Droner

Droner er af pilotløse luftfartøjer i begyndelsen var forbeholdt militæret ved militæroperationer, hvor man ikke ønskede bemandede fly. Men i de senere år er drone-teknologien blevet udviklet meget hastigt og droner ses nu anvendt i rigtig mange situationer og til mange formål.

Leverandører af og viden om Droner:


Mere viden om droner:

Droner anvendes ofte inden for opmåling og inspektion af større områder eller noget ”i højden” gør det for eksempel nemt at fotografere store arealer og derved få adgang til disse fotografiske data. De rigtige droner kan bl.a. programmeres til at flyve hen over et specifikt område og opmåle det ønskede. Dronerne er derved med til kvalitetssikre den udførte opmåling, som foretages både effektivt og sikkert. Droner kan relativt hurtigt bevæge sig over selv store områder og foretage ganske mange observationer og fotografere og opmåle mm.


DTU – Droner kommer til at udføre stadig flere farlige opgaver


21.okt 2019


Forskere på DTU er langt i arbejdet med at gøre droner i stand til at gennemføre små opgaver med en monteret robotarm. De nyeste resultater...

Forskere på DTU er langt i arbejdet med at gøre droner i stand til at gennemføre små opgaver med en monteret robotarm. De nyeste resultater bliver præsenteret på High Tech Summit den 30. og 31. oktober

I dag anvendes droner primært til at overflyve områder, der skal fotograferes eller overvåges. I fremtiden vil vi også se droner, der er udstyret med en robotarm, og som derfor er i stand til at sidde fast på en overflade, gennemføre målinger og på et tidspunkt måske også selv kunne udføre mindre reparationer.

”Vi har allerede gennem et stykke tid fløjet med droner, der har monteret en robotarm. Det er dog indtil videre kun sket i laboratoriet, hvor vi har kontrol over omgivelserne. Det næste skridt bliver at få dronerne ud og flyve i virkeligheden, så de på sigt kan anvendes til inspektion af eksempelvis broer, vindmøller eller skibstanke,” fortæller Matteo Fumagalli, der er lektor på DTU Elektro.

Endnu en del forhindringer Matteo Fumagalli og hans forskergruppe arbejder med udvikling af droner, der kan mere end blot at flyve. Han er dog den første til at indrømme, at selvom det er genialt at udstyre dronen med en robotarm, så er der mange ting, der skal fungere, før missionen kan lykkes.

”Den største udfordring er at forhindre, at dronen styrter, hvis en af dens vinger fx rammer den overflade, som robotarmen skal sidde fast på. Dernæst skal vi arbejde med at give dronen kraft nok, så den kan operere udendørs med en robotarm, hvor der både er vindstød og andre mulige forhindringer,” siger Matteo Fumagalli.

Et af de projekter, som forskerne er involveret i, handler om at anvende droner til inspektion af lasttanke i skibe. Her skal robotarmen hjælpe med at udføre en ultralydsscanning af væggene, der først skal påføres en gel og derefter tjekkes med måleudstyret i robotarmen. I et andet projekt, der foregår i samarbejde med DTI, skal robotarmen fastgøre en række sensorer på en konstruktion. Det bliver et proof of concept af potentialerne i teknologien.

Store perspektiver i fremtiden Matteo Fumagalli vil på High Tech Summit præsentere sine nyeste forskningsresultater.

”Jeg håber at møde virksomheder, myndigheder og andre forskere, der har lyst til at arbejde sammen om udviklingen af droneteknologien. Vi får inden længe en ny testfacilitet for droner her på DTU, ASTA (Autonomous Systems Test Arena), hvor der bliver gode muligheder for at afprøve de nye teknologier. Det gælder både for droner, kørende robotter og undervandssystemer. Den facilitet vil jeg også gerne invitere andre til at anvende,” siger Matteo Fumagalli.

Matteo Fumagalli er sikker på, at droner i fremtiden særligt vil kunne anvendes i forbindelse med de ofte risikable operationer, som vedligehold af eksempelvis vindmøller kræver. I dag sker det ved hjælp af en reparatør, der hejses ned fra toppen. Forhåbentlig kan han inden længe erstattes af en drone med en robotarm, der både kan se, hvor reparation er nødvendig, og efterfølgende gennemføre denne.

Matteo Fumagalli taler på High Tech Summit torsdag den 31. oktober kl. 14 i en session med titlen ’Robotics - Mobile Robots’.

Deltagelse i High Tech Summit er gratis, men kræver tilmelding. Der er et begrænset antal pladser til rådighed.

Tilmelding: www.hightechsummit.dk


DTU – Droner kommer til at udføre stadig flere farlige opgaver


21.okt 2019


Forskere på DTU er langt i arbejdet med at gøre droner i stand til at gennemføre små opgaver med en monteret robotarm. De nyeste resultater bliver præsenteret på High Tech Summit den 30. og 31. oktober

I dag anvendes droner primært til at overflyve områder, der skal fotograferes eller overvåges. I fremtiden vil vi også se droner, der er udstyret med en robotarm, og som derfor er i stand til at sidde fast på en overflade, gennemføre målinger og på et tidspunkt måske også selv kunne udføre mindre reparationer.

”Vi har allerede gennem et stykke tid fløjet med droner, der har monteret en robotarm. Det er dog indtil videre kun sket i laboratoriet, hvor vi har kontrol over omgivelserne. Det næste skridt bliver at få dronerne ud og flyve i virkeligheden, så de på sigt kan anvendes til inspektion af eksempelvis broer, vindmøller eller skibstanke,” fortæller Matteo Fumagalli, der er lektor på DTU Elektro.

Endnu en del forhindringer Matteo Fumagalli og hans forskergruppe arbejder med udvikling af droner, der kan mere end blot at flyve. Han er dog den første til at indrømme, at selvom det er genialt at udstyre dronen med en robotarm, så er der mange ting, der skal fungere, før missionen kan lykkes.

”Den største udfordring er at forhindre, at dronen styrter, hvis en af dens vinger fx rammer den overflade, som robotarmen skal sidde fast på. Dernæst skal vi arbejde med at give dronen kraft nok, så den kan operere udendørs med en robotarm, hvor der både er vindstød og andre mulige forhindringer,” siger Matteo Fumagalli.

Et af de projekter, som forskerne er involveret i, handler om at anvende droner til inspektion af lasttanke i skibe. Her skal robotarmen hjælpe med at udføre en ultralydsscanning af væggene, der først skal påføres en gel og derefter tjekkes med måleudstyret i robotarmen. I et andet projekt, der foregår i samarbejde med DTI, skal robotarmen fastgøre en række sensorer på en konstruktion. Det bliver et proof of concept af potentialerne i teknologien.

Store perspektiver i fremtiden Matteo Fumagalli vil på High Tech Summit præsentere sine nyeste forskningsresultater.

”Jeg håber at møde virksomheder, myndigheder og andre forskere, der har lyst til at arbejde sammen om udviklingen af droneteknologien. Vi får inden længe en ny testfacilitet for droner her på DTU, ASTA (Autonomous Systems Test Arena), hvor der bliver gode muligheder for at afprøve de nye teknologier. Det gælder både for droner, kørende robotter og undervandssystemer. Den facilitet vil jeg også gerne invitere andre til at anvende,” siger Matteo Fumagalli.

Matteo Fumagalli er sikker på, at droner i fremtiden særligt vil kunne anvendes i forbindelse med de ofte risikable operationer, som vedligehold af eksempelvis vindmøller kræver. I dag sker det ved hjælp af en reparatør, der hejses ned fra toppen. Forhåbentlig kan han inden længe erstattes af en drone med en robotarm, der både kan se, hvor reparation er nødvendig, og efterfølgende gennemføre denne.

Matteo Fumagalli taler på High Tech Summit torsdag den 31. oktober kl. 14 i en session med titlen ’Robotics - Mobile Robots’.

Deltagelse i High Tech Summit er gratis, men kræver tilmelding. Der er et begrænset antal pladser til rådighed.

Tilmelding: www.hightechsummit.dk


DTU – Intelligente droner skal inspicere danske skibes sikkerhed


09.okt 2019


Et nyt projekt vil udvikle intelligente droner, der på egen hånd er i stand til at genkende mere end 99 pct. af de mulige fejl, der kan være på skibe, når de gennemgår en sikkerhedsinspektion

Kunstigt intelligente droner kan dermed levere mere nøjagtige og objektive resultater end mennesker. Innovationsfonden har investeret 11,8 mio. kr. i projektet.

Skibe skal med faste mellemrum sikkerhedsinspiceres af hensyn til klassificering og drift. Men det er svært at finde den rette balance mellem regelmæssige inspektioner og inspektionsomkostningerne for at forebygge korrosion, alvorlige skader eller endda katastrofale fejl på skibe. Indtil nu har droneinspektion krævet menneskelige piloter og specialister, ligesom inspektionen alene har været baseret på visuelle input.

Den opgave skal nu overtages af intelligente droner, som er langt mere præcise og effektive end mennesker, når det kommer til inspektion af skibe.

Målet for projektet Inspectrone, som Innovationsfonden har investeret i, er at udvikle et selvstyrende system, som skal benytte mange forskelligartede sensorer (både visuelle og berøringsbaserede, fx ultralyd), der skal levere konsistente og regelmæssige inspektionsdata. Teknologien vil ultimativt kunne blive benyttet inden for flere forskellige områder, hvor der kræves inspektion af lukkede, farlige og andre sværttilgængelige områder.

Vil revolutionere skibsinspektioner EN af projektparterne, FORCE Technology, har udført donebaseret inspektion i en årrække Virksomhedens ultralydssystemer er blandt verdens førende til inspektionsbrug. Ved hjælp af kunstig intelligens vil DTU finde frem til fejl på billeder, og via berøring kan teknologien lade dronerne registrere sine omgivelser. En anden af parterne i projektet, Lloyd’s Register, besidder den bedste knowhow, hvad angår den strukturelle beskaffenhed af skibe, og vil derfor kunne sikre, at den dronebaserede inspektion leverer tilfredsstillende resultater. Dampskibsselskabet NORDEN A/S er et af de mest innovative rederier og skal levere de skibe, som projektets droner skal oplæres og testes på.

Formålet med projektet er således at skabe et brugervenligt system, der ikke kræver ekspertbrugere, og som kan levere objektive og nøjagtige inspektioner på egen hånd.

-Et system, der indeholder menneskelige egenskaber, men som samtidig er mere præcist og objektivt, vil kunne revolutionere skibsinspektioner. Systemet er ikke omkostningstungt og kræver heller ikke eksperter, da der blot skal trykkes på en knap på et skærmbillede. Systemet kan udføre regelmæssige inspektioner og levere vitale oplysninger om skibes sundhedstilstand. Jeg er overbevist om, at denne teknologi vil kunne give den danske inspektions- og skibsindustri en førende position på markedet, siger Evangelos Boukas, universitetsadjunkt ved DTU.


Teknologisk Institut – Droner skal have eget værktøj og arbejde selvstændigt


29.maj 2019


Teknologisk Institut skal udvikle nye drone-løsninger, som skal udvide mulighederne for at udnytte droner i forskellige brancher

Brugen af droner er begrænset af dronernes bæreevne, flyvetid og ikke mindst lovgivningen på området. Med resultatkontrakten Drones-as-a-Tool vil Teknologisk Institut montere værktøjer på de flyvende robotter og på den måde øge deres anvendelsesmuligheder.

- For at skabe det nødvendige forretningsfundament for droner, skal de ikke blot selv kunne identificere et problem, men også være i stand til selv at løse det. Den slags løsninger er dog svære at realisere på grund af dronetekniske begrænsninger og lovgivningsmæssige barrierer som kort flyvetid, upræcis positionering, manglende online dataprocessering, og ikke mindst kravet om, at dronen altid flyves inden for operatørens synsvidde, siger sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.

Arbejde selvstændigt
Det betyder, at der i praksis ofte fokuseres på lavteknologiske løsninger uden store skaleringsmuligheder, hvor flyvninger udføres manuelt, og hvor data efterfølgende ligeledes bearbejdes manuelt.

Derfor vil Teknologisk Institut i resultatkontrakten Drones-as-a-Tool, DaaT arbejde på at montere værktøjer på droner, så man kan åbne for nye kommercielle markeder for selvstændige drone-løsninger. Målet er, at dronerne helt eller delvist selvstændigt skal kunne udføre forskellige arbejdsprocesser i direkte interaktion med omgivelserne.

- Et utal af potentielle nye forretningsmuligheder åbner sig, hvis droner også fysisk kan interagere med omgivelserne fx indenfor byggeri, landbrug, gartneri eller naturarealer, maritimt og luftfart, siger Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.

Kort flyvetid bremser udbredelse
Kort flyvetid er bredt anerkendt som en af de største barrierer for udbredelse af autonome dronesystemer. Ved at anvende kablede droner, hvor droner forsynes med strøm, data og materiale gennem kabler fra en basestation kan man reducere eller fjerne flere begrænsninger.

- Vi kan komme uden om en række udfordringer i forbindelse med dronelovgivningen ved f.eks. at have en line i dronen, fortæller Lars Dalgaard og uddyber:

- Rækkevidden er dog stadig begrænset sammenlignet med en fritflyvende drone – og kablet i sig selv begrænser flyvning over objekter og i smalle passager pga. risiko for f.eks. fastklemmelse af kablet – men monteres basestationen på en selvkørende (mobil) robot kan man pludselig opnå en meget stor fleksibilitet i forhold til DaaT-applikationer, siger han.

Nye forretningsområder
I dag bruges kommercielle civile droner hovedsageligt til dataopsamling via kameraer og sensorer. Men der er bred opbakning til projektet, der i sidste ende kan åbne op for en række nye forretningsmuligheder.

- Vi har anvendt droner til inspektion, mapping og 3D-modellering i byggebranchen siden 2016, og vi ser selvstændig drone-flyvning som en absolut nødvendighed i fremtiden for at kunne udnytte potentialet til fulde i forbindelse med kvalitetssikring og sikkerhed på byggepladser, skriver Jesper Veber Jeppesen, som er CEO hos Bygkontrol på Bedreinnovation.dk, om løsningen.

- Samtidig ser vi også rigtig mange andre områder, hvor det vil være muligt at lave DaaT løsninger. Vi støtter derfor meget gerne op omkring dette, tilføjer han.

Resultatkontrakten Drone as a Tool har fået bevilliget 2,5 millioner af Styrelsen for Forskning og Uddannelse og vil få yderligere 2,5 millioner i 2020.


ATLAS MARIDAN – Lille undervandsdrone skal hjælpe fiskere


09.apr 2019


Ung forsker bidrager til udviklingen af et lille nyt autonomt undervandsfartøj, der skal hjælpe fiskere med at identificere stimer af fisk

Virksomheden ATLAS MARIDAN i Rungsted udvikler autonome undervandsfartøjer. De fleste af fartøjerne er store og bruges til at undersøge havbunden minutiøst for sten og den øvrige overflade før anlæg af eksempelvis kabler til transmission af energi fra havvindmølleparker til land. De bruges også til at identificere, om der ligger søminer på havbunden. Det er store fartøjer, der måler 4-5 meter i længden og vejer flere ton.

I øjeblikket arbejder virksomheden på at udvikle et nyt produkt, som i første omgang særligt har fiskere som målgruppe. Det er en undervandsdrone, der er så lille, at den nemt kan bæres af en enkelt person. Udviklingen af teknologien i dronen sker med hjælp fra Jesper Haahr Christensen, der er ansat som erhvervsph.d. i et samarbejde mellem DTU Elektro og ATLAS MARIDAN.

”Tanken er, at man fra fiskerbåden kan kaste dronen i havet. Den vil selv kunne finde vej til stimer af fisk i nærheden af båden og afgøre, hvilken slags fisk, det drejer sig om, antallet af fisk og deres størrelse. Med den viden kan fiskeren, der måske er ude efter sild, vurdere, om det er fornuftigt at fiske, eller om han risikerer en for stor bifangst af andre fisk, eller at sildene er for små,” siger Jesper Haahr Christensen.

Kunstig intelligens

Dronen gør brug af noget af det samme tekniske udstyr, som kendes fra selvkørende biler. Den er forsynet med både kamera og sonar, der gør det muligt at identificere, hvor i havet en fiskestime er, og genkende, om det er sild eller makreller.

”Vi anvender kunstig intelligens til at sikre en korrekt genkendelse af undervandsdronens observationer. Mit arbejde består i at udvikle algoritmer, der kan håndtere de store mængder data, som både kameraer og sonarer indsamler fra det øjeblik, dronen bliver kastet i vandet. De mange data skal hurtigt kunne omsættes til forståelige oplysninger og vises på displayet på en tablet, som fiskeren kan aflæse og handle ud fra,” siger Jesper Haahr Christensen.

Det er tanken, at udviklingsarbejdet med anvendelse af kunstig intelligens til at genkende og gengive objekter i havet, efterfølgende også skal anvendes på virksomhedens store undervandsfartøjer. De er udstyret med tilsvarende kameraer og sonarer til at opfange genstande på havbunden.

”I dag er det et menneske, der sidder og kigger de mange millioner billeder igennem, når vores undervandsfartøjer minutiøst har sejlet over et område af havbunden. Det gør de eksempelvis for at registrere sten eller eventuelle miner. Fremover vil vi gerne automatisere denne opgave,” siger Lars Valdemar Mogensen, afdelingsleder i ATLAS MARIDAN.

Jesper Haahr Christensens udviklingsarbejde blev indledt allerede i hans studietid, hvor han skrev sit kandidatspeciale i samarbejde med ATLAS MARIDAN. Det arbejde fortsætter i hans 3-årige erhvervs-ph.d.-projekt, der skal gøre den nye undervandsdrone så robust og enkel at betjene, at virksomheden efterfølgende kan markedsføre den.


Teknologisk Institut – Droneteknologi i hastig udvikling


20.mar 2019


Droneteknologi er på dagsordenen i hele verden. Nye tal fra Teknologisk Institut viser, at 82 procent af verdens patenter i relation til droneteknologi er udtaget de seneste 3 år. Især i USA og i Kina er udviklingen af droner hastig

Teknologisk Institut har i to nye undersøgelser taget pulsen på teknologiudviklingen inden for droner. Den første undersøgelse tager udgangspunkt i globale patentdatabaser, mens Teknologisk Institut i den anden undersøgelse har samarbejdet med The Association for Unmanned Vehicle Systems International (AUVSI) for at undersøge, hvilke dronesystemer der findes globalt.

Analyse af 29.000 droneopfindelser
Teknologisk Instituts analyse af den teknologiske udvikling bygger på knap 29.000 opfindelser med relation til droner. Analysen af verdens patenter viser, at den teknologiske udvikling lige nu er stærk i Kina og USA. USA har taget de første patenter på droner allerede i 1992. Kina kom i gang 10 år senere, men har lige nu den største aktivitet. På virksomhedernes top 10-liste er syv fra Kina og tre fra USA.

En del af de kinesiske patenter er udelukkende målrettet Kina. Fratrækker man disse patenter, er der 7.700 opfindelser og blot to kinesiske virksomheder tilbage øverst på listen. Den amerikanske liste tæller bl.a. internationale tech-giganter som Boeing, Amazon, Walmart og IBM. Listen viser, hvordan meget af teknologien trækkes af flyindustrien (og formentlig militære interesser), af detailhandel (kommercielle interesser) og af IT-giganter.

– I Danmark er patenteringen på droneteknologien så begrænset, at den ikke træder frem i undersøgelsen. Vi kan muligvis gøre os gældende snævert på specialområder, men Danmark bliver ikke en generel tech-dynamo på droneområder, siger projektleder for de to analyser Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

Ubemandede teknologier i hastig fremgang
Ifølge David Klein, analytiker i AUVSI, vinder ubemandede teknologier frem i et gevaldigt tempo med omkring 400 nye modeller tilføjet til AUVSI-databasen hvert år. Nylige tilføjelser til databasen er bl.a. droner drevet af brændselsceller, hybride flyskrogdesign og totalt autonome orienteringssystemer.

Uendelige kommercielle muligheder
Med disse nye muligheder kan dronen bruges inden for en bred vifte af anvendelsesområder såsom eftersøgnings- og redningstjeneste, præcisionsjordbrug, opmålingsarbejde mv. Teknologien modnes hurtigt, og vi vil se fortsatte fremskridt i de kommende år.

Mere end 2.000 dronevarianter verden over
I analysen af droneplatforme har Teknologisk Institut sammen med AUVSI analyseret AUVSI-databasen, der tæller 2.185 droneplatforme. Der tales om droneplatforme, fordi dronen er et apparatet, der flyver, men typisk er der tilføjet udstyr som fx et kamera eller andre teknologier.

USA har med 628 droneplatforme langt det bredeste udvalg af droneplatforme, mens Kina bidrager med 309 platforme. Analysen viser, at der bliver udviklet droner til mange formål: Nogle flyver langt, andre højt, nogle meget hurtigt, andre kan stå helt stille i luften.

– Der er mange muligheder for at drive forretning baseret på droner. Den første mulighed, danske iværksættere og virksomheder har fået øje på, er luftfotografi. Men der er mange andre muligheder. Det er stadig et pioneer-marked, hvor der er plads til fantasi. Lovgivningen sætter begrænsninger, og der er krav om dronecertifikat, men lovgivningen flytter sig i takt med teknologien, siger Stig Yding Sørensen.

Udforsker dronens muligheder i Danmark
Teknologisk Institut har de seneste år forsket i forskellige droneteknologier. Jan Harry Hales, sektionsleder på Teknologisk Institut, fortæller:

– Vi tilbyder allerede nu en lang række ydelser relateret til droner: Inspektionsopgaver med avancerede sensorer, indendørsflyvning samt flyvetid- /rækkeviddeforlængelse gennem implementering af de nyeste teknologier. Fremadrettet vil fokus fortsat være på at hjælpe virksomheder med at udnytte det fulde potentiale af droneteknologien ved fx at skifte til brændselsceller og dermed flyve i op til 24 timer.

Analyserne er udarbejdet under rammekontrakt 2016-2018 om droner for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.


Teknologisk Institut – Flere dronevirksomheder i Danmark (se video)


10.dec 2018


Antallet af dronevirksomheder i Danmark er støt stigende – Droner bruges professionelt især af enkeltmandsvirksomheder, viser ny optælling

Antallet af registrerede dronevirksomheder i Danmark er støt stigende. Men væksten i virksomheder omsættes kun langsomt i antallet af ansatte. Det viser en ny optælling af dronevirksomheder i Danmark fra Teknologisk Institut. Optællingen viser også, at dronevirksomhederne koncentrerer sig i København, Aarhus og Odense.

- Den manglende vækst kan forklares med, at antallet af dronevirksomheder, der fx tilbyder luftfoto, overstiger efterspørgslen. Andre virksomheder peger på, at lovgivningen sætter begrænsninger på udviklingen af den professionelle brug af droner. Den danske lovgivning kræver for eksempel, at droner skal flyve inden for synsvidde af operatøren, siger seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

94 nye i 2017
Teknologisk Institut har i rapporten Flere droner i Danmark – Status, potentialer, lovgivning og marked identificeret 484 virksomheder, der arbejder med droner og droneteknologi. I 2017 er der registreret 94 nye dronevirksomheder, mens tallene for 2016 er 74. I 2015 blev der etableret 62 nye dronevirksomheder i Danmark. 76 procent af samtlige virksomheder arbejder inden for området service, som kan være fotografer, landmålere eller ejendomshandlere. Den næststørste gruppe - på ni procent - er offentlige virksomheder som fx Beredskabsstyrelsen, andre myndigheder, universiteter og kommunale brandvæsener.

Ifølge optællingen benyttes droner professionelt især til luftfoto, opmåling og inspektion, journalistik og reklame. Her svarer 24 procent af de adspurgte, at dronerne kan være udstyret med avancerede kameraer, der kan måle varmeudstråling. 30 procent af de adspurgte analyserer dronedata med software.

Stadig udvikling
- Der foregår til stadighed en udvikling af de sensorer, kameraer og tilhørende software, som dronerne kan udstyres med. Allerede nu er man i branchen i fuld gang med at bruge og videreudvikle mere avanceret brug af droner end for eksempel blot til brug for almindelig luftfotografering, siger sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.

Et eksempel er inspektion fra luften, hvor Teknologisk Institut har kombineret eksisterende droneteknologier, så man med en drone kan inspicere og skadesregistrere bygninger. Dronen foretager en komplet fotografisk scanning af de dele af bygningen, som skal inspiceres i højden. Resultatet bliver en 3D-model, som efterfølgende danner baggrund for den indledende skadesregistrering.

Om kortlægningen
Teknologisk Institut har gennemført kortlægningen i foråret 2018. Kortlægningen omfatter både en screening af danske virksomheder samt en survey med 105 danske dronevirksomheder. Kortlægningen fra Teknologisk Institut er en del af resultatkontrakten "Professionelle civile droner", udarbejdet for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.


Innovationsfonden – Droner skal sikre billigere energi


26.okt 2018


Luftledninger skal inspiceres af intelligente droner, som selv finder fejlene på ledningerne og suger energi fra højspændingskablerne, når batteriet bliver fladt. Det vil kraftigt reducere elselskabernes omkostninger og sikre en endnu mere stabil elforsyning

Det er dyrt for elselskaberne at holde øje med skader på de omkring 5000 kilometer luftledninger, som danner rygraden i den danske elforsyning. Derfor vil forskere udvikle autonome droner til at gøre arbejdet.

- Vi vil udvikle selvflyvende intelligente droner, som kan finde og tage billeder af fejl ved kablerne. Samtidig skal vi udvikle en strømhøster, som skal sidde på dronen. Når batteriet er ved at være fladt flyver dronen til den nærmeste højspændingsledning, sætter sig fast på ledningen og lader op, forklarer droneforsker Emad Samuel Malki Ebeid fra SDU Dronecenter.

Han har netop modtaget 14 millioner kroner fra Innovationsfonden til projektet, Drones4Energy. Sammen med andre partnere har han ansvaret for at udvikle droneteknologien, som virksomheder i sidste ende kan skabe en banebrydende ny forretning ud af at sælge.

 I Danmark bruger vi helikoptere og droner, som styres af en person fra jorden til at inspicere luftledninger. Ifølge Energinet koster det en million kroner om ugen at inspicere luftledningerne med helikopter, så der er mange penge at spare, pointerer Emad Samuel Malki Ebeid og peger på, at der i EU er over 200.000 kilometer luftkabler.

Stort forretningspotentiale

En af de partnere i projektet, virksomheden Geopartner Inspections, ser et vigtigt forretningspotentiale i at kunne tilbyde sine kunder selvflyvende og selvopladelige droner til inspektion af højspændingskabler.

- Vores ambition, at få en forretning ud af projektet. Med den nye teknologi ser vi også en mulighed for at udvide forretningen til andre lande som Norge, Sverige og Tyskland. Det er vigtigt at følge med udviklingen, som i forhold til droneteknologi går lynhurtigt, siger manager Lars Bach Poulsen fra Geopartner Inspections, som er en del af et af landets førende rådgivende landinspektørfirmaer, Geopartner Landinspektører.

En gang om året gennemgår Energinet luftledningsnettet med helikopter, hvis inspektørerne i helikopteren opdager noget mistænkeligt på ledningerne, ringer de til Geopartner Inspections. De sender en drone ud, som kan tage nærbilleder af ledningen, forklarer Lars Bach Poulsen:

- Droneteknologien kræver i dag, at dronen skal styres af en person på jorden og skal lades op efter 20-30 minutter. Samtidig tager dronen mange tusinde billeder, som også skal ses igennem af en person. Det er en proces, som selvflyvende og intelligente droner kan erstatte i fremtiden.

Dronen skal lades med viden

Derfor har forskerne på Syddansk Universitet også brug for at arbejde tæt sammen med landinspektørerne. En del af projektet er, at gøre dronerne i stand til udelukkende at tage billeder af lækager eller brud på ledningsnettet. Derfor skal dronerne klædes på med viden om, hvad de skal kigge efter.

- Vi forestiller os et team af fire droner, der arbejder sammen om at tjekke ledningsnettet. De skal alle være trådløst forbundet, så de let kan udveksle information. Forskere fra Aarhus Universitet bygger et samarbejdende dronesystem. Et hold af droner, som får data til deres mission. For eksempel får dronerne kontinuerligt vejrdata fra DMI, så de ikke flyver og tager billeder, når det er overskyet, forklarer Emad Samuel Malki Ebeid fra SDU UAS Center, fortsætter:

- Fordi inspektionen sker uden menneskelig indblanding vil det reducere omkostningerne op til 95 procent. Samtidig vil man sikre en endnu mere stabil strømforsyning, fordi man inspicerer luftledningerne oftere og dermed opdage fejl i opløbet. At reparere en skade i et tidligt stadie er 100.000 gange billigere end, hvis fejlen først opdages senere


Teknologisk Institut – Øl-drone kan genrejse dansk produktion af humle


23.okt 2018


Projektet Humledrone arbejder på at automatisere dyrkning af humle til øl. En stor del af arbejdet foregår i dag manuelt i adskillige meters højde

Humle er uundværligt i bryggeprocessen af øl, men der er et stort, manuelt arbejde forbundet med at opbinde og høste rankevis af den slyngende urt. Humlen dyrkes på marker, hvor urten slynger sig på snore i op til seks meters højde.

Nu skal det danske droneprojekt Humledrone undersøge, hvordan droneteknologi kan hjælpe med at automatisere en dansk udviklet humleproduktion.

- I projektet skal vi sammen med de andre partnere demonstrere, hvordan droner med nye typer af robotværktøjer kan anvendes i humleproduktionen inden for avlspleje og høst, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, der er programchef hos Teknologisk Institut.

Hejses op i lifte
Formålet med projektet er at finde frem til den nødvendige drone- og robotteknologi, som på længere sigt kan være med til at genrejse den danske produktion af de aromagivende klatreplanter hos det enkelte bryggeri og automatisere arbejdsprocesser i hele den globale humleproduktion.

Dyrket humle gror i adskillige meters højde op af snore, som er spændt op på stålwirer. I dag skal markarbejdere kravle op på stiger eller hejses op i lifte for at binde humlerankerne fast. I Humledrone skal man undersøge om en drone kan overtage det arbejde. Til høsten skal en anden drone i seks til otte meters højde klippe planterne, så de falder ned og i mere jordnær højde kan forarbejdes videre til at give øl dens karakteristiske bitre smag.

Genrejse dansk humle-produktion
Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Innovationsnetværket RoboCluster, Syddansk Universitet, Svendborgsund Bryghus, dronefirmaet Lorenz Technology og værktøjsmageren Produktionsteknik.

- Med projektet ser vi muligheder for nye, dronebaserede automatiseringsløsninger, som vil kunne være rentable for humleproducenter. De nye teknologier har potentiale til at genetablere en helt ny form for nichebaseret ølproduktion i Danmark og andre steder, hvor små bryggerier producerer øl med egne råvarer, siger Christina E. Wanscher fra Innovationsnetværket RoboCluster, som har bevilget projektet.

Teknologisk Institut og RoboCluster fortæller om deres foreløbige erfaringer og giver deres vurdering af, hvilken rolle droner kan spille i en fremtidig, dansk ølproduktion på et gå-hjem-møde den 6. december på Odense Adelige Jomfrukloster.


Innovationsfonden – Ny sikkerhedsteknologi baner vejen for selvflyvende droner




Manglende sikkerhedssystemer er en helt central problemstilling, som skal løses, før vi kan udnytte dronernes potentiale til fulde

Ny teknologi skal få dronerne til at flyve frit og bane vejen for dronebaseret pakketransport, trafikovervågning, inspektion mv.. Innovationsfonden investerer 5 mio. kr. i projektet.

I dag er der strenge begrænsninger på, hvor og hvordan droner må flyve for ikke at gøre skade på personer. Begrænsningerne består bl.a. i ikke at flyve længere væk end øjet rækker, samt ikke at overflyve mennesker. Disse begrænsninger forhindrer dronernes fulde potentiale, og hæmmer væksten i droneindustrien.
 
SafeEye er et nyt intelligent øje på dronen, som skal gøre det sikkert at overflyve menneskemængder og automatisk nødlande dronen sikre steder ved uheld, hvis dronen er uden for pilotens synsvidde.
 
SafeEye monteres på undersiden af en drone og består af sit eget kamera og sensorer som er forbundet til dronens systemer. SafeEye overvåger flyvningen og kan overtage kontrollen med dronen og nødlande den, hvis noget skulle gå galt. På sigt vil SafeEye gøre autonom droneflyvning langt mere sikkert, hvilket vil give virksomheder verden over mulighed for at benytte droner til pakketransport, trafikovervågning, inspektion af rørledninger, el-ledninger, vejnet osv.
 
Mens dronen er i luften holder SafeEye øje med landskabet under sig og analyserer konstant, hvor det er sikrest at lande, og hvor der er mennesker, som kunne komme til skade. Hvis dronen styrer mod en farlig situation, eller hvis dronens egne systemer bryder sammen, finder SafeEye selv den sikreste måde at undgå en ulykke.
 
Et ekstra lag af sikkerhed
Senseable ApS bygger SafeEye med egen computer og sensorer og AAUimplementerer moderne fejldetekteringsalgoritmer, som kan detektere om dronen flyver, som den skal. Hvis dronen ikke fungerer korrekt, kan SafeEye enten lande dronen eller helt slukke for motorerne på det rigtige tidspunkt, så ingen på jorden bliver ramt. Online billedanalyse skal detektere mennesker på jorden, så et kontrolleret styrt ikke rammer nogen.
 
SafeEye bliver i første omgang udviklet til at passe til DJI droner, og EasyInspect ApS er ansvarlig for implementering og test på netop denne typer droner. Efterfølgende skal SafeEye tilpasses en række andre kendte dronemærker.
 
Erhvervslivet vil bruge SafeEye
Takket være de 5 mio. kroner fra Innovationsfonden er konsortiet nu klar til at færdigudvikle SafeEye og sætte den i produktion hos virksomheden Senseable ApS. Første bruger af systemet bliver virksomheden EasyInspect ApS, der inspicerer vindmøller ved hjælp af droner, og som også skal stå for den indledende distribution af SafeEye.
 
Flere virksomheder har allerede vist interesse for SafeEye til brug på deres egne droner, heriblandt Rambøll og G4S, som i løbet af projektet vil få mulighed for - som de første - at bruge droner med
SafeEye på befærdede steder. Potentialet er stort, da mange droner kan flyve sikkert med SafeEye.
 
- I Danmark er vi med helt i front og fonden har lovende investeringer i droneteknologi til eksempelvis miljøovervågning, pakkeudbringning og monitorering af vindmølle og solcelleparker. Sikkerhed er dog én af de helt store barrierer, når vi skal have drone til at flyve frit, og derfor er SafeEye-projektet en vigtig investering, som kan være med til at bane vejen for kommerciel brug af droner, fortæller Peter Høngaard Andersen, direktør i Innovationsfonden.
 
Konsortiet forventer, at mindst halvdelen af alle verdens droner i klassen 7-25 kg på sigt vil flyve uden for pilotens synsvidde, og hvor automatisk sikkerhed er afgørende. Med en pris på omkring 10.000 kr. er SafeEye kun en lille del af udgiften ved den slags flyvninger, og konsortiet forventer at få en SafeEye ombord på rigtig mange af de over 1 million større droner, der forventes i luften i de kommende år i.
 
- Vi har enorme forventninger til dette nye system, som kan revolutionere sikkerheden for mellemstore droner gennem et fuldautomatiseret intelligent system. Målet i 2021 er et officielt anerkendt produkt, der gør det væsentligt nemmere at flyve over menneskemængder og uden for operatørens synsvidde, områder som har et enormt vækstpotentialet, siger Anders la Cour-Harbo, projektleder fra Aalborg Universitet.
 
Konsortiet består af Aalborg Universitet, Senseable ApS, EasyInspect ApS, G4SA/S og Rambøll A/S.


Innovationsfonden – Dronemålinger skal forhindre oversvømmelser




Målinger af vandløb skal i fremtiden foretages med droner

Innovationsfonden har investeret i projektet, der med dronedataene vil give mere præcis information til overvågning af vandløb og dermed bedre klimasikring. Innovationsfonden investerer 8 mio. kr. i projektet.
 
De aktuelle klimaændringer betyder eksempelvis, at opdateret viden om kapaciteten i vores vandløb er nødvendig for at kunne vurdere, om vandløbene kan fungere som afløb ved skybrud, eller om der er risiko for oversvømmelser. Innovationsfonden investerer 8 mio. kr. i projektet, der vil sende dronerne i vejret, og dermed tilbyde data, der kan hjælpe i beslutningsprocessen omkring bl.a. klimatilpasningen i kommunerne.
 
Ligeledes er det relevant at kunne overvåge, om der sker udsivning fra forurenede grunde til nærliggende vandløb og derpå vurdere, om det er nødvendigt at gribe ind for at sikre vandkvaliteten.
Dronen indeholder både kameraer og højteknologiske instrumenter som radar og sonar, der tilsammen kan levere data om relevante forhold i og omkring vandløbet. Droneoverflyvningen vil kunne levere målinger af både vanddybde, vegetation, vandgennemstrømning og vandspejl i de enkelte vandløb. Den nye sammensætning vil give langt mere detaljerede og eksakte data, end det hidtil har været muligt for myndigheder og miljørådgivere at få.
 
- Ved hjælp af dronen vil vi f.eks. kunne måle vandstanden med 3-5 cm. nøjagtighed. Vi vil desuden være i stand til at levere kort i meget høj opløsning, der angiver vegetation, bundgrøde og tilstedeværelsen af nye invasive arter ved og i vandløbet. Det gør eksempelvis kommunerne i stand til at vurdere, hvornår og hvor det er nødvendigt at sætte ind med vedligeholdelse af vandløb og hvordan, der skal gribes ind i forhold til klimasikring. Data vil også kunne anvendes til at forfine de eksisterende varslingsprognoseværktøjer for oversvømmelser, siger professor Peter Bauer-Gottwein fra DTU- Miljø
 
De første droneoverflyvninger og målinger vil finde sted ved Vejle å og Grindsted å i Jylland samt Mølleåen i Hovedstadsområdet.
 
- Som fremtidige modtagere af data fra droneoverflyvningerne finder vi det meget relevant at deltage i projektet. Når vi som slutbrugere får lov at samarbejde med både forskere og virksomheder om at løse de udfordringer, der dukker op undervejs i projektforløbet, kan vi sikre, at resultatet i den sidste ende bliver tilpasset vores virkelighed og vores behov. I regionerne skal vi eksempelvis holde øje med om forurenede grunde truer vandkvaliteten i vandløb, hvilket stiller særlige krav til data fra vandløbsovervågningen, siger chefkonsulent Nina Tuxen, Region Hovedstaden.
 
Orbicon er da heller ikke i tvivl om, at der er store forretningsmæssige perspektiver i droneovervågning af vandløb.
 
- Vi har i flere år været klar over, at brugen af droner til opmålingsopgaver vil eksplodere i fremtiden. Konkret bidrager vi til projektet med viden og data til at justere og sikre, at de indhentede data fra droneoverflyvningen svarer til dem, der opnås ved manuelle målinger. Samtidig giver projektet os mulighed for at få indsigt i hvilken type data, vi vil få adgang til via dronemålinger. Desuden lærer vi, hvordan vi skal udvikle vores, i forvejen, meget avancerede software for at kunne tilbyde dem som interessante slutprodukter for vores kunder i Danmark og udlandet, siger sektionsleder Ole Smith, Orbicon.


T-Systems – Droner er det nye redskab i industrispionage




Tidligere har skjulte mikrofoner og falske medarbejdere været nøgleredskaber, når virksomheder har prøvet at snyde sig til konkurrencefordele. Men med dronernes indmarch har spillet ændret sig, og nye teknologier skal i brug i kampen mod industrispionage

Ifølge en undersøgelse lavet af Dansk IT rammes hver tredje danske virksomhed af spionageforsøg. Halvdelen lykkes. Selvom udspioneringen oftest udføres af konkurrerende virksomheder, er det næsten lige så almindeligt at organer fra andre nationer eller kriminelle organisationer står bag. Udspioneringen efterlader tit virksomhederne uden nogen viden omkring hændelsen, eller uden mulighed for at nå at reagere, inden følsomme oplysninger er faldet i hænderne på de forkerte.

Oprustning mod dronerne
Som en naturlig følge af lækkede oplysninger vælger mange organisationer at købe omfangsrige it-sikkerhedssystemer for at beskytte deres følsomme oplysninger. Hacking af it-systemer har nemlig længe været, og er stadig, et stort fokus, når det kommer til at stjæle følsomme oplysninger. Men nu er der kommet en ny spiller på banen inden for industrispionage; Droner.

Dronen ses nemlig ikke som en trussel mod it-systemer, men en trussel mod den fysiske sikkerhed. Helt simpelt flyves de små maskiner op foran vinduer til vigtige møder og konferencer for at optage både billede og lyd af konkurrenternes planer. Med avancerede radarsensorer kan de optage lyd gennem tykke ruder og tage skarpe billeder af tavler og præsentationer flere meter væk.

I kampen mod dronerne har Deutsche Telekom og T-Systems Innovation Center udviklet Magenta Drone Defense Shield, som er et omfangsrigt udstyrs- og kontrolprogram, der med den nyeste teknologi skal øge sikkerheden og holde virksomheders oplysninger gemt.

Kontrolprogrammet har indlejret en omfattende drone-alarm, der bimler højt, når en drone er i nærheden. En drone-tracker, der sidder på taget af bygningen monitorerer om der er trusler i nærheden og sender data ind til kontrolrummet og advarer sikkerhedsvagterne. Dette sker, før man overhovedet kan se dronerne og længe før dronerne og deres førere har mulighed for at opfange trackerne. Fra kontrolrummet kan vagterne logge sig ind på dronernes netværk og følge med i, hvad dronerne optager af både billede og lyd, og på den måde reagere på truslen.

”Lynhurtigt at kunne opfange dronerne giver virksomhederne værdifuld tid til at vurdere truslen inden dronen overhovedet er synlig,” siger Innovation Manager Patrick Köhler fra T-systems.
For selvom det er vigtig at kunne se hvad dronerne optager, er det en langt vigtigere faktor at kunne lokalisere droneføreren for at kunne foretage en anholdelse. Tidligere har politi og efterretningstjenester haft svært ved at udpege bagmændene, men med det nye kontrolsystem er det i de fleste tilfælde muligt at finde frem til piloten inden for få minutter - og sikkerhedsteamet kan derefter sende politiet i den rigtige retning.

Ødelæggende spionage
Mange virksomheder bliver først opmærksomme på udspioneringen, når billeder eller følsomme oplysninger ses i pressen eller bliver brugt som afpresning. Lækagerne kan derfor ende med at være enormt kostbare for virksomhederne. Især videnstunge virksomheder rammes hårdt af industrispionage.

Ud over et velfungerende drone-alarm-system til at opfange og afsløre droneførerne, har T-Systems udviklet et drone skjold i form af en avanceret belægning man kan sætte på ruderne f.eks. i det møderum, hvor der afholdes strategisk vigtige møder og konferencer. Belægningen virker sådan, at når droner filmer ind gennem ruden, er det eneste de kan se en refleksion af deres eget spejlbillede. På den måde sikrer man, at dronen ikke kan optage video.

I Danmark er de fleste droner fløjet af privatpersoner og derved relativt harmløse. Men antallet af droner brugt til kommerciel brug stiger stødt. Simpel droneteknologi gør det nemlig muligt at filme, fotografere og optage lyd til stor glæde for både ejendomsmæglere, forsikringsselskaber, landmænd og forskere. De kan være både små og lydløse, og er nemme at navigere fra afstand. Op til flere episoder med droner brugt til industrispionage er for nyligt blevet observeret hos naboerne i Tyskland, og kan derfor snart blive en realitet i Danmark


Dronefoto Nord – Tidligere gymnasiedrenge går fuld tid på nordjysk dronevirksomhed




Tre tidligere gymnasiekammerater startede en dronevirksomhed under deres studier. Efterspørgslen voksede og de går nu alle tre fuld tid i virksomheden

Sebastian Søndergaard, Bastian Bæk og Anders Rytter mødtes på HTX i 2009, men det var først efter de senere fandt sammen i 2014, at de stiftede virksomheden, Dronefoto Nord, som en sidebeskæftigelse til studierne. De havde alle stor interesse for iværksætteri og virksomhedsledelse, og det var en god måde at opnå kompetencer inden for områderne før arbejdsmarkedet kaldte efter studiernes skulle afsluttes.

Det endte med en anden vinkel til arbejdslivet. Kunderne begyndte at efterspøge deres ydelser, og deres fokus ændrede sig til at gå fuld tid i deres fælles virksomhed efter deres studier endte.

De specialiserer sig inden for tre hovedområder: Præsentationsvideoer af virksomheder og produktvideoer, inspektion onshore og offshore samt ejendomsfotografering til både private og erhverv. De bruger både drone til billeder fra luften, men kombinerer også traditionelt kamera fra jorden. Deres kunder spænder bredt fra offentlige institutioner, virksomheder med fokus på online markedsføring, nationale tv-produktionsselskaber og private kunder, der ønsker billeder af deres ejendom.

Droner kan udnyttes til at øge kvaliteten og fleksibiliteten i forhold til de før anvendte metoder. De kan samtidigt effektivisere omkostningsfulde opgaver, hvori der kan være store besparelser at hente.
Dronefoto Nord vil fokusere på det Nordjyske marked, hvor de vil blive markedsledere inden for markedsføring med droner. Denne ambition skal senere udbygges til hele landet.  

Sommermånederne er allerede godt booket, så de tre stiftere har haft en godkendt overgang fra studierne til erhvervslivet.


LE34 – Nye droneoptagelser hjælper både landmanden og kommunen




Landinspektørfirmaet LE34 er netop begyndt at bruge droner til opmåling af danske vandløb

Teknologien gør det nemmere for landmændene at blive hørt og kan samtidig lette kommunernes arbejde.

Når vandløbene langs de danske marker skal vedligeholdes, kan droneteknologi nu sikre landmanden ørenlyd over for kommunen. Samtidig kan teknologien lette kommunens arbejde ved at skabe et overblik, som ikke er muligt at få fra landjorden.

For alle offentlige vandløb i Danmark er der regulativer, der dikterer, hvor ofte der skal grødeskæres. Altså hvor ofte de planter, der lever i vandløbene, skal beskæres. På den ene side skal der værnes om vandløbets beskaffenhed, så vandet for eksempel bliver ledt bort fra landmandens marker, mens der på den anden side skal tages hensyn til vandløbets dyre- og planteliv.

– Hvis der er problemer med et vandløb, vil landmanden gerne have kommunen med ud og få syn for sagen, og det kan være vanskeligt at vække opmærksomheden ved at indsende Excel-ark med tal og statistik fra opmålinger af et vandløb. Derfor er vi begyndt at bruge droner til at overflyve vandløbsstrækninger. Vi optager en video, hvori vi efterfølgende kan redigere og indsætte data om for eksempel vandløbets dybde og bredde, siger Knud Klausen, landinspektør og partner i LE34.

Landinspektørfirmaet har igennem mange år lavet opmålinger af vandløb, som vandløbsregulativerne er baserede på.

– Vi kan for eksempel illustrere, hvor et vandløb har problemer med at løbe frit, og vi kan parre droneoptagelserne med fakta om vandløbets form og tilstand, hvilket giver et godt overblik. Det konkretiserer problemet over for kommunerne og gør det nemmere for dem at forholde sig til, uddyber Knud Klausen.

Alle vinder
Landmanden kan få hjælp til at synlig- og overskueliggøre eventuelle vandløbsudfordringer over for kommunen. Som ansvarlig for, at grødeskæringen bliver udført i overensstemmelse med regulativerne, kan kommunen desuden drage nytte af de selvsamme droneoptagelser.

– Ved at bruge droneoptagelserne kan kommunerne for eksempel udnytte overblikket til at se, hvor der er problemområder, der især skal tages højde for. De slipper for at trave kilometervis langs vandløb for at lokalisere en forhindring, fortæller Knud Klausen.

Se demonstrationsvideo



 


Teknologisk Institut – Lovgivning står i vejen for drone-udvikling




Den voksende dronebranche i Danmark angiver lovgivningen som hæmmende for vækst herhjemme. Det viser en stor kortlægning af den danske drone-branche fra Teknologisk Institut

Den voksende del af drone-branchen i Danmark, som er avancerede brugere, bliver hæmmet af de nuværende regler. Selv om dronerne nu med intelligent teknologi selvstændigt kan overflyve store områder til for eksempel inspektions- og overvågningsopgaver, så forhindrer de nuværende regler ifølge branchen en effektiv brug af teknologien.

Det viser en kortlægning, rundspørge og analyse af den danske dronebranche, som Teknologisk Institut netop har offentliggjort. I rapporterne kan man bl.a. se en tendens i retning mod flere, der anvender droner til komplekse formål som fx avancerede terrænopmålinger, inspektion af ufremkommelige konstruktioner, til fremdriftsrapportering i byggeprojekter, beredskab og landbrug.
- 59 procent af de avancerede brugere af droner nævner, at lovgivningen er en hæmsko for drone-industriens vækstmuligheder. Skal man fx inspicere højspændingsledninger, havvindmøller, solcelleparker eller marker i landbruget skal dronepiloten vandre i landskabet for at have øjenkontakt med droner. Men droner kan faktisk i dag flyve sikkert med hjælp fra kameraer og automatpilotsoftware, siger en af forfatterne bag rapporterne, konsulent Jesper Villadsen, Teknologisk Institut.

Ud over en detaljeret kortlægning af brugen af droner i Danmark har Instituttet gennemført 36 interviews med avancerede brugere og teknologileverandører til droner. Det har mundet ud i fire rapporter, som er en del af resultatkontrakten ”Professionelle civile droner” for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I perioden januar til oktober 2016 er antallet af godkendte droneoperatører, teknologi-leverandører og systemintegratorer vokset med ca. 30 procent til godt 400 professionelle virksomheder og organisationer i den danske drone-branche. 137 virksomheder benytter droner til luftfoto mv., men samtidig er der flere avancerede brugere af droner på vej. For eksempel er brugen af droner i byggebranchen og til geografisk landmåling mere end firedoblet fra 15 til 66 virksomheder.

Regulering af droner i Danmark og internationalt
Overordnet gennemgang af dronereguleringen i det danske marked med en skitsering af den ændring i reglerne, der blev foretaget i september 2016. Endvidere en gennemgang af regulering af droner internationalt med hovedvægten lagt på EU, en opsamling af danske dronevirksomheders reaktion på den danske lovgivning samt udvalgte initiativer i forhold til fremtidig regulering i den nærmeste fremtid. Rapporten konkluderer bl.a., at 59 procent af avancerede dronebrugere finder at den nuværende lovgivning for restriktiv. Især efterspørges muligheden for at kunne overflyve større områder, hvor operatøren ikke har øjenkontakt med dronen. Desuden mener brugerne, at der i den nuværende lovgivning er for stort fokus på privatlivets fred, og at dronernes maksimale flyvehøjde skal ændres fra 120 til 150 meter. 

 Vækstpotentialer og barrierer i dronemarkedet
Droneindustrien er et marked, som fastholder et stort økonomisk vækstpotentiale. Men der er en række barrierer for at industrien kan vokse (nok). Rapporten estimerer markedet for kommercielle droner i Danmark og forsøger at identificere succesfulde strategier for platformsproducenter og avancerede droneoperatører. Endelig nævner rapporten de største barrierer for vækst der er ifølge litteraturen og branchen selv.

Selvflyvende droner på vej til Danmark
Droneteknologien udvikler sig hastigt, og nye intelligente teknologier betyder at droner snart kan flyve selv. Det kan udløse et enormt økonomisk potentiale for droneindustrien når droner på egen hånd kan inspicere store områder. Med udgangspunkt i den globale dronemesse AUVSI XPOnetial i Texas gennemgås teknologiudviklingen for avanceret brug af droner. Herunder mulighederne for at flyve uden at have visuel kontakt med dronen, Beyond Visual Line Of Sight, BVLOS.


Teknologisk – Udbredelsen af droner er i stærk vækst




Udbredelsen af droner til civilt brug i Danmark er i stærk vækst. Det viser en opdateret kortlægning over den danske dronebranche, som er foretaget af Teknologisk Institut

I perioden januar til oktober 2016 er antallet af godkendte droneoperatører, teknologi-leverandører og systemintegratorer vokset med ca. 30 procent til godt 400 professionelle virksomheder og organisationer i den danske drone-branche.

Brug af droner til luftfoto og videooptagelser tegner sig for godt halvdelen af de registrerede professionelle droneoperatører i Danmark, fx til brug ved TV- og filmoptagelser, ejendoms-mæglere og til events, hvor 212 virksomheder er registreret mod tidligere 137.

Men samtidig er der flere avancerede brugere af droner på vej. For eksempel er brugen af droner i byggebranchen og til geografisk landmåling mere end tredoblet fra 15 til 66 virksomheder.
- Dronebranchen i Danmark er stadig relativt ny. Men vi kan se en tendens i retning mod flere der anvender droner til komplekse formål som fx avancerede terrænopmålinger, inspektion af ufremkommelige konstruktioner, til fremdriftsrapportering i byggeprojekter, beredskab og landbrug, siger business & policy konsulent, Jesper Villadsen, Teknologisk Institut.

Teknologisk institut har analyseret Trafikstyrelsens database over godkendte droneoperatører, og gennemført den første systematiske kortlægning af dronebranchen i Danmark. Instituttet har gennemført 36 interviews med avancerede brugere og teknologileverandører til droner.
- Dronebranchen befinder sig i et vaskeægte hockey-stick-moment. En tid hvor langsom, rolig vækst pludselig afløses af en eksplosiv markedsudvikling. En udvikling der bliver mulig fordi forskellige teknologier konvergerer og skaber nye og bedre produkter, der kan nå nye markeder eller disrupte det eksisterende, siger Jesper Villadsen.
Dronebranchen i Danmark: Opdateret kortlægning fra Teknologisk Institut er en del af resultatkontrakten "Professionelle civile droner", udarbejdet for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.


Teknologisk Institut – Stort potentiale for dansk droneteknologi




Indtil videre er det især mediebranchen, som har taget brugen af små ubemandede flyvende droner til sig.

Det viser den første danske kortlægning af brugen af professionelle civile droner, foretaget af Teknologisk Institut. Kortlægningen viser, at 45 % af de 249 virksomheder, der er identificeret som brugere af droner i Danmark, er medievirksomheder.

- Dronerne bliver i første omgang især anvendt til foto og videooptagelser. Men de internationale erfaringer viser, at der er langt flere anvendelsesmuligheder for civile droner. Her har vi kun set begyndelsen i Danmark. Det er klart et marked i bevægelse, og flere virksomheder kommer i det kommende år til at skabe forretning ved at udnytte drone- teknologi til fx overvågning, sikkerhed, logistik, kontrol, opmåling, underholdning mv., siger centerchef Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

Ifølge kortlægningen kommer arkitekt- og ingeniørvirksomheder ind på andenpladsen med 9%, mens kategorien undervisning, videnskabelig forskning og udvikling kommer ind på tredjepladsen med 7% af de identificerede professionelle brugere af droner i Danmark.

I udlandet skaber drone-teknologien ny vækst og nye forretningsmuligheder. Det internationale markedsanalyse-bureau Frost og Sullivan forventer nærmest en tidobling i omsætningen i de kommende fem år. Den årlige globale droneproduktion forventes at stige fra ca. 140.000 til 1.677.000 droneplatforme frem mod 2020. Det er en forventet stigning i den globale indtjening på droner fra 693 millioner USD til 6,7 milliarder USD. Indtjeningen dækker både brug af droner og udvikling af teknologi til droner.

I Danmark har Teknologisk Institut med støtte fra Forsknings- og innovationsstyrelsen og Innovationsfonden taget fat på flere udviklingsprojekter om droner – fx om brug af droner til landbruget og for at udvikle dansk teknologi til verdensmarkedet for droner. Det drejer sig bl.a. om udvikling af avancerede måle- og sensorsystemer til at udvide værdien af drone-optagelser fra luften, 3D printede letvægtsdele til droner og udvikling af højteknologiske hybrid energisystemer, som kan holde droner længere tid i luften.

- I Danmark er vi stærke til kombination af flere teknologier. Det har vi vist både med udvikling af robotter og nye materialer. Vi kommer til at arbejde med integration af teknologi, som kan tilføre nye egenskaber til droner - og som derfor kan understøtte nye forretningsmuligheder for danske virksomheder som teknologi-leverandører til droner, siger direktør Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut.

Yderligere oplysninger: Centerchef Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2704, mail: stys@teknologisk.dk


LE 34 – Ny mulighed på vej – Energioptimér tredimensionelt med droner




Med nye termografiske kameraer kan droner måle varmestråling og danne tredimensionelle modeller. Det tegner lovende for mere effektiv energirenovering i fremtiden. Landinspektørfirma udforsker teknologien.

LE34, der er Danmarks største landinspektørfirma, satser massivt på droner til kortlægning og opmåling. Virksomheden har i år ibrugtaget den første danskudviklede drone med en 1A-godkendelse, der tillader flyvning i byområder. Nu undersøger LE34 også som de første herhjemme mulighederne for at kombinere termografisk måling med tredimensionel modellering.

- Dronerne sikrer hurtigere indsamling af data og dermed mere effektiv måling ved større projekter. Ved at gøre modellerne tredimensionelle har vi god erfaring med at skabe et bedre og mere fyldestgørende overblik, der både sparer tid og bidrager til bedre prioritering af ressourcer. Det næste store skridt bliver at anvende droneoptagelser ved energirenovering, hvor det jo handler om, at energiforbruget bliver lavest muligt i forhold til investeringen, siger Søren Nørmølle, der er landinspektør og partner i LE34.

Søger grønne partnerskabsprojekter
Ved et projekt, hvor facaden og taget skal energirenoveres, kan LE34 overflyve bygningen med drone og generere en tredimensionel termografisk model på baggrund af optagelserne. Her kan man så 'flyve' rundt om bygningen fra alle vinkler og spotte områder med varmetab - eksempelvis isolering, utætheder i tage, defekte solceller og punkterede ruder.

- Vi vil gerne udvikle metoden i samarbejde med de aktører, der faktisk foretager energioptimeringen. Især vil vi gerne blive klogere på, hvordan man mest effektivt kan identificere energitab i tre dimensioner. Det handler jo om at udvælge de indsatsområder, hvor ressourcebesparelsen er størst, så renoveringen bliver grønnere. Derfor opsøger vi egnede projekter, hvor vi kan teste teknologien og blive klogere på, i hvor høj grad termografisk måling gør det nemt og hurtigt at identificere energisyndere. Ambitionen er at bruge løsningen ved større renoveringsprojekter, eksempelvis i lejlighedsbyggerier, industriejendomme og offentlige bygninger, forklarer Søren Nørmølle.

De tredimensionelle termografiske tegninger vil dog ikke kun henvende sig til byggeriet. Eksempelvis kan forsyningsselskabernes ledningsnet overflyves med droner for at identificere utætheder - også på privat grund og andre ufremkommelige steder.

Bliv klogere på tredimensionel dronetermografi: Besøg Landinspektørfirmaet LE34 på stand 25A til erhvervsmessen Building Green, der afholdes i Forum den 28. og 29. oktober. Læs mere om arrangementet på http://buildinggreen.eu/.
 
LE34 er - med 24 kontorer og over 300 medarbejdere - Danmarks største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2008. Læs mere på http://www.le34.dk


RoboCluster – Inspektion med robotter og droner




– onshore og offshore, hvor vi sammen sætter fokus på brugen af robotter og droner til inspektion af svært tilgængelige miljøer og komplekse infrastrukturer

RoboCluster afholder konferencen i samarbejde med UAS Denmark

Dagens program stiller skarpt på både udfordringer, muligheder og tendenser inden for udviklingen af droner og robotter til brug ved inspektion, og præsenterer et udpluk af de teknologiske løsninger, der findes på markedet. I løbet af dagen vil der være mulighed for at møde virksomheder og organisationer, der har erfaring med at anvende inspektionsrobotter. Hvordan bruger vi inspektionsrobotter og droner i dag, og hvilke anvendelsesmuligheder byder fremtiden på?

I dagens program er der også indlagt pauser, hvor der er mulighed for at røre, teste og udfordre robotterne og dronernes kunnen. Man kan blandt andet prøve kræfter med en Hubsan-drone, og teste sine evner  til at styre og kontrollere den.

Mere info om konferencen, det fulde program og link til tilmelding her