Ladestationer

Ladestationer

Ladestationer – En nødvendighed for elbiler og hybridbiler

Ladestationer er anordninger til overførelse af elektrisk energi til elbiler og hybridbiler. For elbilerne er de et must for at bilerne regelmæssigt kan “tankes” med el og ikke risikerer at blive stående med fladt batteri. For hybridbilerne er ladestanderne / ladestationerne et godt supplement for at forlænge rækkevidden med ren eldrift.

Ladestationer til elbiler er afgørende infrastruktur i den voksende overgang mod elektriske køretøjer. Disse stationer leverer den nødvendige strøm til at oplade elbilens batterier. Hvilket gør det muligt for ejere af elbiler at genoplade deres køretøjer undervejs.

Leverandører af Ladestationer:

Eaton

Generatorvej 8C
2860 Søborg
Tlf.: 36867910
E-mail: info-denmark@eaton.com

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Hamag A/S

Jyllandsgade 4
6230 Rødekro
Tlf.: 74 66 25 75
Email: mail@hamag.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Legrand Danmark A/S

Stamholmen 155, 3. Sal
2650 Hvidovre
Tlf.: 36 34 05 90
Mail: Mail: info.danmark@legrand.com

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Schneider Electric Danmark A/S


Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Tlf.: 88 30 20 00

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Ladestationer:

Ladestationerne findes i forskellige former og størrelser, fra små, hjemmeladere til store offentlige ladestationer langs veje og i byområder. Disse stationer kan understøtte forskellige opladningsniveauer. Bl.a.langsom opladning til daglig brug og hurtig opladning for hurtig påfyldning.

Med den stigende popularitet af elbiler vokser også netværket af ladestationer hurtigt. Der er etableret offentlige ladestationer på tankstationer, i indkøbscentre og på parkeringspladser for at imødekomme behovene hos elbilejere, der har brug for at genoplade deres køretøjer, mens de er ude at køre.

I takt med at teknologien udvikler sig, bliver ladestationerne også mere avancerede. Nye funktioner som trådløs opladning og intelligent styring gør opladningsprocessen mere bekvem og effektiv for brugerne.

En vigtig faktor for udbredelsen af elbiler er tilgængeligheden af et pålideligt og omfattende netværk af ladestationer. Mangel på ladestationer kan være en hindring for potentielle elbilejere og kan begrænse rækkevidden og brugbarheden af elbiler i visse områder.

Udvidelse af ladenetværk

Derfor er der en stærk indsats fra både offentlige myndigheder og private virksomheder for at udvide og forbedre ladestationernes infrastruktur. Dette inkluderer incitamenter til opførelse af nye ladestationer, investeringer i teknologisk innovation og politiske initiativer for at fremme elektrificeringen af transportsektoren.

På lang sigt forventes ladestationer at spille en central rolle i overgangen til en mere bæredygtig og miljøvenlig transportinfrastruktur, hvor elbiler udgør en stadig større del af det samlede køretøjspulje.


Ladestationer på fremmarch som en bekvem service for borgere og kunder




Ladestationer på fremmarch som en bekvem service for borgere og kunder

Ladestationer på fremmarch som en bekvem service for borgere og kunder

Ladestationer til elbiler har været i kraftig vækst de seneste år i takt med, at der er kommet flere danske elbilsejere. Nu accelereres udbredelsen i stigende grad fra virksomheder og kommuner, der tilbyder 'tankning' af strøm til borgere og kunder.

Se Leverandører af Ladestationer her

Elbilerne er for alvor begyndt at trille på de danske veje. Det har givet travlhed hos den landsdækkende elinstallatør og Danmarks førende installatør af landestandere, ELCON, der dagligt installerer over 100 landepunkter fordelt over hele landet.

I takt med udbredelsen af elbiler oplever elinstallatøren, at et stigende antal offentlige institutioner og virksomheder bidrager til udbygningen af lade-nettet for at kunne servicere borgere og kunder, der ønsker at oplade bilen. Det gælder alt lige fra byggemarkeder til borgerservice og andre offentlige lokationer, hvor der i større skala kan tankes strøm imens der f.eks. handles eller løbes ærinder. 

"Markedet har oplevet en eksplosiv vækst i de sidste par år som følge af, at flere og flere danskere har sat sig bag rattet i en elbil. Vi ser nu også, hvordan institutioner og virksomheder etablerer ladestationer som en service for brugere, borgere og kunder. Det er et klart tegn på, at den grønne omstilling prioriteres højt både i det offentlige og i erhvervslivet, og vi er stolte over at bidrage til elektrificeringen af samfundet ved at levere skræddersyede ladeløsninger," siger Palle Jensen, der er divisionsdirektør for ELCON, der er en del af energi- og rådgivningskoncernen NRGi.

Antallet af ladepunkter overstiger væksten i elbiler

Ifølge en ny rapport fra Transportministeriet er der alene i første kvartal af 2023 etableret 1910 nye offentlige ladepunkter over hele landet. Det svarer til en stigning på 21 procent i forhold til sidste kvartal af 2022 og betyder, at der i marts 2023 var godt 11 elbiler pr. ladepunkt mod 14 elbiler pr. ladepunkt i september 2022.

Det er en forbedring på 16 procent, og udviklingen af ladepunkter har nu overhalet antallet af nyregistrerede elbiler. Ifølge Palle Jensen er udbygningen af ladeinfrastrukturen i Danmark helt essentiel, hvis den grønne omstilling af transporten skal lykkes.

"Ladeinfrastrukturen spiller en afgørende rolle i at motivere flere danskere til at vælge elbiler og sikre den nødvendige omstilling fra fossile brændsler til elektricitet i biltransporten. Ved at etablere ladestandere og tilbyde nem opladning over hele landet, vil det understøtte ambitionen om at få flere til at skifte til en elbil, så vi som samfund kan nå den vigtige 2030-målsætning om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen," siger Palle Jensen.

Behovet for ladepunkter bliver ikke mindre de kommende år, vurderer Palle Jensen.

"Den ambitiøse politiske målsætning om en million grønne biler i 2030 vil betyde, at infrastrukturen skal udbygges markant. Med vores landsdækkende kundecenter er vi klar til at håndtere opgaver i hele landet fra ét sted," siger Palle Jensen.


Bayern AutoGroup vælger Siemens som leverandør af lynladere




Dette billede illustrere Bayern AutoGroup vælger Siemens som leverandør af lynladere

Den autoriserede BMW- og MINI-forhandler Bayern AutoGroup har et knivskarpt fokus på design og teknik. Derfor var det kun naturligt, at de samme kriterier var essentielle, da gruppen stod over for at vælge leverandør af ladestandere. Valget faldt på Siemens SICHARGE D, som matchede kravene med prisvindende design og fremtidssikret teknik.

Peter Meier Jæger fra Bayern AutoGroup og leverandør Rasmus Wagner fra TSG var på jagt efter en lynlader, som havde et stærkt teknologisk fundament, gode muligheder for opgradering og et skarpt design til Bayern AutoGroups kæde af autoriserede BMW- og MINI-forhandlere og værksteder i Odense, Kolding, Esbjerg, Horsens, Aarhus og Holstebro.

"BMW havde et klart ønske om, at alle forhandlere hurtigt sikrede effektive lademuligheder på de enkelte lokationer. Vi var allerede i gang, men ønskede at løfte vores tilbud til kunder ved at opstille DC-ladere, som både var modulerbare og kunne skaleres", fortæller Peter Jæger og fortsætter:

"Den teknologiske udvikling går lynhurtigt. Både ladestandere og biler bliver konstant opgraderet ved hver ny generation, hvor især elektronikken bliver bedre for begge parter. Derfor var det helt afgørende, at vores lynlader kunne moduleres og udvides i fremtiden."

Valget faldt på Siemens SICHARGE D, som lever op til disse krav. Den høje kvalitet og de fleksible muligheder skaber fundamentet for en fremtidssikker ladeinfrastruktur. SICHARGE D har samtidig et kompakt og prisvindende design, bl.a. IF-prisen, og har mange indbyggede funktioner, der sikrer Bayern AutoGroup nu og i fremtiden.

"SICHARGE D er både flot designet og funktionel. Lys hele vejen omkring laderen giver en flot effekt, og så har den gode store håndtag, som gør den nem at betjene. Den 24’’ touchskærm er særlig attraktiv. Den er meget stor, kan nemt indstilles og er meget funktionsvenlig. Vi har indsat et stort BMW-logo, men det er også muligt at lave interaktive løsninger, som nemt kan implementeres", siger Peter Jæger.


ABB – Københavns Lufthavn bliver Danmarks største ladestation for elbiler




Dette billede illustrere ABB – Københavns Lufthavn bliver Danmarks største ladestation for elbiler

Københavns Lufthavn (CPH) har en strategi om emissionsfri drift i 2030 og vil blive landets største sted for opladning af elbiler. Ladeinfrastruktur fra ABB vil spille en central rolle i at nå dette mål, og lufthavnen har netop underskrevet en kontrakt med energikoncernen EWII om at installere 1.350 ABB-ladestationer til el-/plug-in-hybridbiler over de næste ti år. De første 180 AC-ladere og 15 DC-ladere vil blive installeret i 2022.

"Vi er glade for at kunne støtte CPH i deres grønne omstilling med vores brede portefølje af professionelle ladeløsninger af høj kvalitet", siger Lasse Altmann, Head of E-mobility  i Danmark.  "Vi er overbeviste om, at dette projekt ikke kun vil tjene som inspiration for andre lufthavne i Danmark, men også i andre lande, og at det igen vil vise de mange muligheder og fordele ved ren, støjsvag og fleksibel el-mobilitet”.

CPH var på udkig efter en holistisk opladningsløsning til sine mere end 80.000 daglige rejsende og medarbejdere, der parkerer på stedet. Løsningen skulle også dække køretøjer med behov for hurtigere opladning, f.eks. taxaer, der afleverer rejsende samt virksomheder, der opererer i lufthavnen og håndterer transport, bagage og catering.

For at imødekomme denne efterspørgsel har EWII indgået samarbejde med en række partnere, herunder ABB til at levere de 1.350 opladningspunkter, ZAPP Mobility til at drive dem og Monta til at levere betalingsløsninger til opladerne. Ladestationerne vil bestå af opladere fra ABB's brede portefølje af opladere fra 22 kW Terra AC wallbox til den for nyligt lancerede Terra 360, verdens hurtigste oplader til biler, som kan levere 100 km rækkevidde på mindre end tre minutter og er den eneste oplader, der er designet til at oplade op til fire køretøjer på én gang. "Med ABB som vores e-mobilitetspartner er vi sikret adgang til en bred vifte af løsninger, der kan oplade alt fra biler til busser og lastbiler. Derudover var det afgørende for os og lufthavnen, at ladestationerne var både pålidelige og af højeste kvalitet. Som en erfaren global partner, der er med til at drive udviklingen inden for opladningsinfrastruktur, lever ABB op til alle parametre", siger Jesper Nicolaisen, Head of Wholesale hos EWII.


Nyheder og Indlæg om Ladestationer


Seneste om Ladestationer





Cookie-indstillinger