Tryktransmittere

Mere viden om en Tryktransmitter:

Tryktransmittere kan også anvendes til indirekte at måle andre variabler såsom fluid / gas strøm, hastighed, vandstand, og højde. Tryksensorer kan alternativt kaldes tryktransducere eller tryk afsendere. Men også for tryk indikatorer og piezometre, manometre, blandt andre navne.

Tryktransmittere kan variere drastisk i teknologi, design, performance, ansøgning egnethed og pris. Et forsigtigt skøn vil være, at der kan være over 50 teknologier og mindst 300 virksomheder der producerer tryktransmittere på verdensplan.

Der er også en kategori af tryktransmittere, der er designet til at måle i en dynamisk tilstand for at indfange meget høje hastigheds ændringer i trykket. Påberegningseksempler til denne type transmittere ville være i måling af forbrændingen tryk i en cylinder eller i en gasturbine. Disse transmittere er almindeligvis fremstillet af piezoelektriske materialer såsom kvarts.

Nogle tryktransmittere, som dem der findes i nogle trafikkontrolaktioner kameraer, fungerer i en binær (on / off) måde, dvs, når tryk påføres en tryksensor sensoren virker til at fuldføre eller bryde et elektrisk kredsløb.

De trådløse instrument-netværk kan være lige så stabile og sikre som fastfortrådede systemer - læs indlæg af Morten B. Jensen - Product Manager, Klinger

Teknisk indlæg:

I en tryktransmitter benyttes en sensor til at omsætte den fysiske deformation til et elektrisk signal

Sensoren baseres på ændringer i de elektriske egenskaber af enten modstande, kondensatorer eller spoler, komponenter der alle ændrer egenskaber ved deformation. Alle komponenterne er karakteriserede ved at de reagerer hurtigt på ændringer. Ligesom deres udgangssignal forholdsvis enkelt kan viderebehandles ved hjælp af en egnet måleforstærker.

Til industrielle transmittere benyttes fortrinsvis 3 typer af sensorer hvis egenskaber vil have betydning for den komplette transmitters karakteristika.:

1. Den Piezo-resistive trykføler

Er opbygget som en membran hvori der er indlejret i et siliciumkrystal, som ændrer sin specifikke modstand, hvis det forlænget eller komprimeres. Det piezo-resistive princip giver høj beskyttelse mod overlast, og er meget følsomt for udbøjning, hvorfor det normalt anvendes til måling i lave trykområder (op til 20 bar).

2. Strain gauge sensorer

Er baseret på en målebro (f.eks. Wheatstone broen), hvor selve strain gaugen monteres på et passende substrat (en membran). Deformationen vil kunne omdannes til en modstandsændring, der igen vil resultere i der løber en strøm gennem målebroen. Ændringen i modstanden af strain gaugen vil være proportional med trykket, der skal måles, og derfor kan signalet let omsættes til en trykvisning. En Strain Gauge baseret sensor har gode egenskaber ved høje tryk, og kan fremstilles med meget stor nøjagtighed.

3. Keramiske måleceller

Findes i flere udførelser, enten benyttes keramik som substrat i forbindelse med en Wheatstone bro (tykfilms teknologi) eller også benyttes keramikken til at lave en kapacitiv målecelle. Sidstnævnte består af tre elektrodeflader af guld, udført i tykfilmsteknik, som tilsammen danner en kondensator, hvis kapacitet måles. Ved påføring af et statisk tryk på membranen bliver afstanden mellem membranen og de to referenceelektroder på den statiske sensordel påvirket. Afstandsændringen medfører en ændring i kapacitansen, der kan bearbejdes til et elektrisk signal for trykket.

Den keramiske sensor udmærker sig ved at kunne tåle stor overlast, samt have en høj gentagelsesnøjagtighed.

Selve tryksensoren kommer normalt ikke i direkte berøring med mediet, og som regel ligger den godt “beskyttet” bag en metalmembran, som berøres af mediet. Mellem membran og målebro ligger så en transmissionvæske, som regel et oliebaseret fluidum, hvis kompressibilitet er negligibelt, samtidig med kogepunktet er højt.

Måleceller til måling af relativt tryk har på bagsiden en ventilationsåbning til atmosfæren, mens absolut trykceller er forseglet med vacuum på bagsiden af sensoren.