget eller kræver vedligeholdelse, kan det være relativt nemt at udskifte eller reparere de berørte lister uden at skulle erstatte hele loftet.
Listelofter anvendes ofte i boliger, restauranter, hoteller og kommercielle lokaler som en måde at tilføje karakter og visuel interesse til et rum. De kan være særligt velegnede til rum med høje lofter. Steder hvor de kan hjælpe med at skabe en mere intim atmosfære.
Sorte akustiklofter understøtter bilmærkes grønne visioner

Volkswagen har slået dørene op til et nyt showroom i hjertet af København, hvor man fremover kan opleve bilmærkets nyeste e-modeller. I det nye Volkswagen City Studio er sorte og bæredygtige akustiklofter med til at skabe en eksklusiv stemning.
Tyske Volkswagen har speederen i bund, når det gælder ambitionerne for den grønne omstilling af fremtidens mobilitet. Det skal afspejle sig i bilmærkets nye showroom, Volkswagen City Studio, der i marts for første gang åbnede dørene op på den nye adresse i Industriens Hus i hovedstaden:
- Vi har glædet os meget til at byde danskerne velkomne i vores nye lokaler, hvor de udover at opleve vores nyeste elektriske modeller også kan få indblik i Volkswagens visioner for fremtidens elektrificerede mobilitet, fortæller Martin Orthmann Thorsen, marketingchef hos Volkswagen Danmark. Han fortsætter:
- Det har været vigtigt for os at skabe nogle omgivelser, der udstråler eksklusivitet og frembringer den helt rette stemning. Det er afgørende, at man som besøgende oplever, at her er rart at være, så man får lyst til at bruge lidt ekstra tid i forretningen.
Lofter med omtanke for miljø og indeklima
Den eksklusive stemning er hjulpet godt på vej af træbeklædte vægge og akustiske lofter i en dyb sort tone, der med lydabsorberende egenskaber bidrager til at skabe et behageligt indendørs miljø for både gæster og ansatte.
Lofterne er leveret af akustikproducenten Rockfon, som har haft omtanken for miljøet i højsædet, da de eksisterende hvide loftsplader skulle erstattes med de nye sorte:
- Der har været fokus på at genbruge så meget som muligt, og derfor er det eksisterende skinnesystem anvendt i kombination med de nye, sorte loftplader, som giver et helt nyt udtryk til rummet. Desuden er det nedtagne, hvide Rockfon-loft sendt til genbrug via vores genanvendelsesordning, forklarer Nicholai Max Gringer, Project Sales Manager hos Rockfon.
Genanvendelsesordning giver nyt liv til udtjente lofter
Med genanvendelsesordningen er der således taget hånd om de udtjente stenuldslofter, som er taget retur til produktionen, hvor de omdannes til nye produkter. Dermed er spild minimeret, og det glæder de nye ejere:
- For at hjælpe bæredygtigheden på vej i vores showroom, valgte vi at gøre brug af Rockfons genanvendelsesordning, så de ”gamle” lofter kan få nyt liv et andet sted. Det er vigtigt for Volkswagen at bidrage med det, vi nu kan, stort som småt, også selvom det ikke lige handler om biler, fortæller Martin Orthmann Thorsen.
Niels Fæster fra Multiwork, der som projektleder har haft godt hånd i hanke med omdannelsen af Volkswagens nye lokaler, runder af:
- På projektet har vi nydt godt af den sparring og kapacitet, som Rockfon har budt ind med, da de som leverandør har haft den helt rette tyngde til at løfte opgaven. De har ikke bare anbefalet genanvendelsesordningen, men også sørget for lofter i specialmål og med en leveringstid, der har sikret en planmæssig proces, så Volkswagen City Studio nu kan byde indenfor i de nye rammer.
Illux – Akustikdæmpende vægudsmykning styrker arbejdsmiljøet

Støj og dårlig akustik på arbejdspladsen øger stressniveauet og reducerer effektiviteten blandt medarbejderne. Det viser en nyere undersøgelse af arbejdsmiljøet i åbne kontorlandskaber foretaget af Stressforskningsinstituttet ved Stockholm Universitet. Men heldigvis kan man dæmme op for lydgenerne.
Den svenske undersøgelse viser nemlig, at kontorer indrettet med lyddæmpende loft- og vægabsorbenter effektivt reducerer støjen og styrker både koncentrationen, beslutningsprocesser og den generelle trivsel.
Akustikforbedring, der slår to fluer med et smæk
Det behøver heller ikke at være hverken omstændigt eller sprænge firmabudgettet, når akustikken på arbejdspladsen skal forbedres. Akustikdæmpende plader på væggen kræver ingen besværlig montering, og så er placeringen i talehøjde særligt hensigtsmæssig i forhold til at opnå størst mulig effekt for pengene. Når vi taler, udsender vi nemlig lydbølger i vandrette linjer, og derfor absorberes lyden en anelse mere effektivt her end i loftet.
Samtidig kan vægabsorbenterne også bidrage til udsmykningen af kontorlandskabet. Hos Illux printer man direkte på lydabsorberende akustikplader, som dermed forvandles til æstetiske vægbilleder, der effektivt reducerer støj og bidrager til et mere behageligt arbejdsmiljø. Man kan med andre ord slå to fluer med et smæk og kombinere funktionalitet og æstetik i kontorindretningen.
Sådan fungerer akustikbillederne
Hos Illux printer man på akustikplader fremstillet af mineraluld. Et materiale der ikke alene består af 70% genanvendt glas, men også har en unik lydabsorption på op til 0,95-1,0. Det betyder, at kun 0-5% af lydenergien reflekteres, når den rammer akustikbilledet.
Akustikbillederne produceres i valgfri størrelse og med lige det motiv, som man ønsker - printet med seks-farvet UV-print, der sikrer et skarpt resultat, som ikke falmer.