Kemikalier

Hvorfor din arbejdsplads bør have en, og hvordan du laver den

Kemikalier er en naturlig del af vores omgivelser, både i produkter og i arbejdsprocesser. Det er vigtigt at forstå og håndtere disse påvirkninger korrekt for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Hvor kommer kemiske påvirkninger fra på arbejdspladsen?

Kemiske påvirkninger kan opstå fra mange kilder:

1. Produkter med kemisk virkning
   Disse inkluderer materialer som maling, fugeskum og gulvbelægning, der frigiver kemiske stoffer under brug. 
   Ved håndtering af kemikalier er det vigtigt at læse etiketten og sikkerhedsdatabladet, som giver detaljerede oplysninger om, hvordan produktet kan påvirke helbredet, og hvordan man beskytter sig.
   
2. Arbejdsprocesser
   Aktiviteter som svejsning, træbearbejdning, betonarbejde og brug af isoleringsmaterialer kan frigive støv, damp, røg eller affald.
   Ved arbejdsprocesser, der skaber støv, damp, røg eller affald, er det i nogle tilfælde nødvendigt at foretage målinger for at identificere og minimere eksponeringen. Hvis der allerede findes viden om risici ved processen, kan det bruges som vejledning.
   
3. Renovering og nedrivning 
   Ældre bygninger kan indeholde sundhedsskadelige stoffer som asbest, PCB, bly eller forurenet jord, som frigives ved renovering eller nedrivning. Derfor er det vigtigt at foretage grundige forundersøgelser inden påbegyndelse af renoverings- eller nedrivningsarbejde. Disse undersøgelser kan afsløre tilstedeværelsen af sundhedsskadelige materialer, så de kan håndteres korrekt og sikkert.

Nogle kemiske påvirkninger kan være synlige eller mærkbare

Synlige tegn: Støv i luften eller synlig røg og damp.

Lugt og smag: Visse kemikalier kan lugtes eller smages, hvilket kan advare om potentielle farer.

Andre påvirkninger er dog usynlige og kræver særlige målinger eller undersøgelser for at blive registreret.

Forebyggelse og sikkerhed først

For at beskytte sig mod kemiske påvirkninger er det vigtigt at tage de rette forholdsregler:

• Brug personlige værnemidler, såsom masker og handsker.
• Sørg for korrekt ventilation på arbejdspladsen.
• Følg altid sikkerhedsvejledninger fra produkterne og arbejdsprocesserne.

Ved at være opmærksom på kilderne til kemiske påvirkninger og tage de rette forholdsregler, kan vi skabe et mere sikkert arbejdsmiljø og beskytte os selv mod unødvendig eksponering for skadelige stoffer.

Arbejdsgiverens ansvar for sikker håndtering af kemiske stoffer

Arbejdsgiveren har et afgørende ansvar for at sikre, at arbejdet med kemiske stoffer og materialer udføres på en sikker og forsvarlig måde, så unødvendig påvirkning undgås. For at opnå dette skal der træffes en række foranstaltninger, inden arbejdet påbegyndes:

1. Udfør en kemisk risikovurdering
   En grundig vurdering af de potentielle risici ved kemiske stoffer og materialer skal foretages. Dette sikrer, at alle farer identificeres og kan håndteres korrekt.
   
2. Forebyg efter STOP-princippet
   Arbejdsgiveren skal forebygge eksponering ved at følge STOP-princippet:
   • Substitution: Udskift farlige stoffer med mindre farlige alternativer, hvor det er muligt.
   • Tekniske foranstaltninger: Installer fx ventilation eller andre tekniske løsninger, der reducerer risikoen.
   • Organisatoriske foranstaltninger: Planlæg arbejdet, så eksponeringen minimeres, fx ved at begrænse den tid, medarbejderne udsættes.
   • Personlige værnemidler: Sørg for, at medarbejderne har adgang til og anvender korrekt sikkerhedsudstyr som handsker og masker.
     
3. Instruer, oplær og før tilsyn
   Det er arbejdsgiverens ansvar at give medarbejderne grundig instruktion og oplæring i, hvordan de håndterer kemiske stoffer og materialer sikkert. Derudover skal arbejdsgiveren løbende føre tilsyn for at sikre, at sikkerhedsprocedurerne overholdes.

Dette ansvar gælder ikke kun ved arbejde med faremærkede kemiske produkter, men også når der arbejdes med eller udvikles stoffer som støv, damp, røg eller affald, der måske ikke er faremærkede, men som stadig kan udgøre en sundhedsrisiko ved eksponering.

Ved at tage disse forholdsregler kan arbejdsgiveren skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Elementer der skal indgå i kemisk risikovurdering

Når man arbejder med kemiske stoffer og materialer, skal følgende elementer inkluderes i den samlede vurdering for at sikre et sikkert arbejdsmiljø:

1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber

Undersøg, hvordan stofferne eller materialerne kan være farlige. Dette kan findes:

• På etiketten.
• I sikkerhedsdatabladet, især i punkt 2, 3, 10 og 11.
  Husk også at vurdere farligheden af affald, svejserøg eller støv, der kan opstå ved boring, slibning, nedrivning og lignende arbejdsprocesser.

2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed

Identificer, hvordan og hvor længe medarbejdere kan blive udsat for stoffet eller materialet. Se i sikkerhedsdatabladet under punkt 7, 8 og 9 for oplysninger om eksponering gennem:

• Indånding
• Indtagelse
• Kontakt med hud, hænder eller øjne
  Eksponering kan ske både før, under og efter arbejdet samt i forbindelse med reparation og vedligeholdelse. Husk at vurdere hele arbejdsgangen, og ved tvivl, kontakt leverandøren. Vejledninger kan også findes på BFA-BA.dk eller Arbejdstilsynets hjemmeside.

3. Arbejdsforhold og materialemængde

Tag højde for de specifikke omstændigheder ved arbejdet, herunder den anvendte mængde af de farlige stoffer og materialer.

4. Forebyggende foranstaltninger

Vurder effekten af de forebyggende tiltag, der allerede er implementeret, og identificer yderligere foranstaltninger, der kan være nødvendige for at beskytte medarbejderne.

5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser

Hvis der foreligger erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser, bør disse inddrages i vurderingen for at styrke sikkerheden.

6. Overholdelse af Arbejdstilsynets grænseværdier

Sørg for, at eksponeringen ikke overstiger de grænseværdier, som Arbejdstilsynet har fastsat.

7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed

Brug de informationer, som leverandøren har givet om stoffets eller materialets sikkerhed og sundhedsmæssige påvirkninger, som en del af vurderingsgrundlaget.

Ved at tage alle disse elementer med i betragtning skabes et mere grundigt overblik over potentielle risici, hvilket gør det muligt at træffe de nødvendige forholdsregler for at beskytte medarbejdere effektivt.

Kilde: BFA Bygge og Anlæg. Fakta om kemisk risikovurdering og instruktion.

Stikprøveundersøgelse fra Teknologisk Institut viser betydelige koncentrationer af PFAS i byggematerialer. Stofferne stammer fra den maling, der er anvendt og giver udfordringer i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

PFAS – også kaldet evighedsstoffet - er fundet i jord, grundvand, overfladevand, drikkevand, spildevand og endda i regnvand.  Nu har Teknologisk Institut gennemført en stikprøveundersøgelse med ti stikprøver af bl.a. linoleum, tapet, vinyl og maling på træværk i fire forskellige bygninger. Det var uden de store anstrengelser, at eksperterne fandt PFAS i de undersøgte materialer.

Betydelige koncentrationer
- Vi kan konstatere, at vi ret nemt finder PFAS i materialerne, når vi leder efter det - og også, at koncentrationerne er betydelige, når vi sammenligner med gældende jordkvalitetskriterier, som er det bedste bud på en sammenligning, som vi har lige nu. Derfor er der brug for en omfattende kortlægning af PFAS i byggematerialer, så vi kan få fastslået, hvor stort omfanget er, og hvad det kan betyde for omstillingen til øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer, siger seniorkonsulent Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.

Ved stikprøveundersøgelsen fandt Teknologisk Institut koncentrationer, som betegnes som "forholdsvis høje" i maling på vinduer og træværk. Det kan skyldes, at malingen her skal være slidstærk og har en høj glans. Hvis man ser på fire udvalgte PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFNA, PFHxS), hvor der er sat et særskilt skærpet jordkvalitetskriterium på 0,01 mg/kg, så fandt man koncentrationer på 0,02-0,43 mg/kg i malingsprøver på træværk. Jordkvalitetskriterierne anvendes til kortlægning af forurenede grunde.

- Der er ikke den kontaktrisiko, når man taler om PFAS i byggematerialer, men der findes ikke grænseværdier der vurderer den reelle risiko. Jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om, hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse. Men der mangler viden om, hvilken risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer, når man vil genanvende eller genbruge og et vidensgrundlag for håndtering af PFAS i byggematerialer. Sammenligningen med jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse, siger Katrine Hauge Smith.

Brug for mere viden, når vi genbruger materialer
Selvom undersøgelsen er for lille til at være repræsentativ, så mener Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut ud fra fundene, at det er et område, som bør undersøges nærmere, så vi bliver klogere på den risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer ved genbrug og genanvendelse.

- På Teknologisk institut arbejder vi bl.a. med at gøre det lettere at genbruge og genanvende vores byggematerialer. Derfor er vi interesserede i at skabe et vidensgrundlag, som kan sikre, at vi træffer de mest rigtige beslutninger om håndtering af PFAS i byggematerialerne. Vi har derfor brug for meget mere viden om, hvilke byggematerialer, der gennem tiderne er anvendt PFAS i og hvor høje koncentrationer, vi kan forvente. Vi har også brug for, at der tages mange flere analyser af bygninger, så vi kan vurdere om PFAS skal være en fast analyseparameter ved miljøkortlægninger af bygninger før nedrivning, siger Katrine Hauge Smith.

Manglende grænseværdier for PFAS-forbindelser
De ti prøver er også blevet analyseret i forhold til tilgængelige analysepakker på 33 konkrete PFAS-stoffer. For 22 PFAS-stoffer fandt eksperterne koncentrationer fra 0,55-1,25 mg/kg, hvilket overskrider jordkvalitetskriteriet for de 22 stoffer på 0,400 mg/kg. Måles der på yderligere 11 stoffer er koncentrationerne meget højere på 10-50mg/kg. Men for disse 33 PFAS-stoffer findes der ikke en samlet grænseværdi på nuværende tidspunkt.

De stoffer, hvor der især blev fundet høje koncentrationer er polyfluorerede stoffer, som diPAP'er,. Der findes ikke nogen grænseværdier for de stoffer, men samtidig er stofferne forstadier til visse PFAS-forbindelser, hvilket betyder, at de kan omdannes til andre PFAS-stoffer.

- Vi ved, fra litteraturen, at der har været anvendt PFAS i maling og nogle gange i mængder, der overstiger de kriterier, vi har sat for jord. Vi ved også, at der er fundet PFAS i grundvandet ved gamle lossepladser, som netop kan stamme fra deponeret byggeaffald med maling. Alligevel mangler vi viden og grænseværdier for stofferne. Når vi arbejder med cirkulær økonomi og ønsker at genanvende og genbruge byggematerialer, så bliver vi nødt til at få undersøgt det her område nærmere, så vi kan håndtere PFAS bedst muligt. Derfor vil vi klart opfordre til, at der bliver afsat flere midler til at undersøge det her område meget mere i dybden, og vi er ærlig talt bagefter med viden på området, så jo før der kan komme mere viden om emnet, jo bedre, siger Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.

 
Fakta: PFAS er en samling af fluorholdige miljøskadelige kemikalier, som er svære at nedbryde, og derfor kaldes evighedsstoffer. Stofferne ophobes i dyr og mennesker, og man kan måle PFAS i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark. PFAS medfører ifølge Sundhedsstyrelsen ikke akut sygdom, men der er bekymring for, hvordan stofferne kan påvirke vores helbred på lang sigt.

Arbejdstilsynet gennemfører i øjeblikket en kampagne for at kontrollere, om virksomhederne overholder reglerne vedrørende udarbejdelse af kemiske sikkerhedsdatablade.

I 2020 kom der nye regler, hvor der bl.a. blev skærpede krav til oplysninger om nanoformer, hormonforstyrrende stoffer og fysisk/kemiske egenskaber i sikkerhedsdatabladet. Disse skulle være implementeret fra den 1. januar 2023.

Sådan tjekker I efter

I kan tjekke datoen for udarbejdelse/seneste revision af sikkerhedsdatabladet. Ved henvendelse til jeres leverandører kan I spørge efter et sikkerhedsdatablad, der er udarbejdet iht. forordning 2020/878.

Vi oplever dog, at der er mange sikkerhedsdatablade, der endnu ikke er udarbejdet iht. de nye formkrav.

I kan læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside her.

Kontakt os for hjælp

Har I spørgsmål eller ønsker, at vi kommer ud og gennemgår jeres sikkerhedsdatablade og kemiske produkter sammen med jer, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk.