Brønde

For en brønd i jord skal følgende forhold iagttages, materialer, dimensioner og udførelse, brønd dæksler (afdækninger), adgangsforhold til nedgangs brønd. Brøndkonfiguration efter dine specielle mål, se her - Formler, formelsamlinger og teknisk viden

Leverandører af og viden om Brønde:

Skybrudskompagniet ApS

D. Lauritzens Vej 15
6700 Esbjerg
Tlf.: 72 10 90 50
E-mail: info@skybrudskompagniet.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Fyns Grundvandssænkning og Brøndboring ApS

Erholmvej 16
5560 Aarup
Tlf.: 64 45 11 61
E-mail: fgs@njgs.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Jesmig Group ApS

Engvej 23
3330 Gørløse
Tlf.: +45 48 44 10 24
E-mail: info@jesmig.dk

www.jesmig.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

Nordjysk Grundvandssænkning ApS

Nymarksvej 138, Biersted
9440 Aabybro
Tlf.: 98 26 88 39
E-mail: njgs@mail.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Peter Meyer A/S


Foldagervej 7
4623 Lille Skensved
Tlf.: 56 56 20 38
E-mail: post@meyer-as.dk

www.meyer-as.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

Pro Plast Energeo

Markskellet 23
8920 Randers NV
Tlf.: 72 52 40 80
E-mail: salg@pro-plast.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her


mere viden om brønde:

Hvilke fordele og ulemper er der ved en pumpebrønd og brønde?

Fordele
Du undgår at få vand fra kloakken op igennem afløb eller toiletter i kælderen.
En pumpebrønd - brønde er den bedste og sikreste løsning, da den kan rumme et par dages spildevand fra dit hus. Brønde kan opsamle en del vand, så du kan i et vist omfang stadig bruge vand i kælderen, selvom det regner kraftigt, og brønden ikke kan pumpe vandet videre ud i kloakken.

Ulemper
Det er den dyreste løsning. Du skal jævnligt kontrollere, om pumpen kører, som den skal. Pumpebrønden skal også jævnligt gøres ren, f.eks. ved at spule den med en haveslange.

Hvilke krav stilles der til en pumpebrønd?

Pumpen skal være mærket og godkendt til spildevand. Ellers vil pumpen meget hurtigt blive ødelagt, fordi den konstant udsættes for spildevand.
Hvis der er toilet i kælderen, skal pumpebrønden være godkendt til spildevand, der indeholder afføring og urin. Pumpebrønden skal have et lufttæt dæksel, så du kan komme ned til pumpen for at efterse og rengøre den. Der skal være en alarm, som giver signal, hvis pumpen ikke virker. Nede i pumpebrønden skal bunden være skrå, så alt spildevand og det skidt, det fører med sig, ender ned ved pumpen, der skal placeres på det laveste sted i brønden. Der må ikke ledes regnvand til pumpebrønden.

Hvad skal du ellers være opmærksom på?

Pumpebrøndens størrelse
Pumpen holder længst, hvis pumpebrønden kan opsamle så meget spildevand ad gangen, at det tager 10-15 minutter at pumpe det ud. Normalt vil det svare til den mængde spildevand, der på en-to dage udledes gennem afløb og toiletter i kælderen i et typisk enfamiliehus. Hvis pumpen kører oftere, men i kortere tid, fordi pumpebrønden er for lille, giver det et større slid på den, så den ikke holder så længe.

Pumpebrønden kan ikke fjerne regnvand
En pumpebrønd kan ikke løse problemer med oversvømmelse af selve grunden. Hvis pumpebrønden skulle være stor nok til at rumme al det vand, der falder under et heftigt skybrud, skulle brønden være meget stor, og anlægget ville blive meget dyrt. Hvis du får vand ind i kælderen, fordi regnvandet ikke kan komme hurtigt nok væk fra grunden, er der flere mulige løsninger på problemet, f.eks.:
At lede regnvandet til faskiner eller græsplæne.
At opsamle regnvandet i regnvandstønder.
At lægge stenbelægninger på stier og terrasser i haven, der tillader vandet at synke ned i jorden.
At genbruge regnvandet til toiletskyl m.m.
At plante grønne planter på taget, som kan opsuge regnvandet.

Disse løsninger vil samtidig begrænse mængden af regnvand, der skal ledes væk via kloakkerne, så der bliver mindre risiko for oversvømmelser og kloakvand, der bliver presset op igennem afløb og toilet i kælderen


LAR-brønde fra Skybrudskompagniet




LAR-brønde anvendes i kombination med nedsivning og opmagasinering af regnvand for at sikre mod tilbageløb fra hovedafløbssystemet til vandreservoiret samt sikre en kontrolleret bortledning.

Klimaet ændrer sig og der sættes krav til innovative løsninger.
LAR-brønde anvendes i kombination med nedsivning og opmagasinering af regnvand for at sikre mod tilbageløb fra hovedafløbssystemet til vandreservoiret samt sikre en kontrolleret bortledning

Kontakt Skybrudskompagniet for mere information.


Fagerberg – Specialdesignet brøndløsning




Er med til at sikre optimal fjernvarmeudveksling mellem Vestforbrænding og Norfors

I 2019 tiltrådte Fagerberg som samarbejdspartner og leverandør på et projekt, som Vestforbrænding satte i værks. Et projekt, hvortil der skulle produceres en energiberegnerbrønd placeret ved rastepladsen Lærkereden langs Helsingørmotorvejen. Brønden skulle anvendes til udveksling af fjernvarme mellem Vestforbrænding og Norfors.

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. De er ejet af 19 storkøbenhavnske og nordsjællandske kommuner, som de tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt produktion og distribution af fjernvarme og elektricitet.

I 2019 påbegyndte Vestforbrænding et projekt, hvortil der skulle produceres en energiberegnerbrønd placeret ved rastepladsen Lærkereden langs Helsingørmotorvejen. Brønden skulle anvendes til udveksling af fjernvarme mellem Vestforbrænding og Norfors.

Behovet for en energiberegnerbrønd opstod, da Vestforbrænding overtog en fjernvarmeledning ved Lundtoftegårdsvej syd for Mølleåen, og ledningen var forbundet med Norfors’ fjernvarmenet. Derfor skulle den udvekslede varme kunne måles og reguleres af begge selskaber.

Fjernvarme er en sikker driftsform, hvor der sjældent forekommer mangel på varme hos den enkelte borger. Årsagen til dette er bl.a., at fjernvarmeselskaberne netop kan hjælpe hinanden med at udveksle varme, hvis behovet opstår.

Naturvenlig og komplet løsning

Naturvenlig og komplet løsning

Placeringen af brønden blev aftalt af de to fjernvarmeselskaber samt Naturfredningsnævnet. Det var et krav fra Naturfredningsnævnet, at alt udstyr placeret over jorden skulle være minimalt, da det befinder sig i et fredet område. Derfor skulle der også indhentes en dispensation for at få lov til at installere brønden samt teknikskabet.

Sideløbende med disse forhandlinger tiltrådte Fagerberg som samarbejdspartner og leverandør på den komplette løsning.

Vestforbrænding har tidligere anvendt Fagerberg som leverandør af specielle løsninger, og derfor blev Fagerberg kvalificeret til dette projekt, fortæller projektlederen fra Vestforbrænding. Derudover eksisterede der en række særlige krav til ventilerne, som Fagerbergs kvalitetsprodukter kunne leve op til.

Udover selve brønden stod Fagerberg også for et skab, som kunne holde teknikken adskilt således, at de to fjernvarmeselskaber hver især kunne have adgang til elektronik over jorden. Både brønd og skab blev produceret med fokus på et naturvenligt og neutralt udtryk.

Energiberegnerbrønden mellem de to selskaber kan afspærres og reguleres på begge sider med ventiler fra Böhmer og serviceventiler fra Vexve. Derudover indgår der en række målekomponenter fra Krohne samt præisolerede rør og bøjninger.

Brønddesign

Brønddesign

Brønden er designet ud fra rørdimension DN250 og 40 barg samt 110 grader, hvilket stiller høje krav til alt udstyr i rørforbindelsen. Der var et ønske om at opnå den størst mulige nøjagtighed i energiberegneren, og derfor er der valgt 2 stk. flowmålere, én frem og én retur, da frem og retur flow må forventes ikke at være ens. Endvidere indeholder løsningen 8 stk. temperaturfølere, 4 stk. i frem og 4 stk. i returledningen, for at kompensere for lagdeling af temperaturen i fjernvarmevandet. Derudover var der et krav om at løsningen skulle indeholde 1 stk. tryktransmitter i frem og 1 stk. i returledningen.

For at kunne lukke og regulere fjernvarmevandet mellem de to selskaber er der installeret 2x2 stk. Böhmer DN250 full-bore kugleventiler i to separate betonbrønde. Ventilerne er vedligeholdelsesfri, og skal dermed ikke motioneres årligt, hvilket giver store besparelser i den normale drift – helt uden at gå på kompromis med funktion og sikkerhed. På ventilerne er der monteret 4 stk. Rotork IQT 3000 elektriske aktuatorer, som heller ikke har et krav om periodisk tilsyn eller løbende vedligehold. Yderligere er der installeret 4x2 stk. Vexve DN50 serviceventiler. På denne måde kan både brønden og ledningerne gøres trykløse og udluftes ved idriftsættelse.


Aarsleff dykker ned under Aarhus Havn og fornyer brønde og kloakledninger




På en af Danmarks største erhvervs- og trafikhavne, Aarhus Havn, har man investeret i fornyelsesplaner over ledningsnettet samt renovering af både ledninger og brønde med strømpeforingsteknologi
På den måde undgår Aarhus Havn opgravning og derved store gener for erhvervslivet og industrien på havnen. Det er Entreprenøren Per Aarsleff A/S, der er sat i spidsen for projektet, hvor strømperne hærdes med UV-lys. ”Vi har nu taget konsekvensen af, at vores kloakker er ved at være godt nedslidte i den ældre del af havnen. Vi har tidligere været ramt af et decideret brud på kloakkerne, hvor det har været nødvendigt at grave op og lægge nyt. Det er ekstrem dyrt og så giver det store gener for vores kunder her på havnen, så det undgår vi nu fremadrettet,” siger Allan Pedersen, anlægsingeniør på Aarhus Havn med ansvar for veje, belægninger og kloakledninger. For Aarhus havn handler det om optimal drift på havnen for alle virksomheder og kunder, så derfor er det essentielt, at ledninger eller brønde ikke pludselig kollapser, så det bliver nødvendigt at lukke f.eks. en kaj eller adgangsveje til dele af havnen. ”Investeringen i fornyelsesplaner sparer os for rigtig mange penge, både fordi vi undgår dyre driftsstop, men også fordi vi undgår, at kloaknettet bliver i så dårlig stand, at det ikke længere er muligt at renovere med strømpeforinger og vi derfor er nødsaget til at grave op og lægge helt nyt. Samtidig er det en investering i et sundt miljø på havnen, siger Allan Pedersen. Det er entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S, der har specialiseret sig i tilstandsvurderinger samt strømpeforing af ledningsnet og tilhørende brønde, der udarbejder fornyelsesplaner og udfører strømpeforinger på Aarhus Havn. Svovlbrinte tæring af ledninger og brønde I første fase har Aarsleff i alt strømpeforet 2,5 km hovedledning samt 23 brønde på Sydhavnen, hvor der bl.a. ligger store industrivirksomheder, der leder spildevand ud i kloakkerne. Det har medført en del, så de gamle ler- og betonrør er blevet porøse. ”I Sydhavnen har vi fokuseret på at strømpefore den del af ledningsnettet, der har de mest voldsomme skader, og så har vi samtidig strømpeforet de tilhørende brønde. De strømpeforede ledninger er resistente over for svovlbrinte tæring, men det betyder så, at hvis vi ikke også forer brøndene, så vil de i stedet blive angrebet,” forklarer Rasmus Tranum Feldborg, projektleder hos Aarsleff. En strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte kloakrør og derved sparer tid og omkostninger i forhold til opgravning af asfalterede eller flisebelagte områder. En Aarsleff Strømpeforing er testet hos Teknologisk Institut og har alt efter belastningen en forventet levetid på op til 100 år. Installeres og hærdes med UV-lys På samme måde som de vandrette kloakledninger, så er det i dag også muligt at udføre opgravningsfri fornyelse af brønde. En effektiv og økonomisk fordelagtig metode, der også giver minimale gener for erhvervslivet og trafikken, som eksempelvis på Aarhus Havn. ”På baggrund af nøjagtige opmålinger, skræddersyer vi strømper, der installeres og hærdes med UV-lys. Strømperne er opbygget med flere fleksible lag og med en speciel tilpasset harpiks, kan vi udføre en hurtig og sikker installation, der passer nøjagtig til den eksisterende brønd. Også her er der en levetid på op til 100 år,” siger Rasmus Tranum Feldborg. Brøndbundene udføres i fiberbeton eller håndlamineret med glasfiber – ved tilløb i brøndvæggen monteres nedføringsskåle med indvendige nedføringer.


Cookie-indstillinger