Magneter
En magnet er lavet af et materiale eller en elektrisk komponent, som kan bringe et reelt magnetfelt frem. Magneter inddeles som oftest i enten permanente magneter og elektro magneter. Magneter findes i mange forskelige størrelser og dimensioner, alt efter hvad magneten skal bruges til
Leverandører af og viden om magneter:
Dovitech A/S
Blokken 59
3460 Birkerød
Tlf.: +45 7025 2650
E-mail: Info@dovitech.dk
Kompetencer: Afskærmning, Blæsere, EMC dæmpning, Endestop, Lågekontakter, Magneter, Magnetfolie, Maskinsikkerhed, Mumetal, Måletransformatorer, Nanokrystallin, Relæer, Sikkerhedsrelæer, Sikkerhedslysgitre, Spoler, Spændingssensorer, Strømsensorer, Sølvbånd, Transformere, Ædelmetal
Elektrokul A/S
Snedkervej 2A
4600 Køge
Telf.: 70 20 78 26
E-mail: info@elektrokul.dk
Kompetencer: Gnistbearbejdning, Magneter, Slæberinge
Larko Magnet International A/S
Meterbuen 6, bygn. 9
2740 Skovlunde
Tlf.: +45 39 65 48 00
E-mail: post@larko.dk
Larko Magnet er specialistfirma inden for magneter og magnetsystemer til erhvervslivet. Vi tilbyder et af nordeuropas største sortiment af kvalitetsmagneter og har gennem vores mangeårige virke opnået stor erfaring og ekspertise inden for magneter. Vores kerneværdier: Høj faglighed, høj kvalitet og en stærk innovativ tilgang til vores kunders udviklingsprojekter. Vi ser frem til at høre fra jer om jeres næste projekt
kompetencer: magnetbånd, neodym magneter, pottemagneter, magneter, permanente magneter, magnetlomme, magnetfolie, dørholdemagnet
NOS A/S
Overholm 7, Hatting
8700 Horsens
Tlf.: 7669 7070
E-mail: sales@nos-as.dk
Kompetencer: Løfteudstyr, løftegrej, surringer, stålwirer & tilbehør, løftekæder og tilbehør, sjækler og vantskruer, øjebolte og svirvler, tovværk og tilbehør, løftebånd, rundsling, kædetaljer, spil, løfteklør, magneter, hydrauliske donkrafte og tilbehør, pallegafler og løfteåg, faldsikringsudstyr, dynamometre og vandsække, ankre, ankerkæder og tilbehør, kabellægningsudstyr, sikkerheds og beskyttelsestape, anoder
TZACHO P/S
Faurskovvej 1
8370 Hadsten
Tlf.: 87 61 00 12
E-mail: info@tzacho.dk
Kompetencer: Pumper, lænsepumper, dykkede lænsepumper, spildevandspumper, hydrauliske dykkede pumper, centrifugalpumper, bentonitpumper, grundvandspumper, højtrykspumper, membranpumper, slampumper, sandpumper, slurrypumper, tilbehør til pumper, gravekasser, fundering, borerigge, sliddele, spunsvibrator, pælevibrator, pælehammer, kompaktorhjul, hydraulisk udstyr, hydraulisk værktøj, asfalt, egenproduktion
Mere viden om magneter:
Permanente magneter genererer altid et magnetfelt. Nogle sten har naturlige magnetfelter, men magneter kan også fremstilles industrielt. Elektromagneter bruger strøm til at generere et magnetfelt.
Sjældne jordarters metaller indgår i de permanente magneter og især neodym anvendes, da materialet giver den stærkeste, kendte permanente magneter på jorden. SI enheden for feltstyrke er tesla og enheden for magnetisk flux er weber. En tesla er en meget stor enhed, jordens magnetfelt er på ca. 17 μT eller 0,000.017 T. Man kan også selv lave magneter ved hjælp af en andre magneter. Man skal blot benytte magneter og et stykke jern , som kan være en klinge. Magnetens syd- eller nordpol hen af jernet fra den ene til den anden ende, kør et par gange og til sidst har du en magnet. Man kan også bruge elektromagneter, det foregår på cirka samme måde. For at afmagnetisere magneter skal man enten give den et meget hård slag med en hammer eller lignende værktøj- eller lægge den på elektromagneter som kører på vekselspænding, eller varme magneten op til curiepunktet.
En magnet er et materiale eller objekt, der producerer et magnetfelt. Dette magnetfelt er usynligt, men er ansvarlig for den mest bemærkelsesværdige egenskab af en magnet: en kraft, der trækker på andre ferromagnetiske materialer, såsom jern, og tiltrækker eller frastøder andre magneter.
En permanent magnet er et objekt lavet af et materiale, der er magnetiseret og skaber sin egen vedvarende magnetfelt. Et dagligdags eksempel er en køleskab magnet bruges til at holde noter på en køleskabsdør. Materialer, der kan magnetiseres, som også er dem, der er stærkt tiltrukket af en magnet, kaldes ferromagnetisk). Disse omfatter jern, nikkel, kobolt, nogle legeringer af sjældne jordarters metaller, og nogle naturligt forekommende mineraler såsom Lodestone. Selv ferromagnetiske materialer er de eneste tiltrukket en magnet stærkt nok til at blive almindeligt anset magnetisk, alle andre stoffer reagerer svagt på et magnetfelt, ved en af flere andre typer af magnetisme.
Ferromagnetiske materialer kan opdeles i magnetisk "bløde" materialer som udglødet jern, der kan magnetiseres, men ikke har tendens til at blive magnetiseret, og magnetisk "hårde" materialer, der gør. Permanente magneter er lavet af "hårde" ferromagnetiske materialer såsom alnico og ferrit, som er udsat for særlige behandling i et kraftigt magnetfelt under fremstillingen, at tilpasse deres interne mikrokrystallinsk struktur, hvilket gør dem meget svære at afmagnetisere. At afmagnetisere en mættet magnet, skal en vis magnetfelt påføres, og denne tærskel afhænger koercivitet af det respektive materiale. "Hårde" materialer har høj koercivitet, mens "bløde" materialer har lav koercivitet.
Udtrykket magnet er typisk forbeholdt objekter, der producerer deres egen vedvarende magnetfelt selv i fravær af et påført magnetfelt. Kun visse klasser af materialer kan gøre dette. De fleste materialer, men frembringe et magnetfelt som reaktion på et påført magnetfelt, et fænomen kendt som magnetisme. Der findes flere typer af magneter og alle materialer udviser mindst én af dem.
Den samlede magnetiske opførsel af et materiale kan variere meget, afhængig af strukturen af materialet, især på dens elektron konfiguration. Flere former for magnetisk adfærd er observeret i forskellige materialer, herunder: Ferromagnetiske materialer er dem der normalt opfattes som magnetisk, de er tiltrukket af en magnet stærkt nok, at tiltrækning kan mærkes. Disse materialer er de eneste, der kan bevare magnetisering og blive magneter, en fælles eksempel er en traditionel køleskab magnet. Ferrimagnetic materialer, som omfatter ferrites og ældste magnetiske materialer magnetit- og Lodestone, der ligner, men svagere end ferromagnetics. Forskellen mellem ferro- og ferrimagnetiske materialer er relateret til deres mikroskopiske struktur, som forklaret i magnetisme.
Paramagnetiske stoffer, såsom platin, aluminium og oxygen, er svagt tiltrukket enten pol af en magnet. Denne attraktion er hundreder af tusinder af gange svagere end det af ferromagnetiske materialer, så det kun kan påvises ved hjælp af følsomme instrumenter eller anvendelse af yderst stærke magneter. Magnetiske ferrofluids, selv om de er lavet af bittesmå ferromagnetiske partikler suspenderet i væske, betragtes undertiden paramagnetiske, da de ikke kan magnetiseres.
Diamagnetisk betyder frastødt af begge poler. Sammenlignet med paramagnetiske og ferromagnetiske stoffer, diamagnetiske stoffer, såsom carbon, er kobber, vand og plast, endnu mere svagt frastødt af en magnet. Permeabiliteten af diamagnetiske materialer er mindre end permeabiliteten af et vakuum. Alle stoffer, der ikke besidder en af de andre typer af magnetisme er diamagnetisk, hvilket omfatter de fleste stoffer. Selvom kraft på et diamagnetisk objekt fra en almindelig magnet er alt for svag til at kunne mærkes, ved hjælp af ekstremt kraftige superledende magneter, diamagnetiske objekter såsom stykker af bly og endda mus kan svæve, så de svæver i luften. Superledere frastøde magnetfelter fra deres interiør og er stærkt diamagnetisk.
Der er forskellige andre typer af magneter, såsom spin-glas, superparamagnetisme, superdiamagnetism, og metamagnetism.
En elektromagnet er lavet af en spole af tråd, der fungerer som en magnet, når en elektrisk strøm passerer gennem det, men ophører med at være en magnet, når strømmen stopper. Ofte er spolen viklet omkring en kerne af "blød" ferromagnetisk materiale, såsom stål, hvilket i høj grad forbedrer magnetfelt frembragt af spolen.
Den samlede styrke af en magnet er målt ved dens magnetiske moment eller alternativt den samlede magnetiske flux, den producerer. Den lokale styrke magnetisme i et materiale målt ved dets magnetisering.
Magnetiske optagemedier: VHS-bånd indeholder et magnetisk bånd. De oplysninger, der gør op video og lyd er kodet på magnetisk belægning på båndet. Fælles lydkassetter også stole på magnetbånd. Ligeledes, i computere. Disketter og harddiske arkiverer data på en tynd magnetisk belægning. Kredit, debet, og ATM-kort: Alle disse kort har en magnetstribe på den ene side. Denne strimmel koder oplysninger til at kontakte en persons pengeinstitut og forbinde med deres konto.
Almindelige fjernsyn og computerskærme: TV og computer skærme, der indeholder et katodestrålerør ansætte en elektromagnet til at vejlede elektroner til skærmen. Plasmaskærme og LCD-skærme anvender forskellige teknologier. Højttalere og mikrofoner: De fleste højtalere har en permanent magnet og en strømførende spole til at konvertere elektrisk energi (signal) til mekanisk energi (bevægelse, der skaber lyd). Spolen er viklet omkring en spole fastgjort til højttalermembranen og bærer signalet som skiftende strøm, der interagerer med inden for den permanente magnet. Den svingspole føler en magnetisk kraft, og som svar, kegle bevæger og tryksætter tilstødende luft, og dermed skabe lyd. Dynamiske mikrofoner anvender samme koncept, men i omvendt rækkefølge. En mikrofon har en membran fastgjort til en spole af tråd. Spolen hviler inde i en specielt formet magnet. Når lyden vibrerer membranen, bliver spolen også vibreret. Som spolen bevæger sig gennem magnetfeltet, induceres der en spænding over spolen. Denne spænding driver en strøm i ledningen, der er karakteristisk for den oprindelige lyd.
DTU – Nyt forskningsprojekt skal give stærkere magneter
Resultaterne fra projektet skal muliggøre en bedre udnyttelse af de kostbare materialer, som indgår i magneterne. Projektet er finansieret af Poul Due Jensens Fond, ejer af Grundfos.
Permanente magneter er overalt omkring os: I mobiltelefoner, computere, hovedtelefoner, pumper, elbiler og vindmøller. Ofte ønsker man at anvende så kraftige magneter som muligt, for så kan man gøre apparaterne mindre og spare på materialerne. De sidste 30 års anvendelse af kraftige, neodym‐baserede magneter har været en væsentlig drivkraft bag miniaturiseringen og effektiviseringen af harddiske, elmotorer osv., men visse ydre påvirkninger, især varme og modsatrettede magnetfelter, kan imidlertid ødelægge magnetiseringen. Det er eksempelvis det der sker, hvis et elektronisk nøglekort bliver afmagnetiseret ved at ligge op ad en mobiltelefon.
Ønskes: bedre modstandskraft mod afmagnetisering
Der forskes verden over i hvordan man kan øge permanente magneters modstandskraft mod at blive afmagnetiseret, deres såkaldte koercivitet. En hyppigt anvendt metode er at tilsætte det kostbare metal dysprosium til de meget udbredte neodym‐magneter for at øge deres koercivitet.
Der er dog et fundamentalt videnskabeligt problem som står i vejen for en systematisk optimering af magneternes egenskaber: Vi kender stadig ikke de specifikke fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer koerciviteten af en magnet. Virkelige magneters koercivitet er således kun halvt så stor som den teoretisk burde være.
3D‐modeller skal afsløre fysiske mekanismer
Nu vil lektor Rasmus Bjørk fra DTU Energi forsøge at angribe problemet fra en ny vinkel. Rasmus Bjørk har tidligere arbejdet med magneter og optimering af deres egenskaber, men har også erfaring med 3Dcomputermodeller af materialers mikrostruktur. Og det er netop ved at udvikle en model der kombinerer magnetisme og 3D‐mikrostruktur, at Rasmus vil gøre fremskridt.
“Hidtil har man kun kunnet regne på idealiserede strukturer, som ikke afspejler virkelige materialers mikrostruktur. Den model vi vil udvikle i projektet, kommer til at kunne modellere mikrostrukturen af en permanent magnet langt mere realistisk. På den måde vil vi kunne identificere de vigtigste fysiske mekanismer som begrænser koerciviteten af virkelige magneter”, fortæller Rasmus Bjørk.
Og han har allerede blik for det følgende skridt: At udvikle strategier for at forbedre koerciviteten ved at designe mikrostrukturen af magneterne.
Grundfos‐fond ser store perspektiver
Både dysprosium og neodym produceres næsten udelukkende i Kina, hvilket i sig selv gør brugerne sårbare over for udsving i pris og tilgængelighed. Neodym er dog væsentligt mere tilgængeligt end dysprosium, så hvis man kan minimere brugen af dysprosium, vil det være en fordel for alle virksomheder der anvender permanente magneter.
For Poul Due Jensens Fond (fonden bag Grundfos‐koncernen) er Rasmus’ projekt et godt eksempel på hvordan fremragende forskning kan gå hånd i hånd med både anvendelse og samfundsrelevans:
“Vi er fra Poul Due Jensens Fond meget glade for at støtte et projekt der dels er drevet af den elementære nysgerrighed over for et uløst, grundvidenskabeligt problem, dels har meget konkrete perspektiver mht. at minimere anvendelsen af sjældne metaller som dysprosium i elektriske motorer”, udtaler fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted.
Poul Due Jensens Fond har finansieret forskningsprojektet med en bevilling på 3,56 millioner. Projektet ventes at løbe over de næste tre et halvt år.
Aarhus Universitet indvier Nordeuropas største magnet
Det er store kontraster, der er på spil i kælderen under iNANO (Interdisciplinary Nanoscience Center) på Aarhus Universitet. Her står Nordeuropas største magnet, der udgør størstedelen af det NMR-spektrometer som fakultetet Science and Technology nu indvier. Kæmpemagneten på fire meter og syv tons bliver dog ikke brugt til at undersøge store ting. Den gør det i stedet for muligt at stille skarpt på de mindste ting på molekyleniveau. Prøverne, der bliver undersøgt, er ofte ikke meget mere end ½ millimeter store - så små, at man risikerer, at de bliver væk under en negl.
Adgang til komplekse detaljer
Med magneten kan forskerne fremover få langt større detaljerigdom og overskue mere komplekse molekylære sammenhænge end hidtil. "Jo kraftigere et magnetfelt, jo større detaljerigdom. Med den nye magnet kan vi se på molekylerne i deres funktionelle miljø og opdage ting, der før har været skjult. Sådan en ny indsigt er vigtig både for grundforskningen, som vi laver og for de mere anvendelsesorienterede projekter med centerets mange industrielle samarbejdspartnere" siger professor Thomas Vosegaard, der står i spidsen for Dansk Center for Ultrahøjfelts NMR Spektroskopi, som spektrometeret er en del af, og som åbner samtidigt.
Mange får glæde af magneten
Magneten støtter forskningen inden for en række områder, blandt andet medicinudvikling, materialeudvikling og fødevareforskning, der er iNANOs kerneområder. Den fungerer som en del af et nationalt center for NMR-spektroskopi. Det giver forskere fra andre universiteter samt industrien mulighed for også at benytte den. En stor del af den forskning den understøtter sker i et tæt samarbejde med virksomheder som Haldor Topsøe, Dupont og Novo.
Det nationale center giver industrien adgang til både instrumenter og forskernes ekspertise. Det består i sin helhed af en række nmr-spektrometre med forskellige egenskaber, hvoraf det nye kæmpespektrometer indgår som kronjuvelen.
Stor tiltrækningskraft
Det er et kraftigt magnetfelt, der er på spil, når spektrometeret laver målinger. Hele 500.000 gange jordens magnetfelt. Det gør det muligt at kigge nærmere på molekylestrukturer med helt op til 10.000 atomer og se både detaljer og forløb.
Spektrometeret benytter samme teknik som hospitalernes MR-skannere, men er cirka 10 gange kraftigere. Hullet, man putter prøven i, er til gengæld kun 4 centimeter bredt og hvor MR-skanneren producerer et færdigt billede, er NMR-målingerne mere indirekte. Målingerne viser en række afstande mellem de forskellige atomer i prøven, så bagefter må forskerne regne baglæns og lave en masse dataanalyse, førend de har fortolket deres resultat. Til gengæld kan de så også lavet meget præcise beskrivelser af molekylernes struktur og dynamik i forhold til hinanden.
Fakta:
MR-spektrometeret er finansieret via en bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens infrastrukturmidler. Det har kostet 35 millioner kr.
Mere information:
Professor Thomas Vosegaard, iNANO og Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Mobil: 60202639. Mail: tv@chem.au.dk
Hjemmeside for Dansk Center for Ultrahøjfelts NMR Spektroskopi http://nmr.au.dk
Larko Magnet opnår Achilles godkendelse
Larko Magnet opnår Achilles godkendelse
Godkendt leverandør til offshore.
I takt med at antallet af offshore konstruktioner vokser hvert år, bliver der i stigende grad stillet større og mere omfattende krav til samtlige komponenter, der anvendes på offshore anlæg. Hver enkelt produktionsdel spiller en afgørende rolle for konstruktionen og kræver et særligt højt kvalitetsniveau og lave tolerancer.
Larko Magnet International ApS er her fra årsskiftet blevet internationalt certificeret hos Achilles/Sellihca og er dermed blevet en del af det anerkendte kvalifikationssystem "Sellihca Nordic Utility Pre-Qualification System". Administrerende direktør Lars Kobberholm udtaler "Certificeringen giver vores kunder inden for offshore branchen sikkerhed for vores pålidelighed som leverandør og garanti for, at vi producerer gennemtestede magnetsystemer af højeste kvalitet. Med kvalifikationssystemet i ryggen er vi i endnu højere grad i stand til at imødekomme de stigende krav, omverdenen stiller til vores magnetsystemer".
Kvalitet og fleksibilitet
De vanskelige vind- og vejrforhold for anlæg til havs er en komplicerende faktor, der skal tages højde for helt fra produktudviklingens spæde faser. Det kræver et solidt erfaringsgrundlag og gennemtestede produktionsmetoder for at skabe de rette produkter, hvor kravene om kvalitet og fleksibilitet i anvendelsen er altafgørende.
"Vores kvalitetsserie af Protego Gummimagneter bliver løbende kvalitetstestet for at sikre den helt rigtige magnetisme, tolerance og holdbarhed", fortsætter Lars Kobberholm. "Den høje kvalitet gør sig gældende i alle delkomponenter af vores magnetsystemer, så vi opnår en strømlinet produktserie. Vi foretager en konstant videreudvikling af magnetsystemerne både på produktionsniveau og i udviklingsfasen, så vi altid sætter overliggeren højt".
Larko Magnets team af eksperter inden for feltet rådgiver kunderne fra projektets begyndelse om de muligheder og risici der måtte være forbundet med ethvert projekt, så den rette løsning altid findes.
