Se tidligere vittigheder her
Har du en sjov vittighed eller historie, så send på mail info@altomteknik – Og vi belønner publicering med en flaske god rødvin.
Den kommende julefrokost
Salgstrainee Emil var i gang med at arrangere Skincare’s årlige julefrokost, og da tiden nærmede sig, kom direktør JP Jensen og spurgte, hvor mange de blev til julefrokosten dette år.
– Tjoo, det afhænger af en del ting faktisk, svarede Emil. – Hvis direktør Jensen kommer med, bliver vi 7, hvis direktøren må melde afbud, bliver vi 39.
Hr. Strøyer på charterferie
Hr. Strøyer var taget på charterferie på Mallorca, og han gik rundt nede på stranden og brystede sig med sin spinkle krop i sine spritnye Speedos. Men stakkels Hr. Strøyer kunne ikke få så meget som én eneste dame til at kigge på sig. Hen under aften syntes strandløven Hr. Knudsen alligevel, at det var synd for Hr. Strøyer, så han gik hen til ham for at give nogle fif: – Du skal bare lægge en STOR bagekartoffel i dine Speedos, så det ser ud til at du har noget stort der nede. – Ok, sagde Hr. Strøyer. Dagen efter havde Hr. Strøyer anbragt en stor kartoffel i sine Speedos, men det gik om muligt endnu dårligere end dagen før; nu nærmest løb pigerne skrigende væk fra ham. Da han senere mødte Hr. Knudsen spurgte han, hvordan det kunne være, at det ikke hjalp… Hr. Knudsen svarede: – Prøv i morgen at lægge bagekartoflen FORAN i dine badebukser!
Den gravide blondine
En nyudlært juniorsælger, en ikke så kløgtig blondine kommer hjem til sine forældre og fortæller dem gladeligt at hun er blevet gravid.
– “Åh nej kæreste barn dog”, siger moderen – “du ved jo garanteret ikke engang hvem faderen er, såfremt jeg kender dig ret?”
– Lettere fornærmet svarer blondinen, “Jo mor, det gør jeg rent faktisk, han er franskmand og hedder Au revoir…
Forfremmelse i firmaet
Salgsdirektør Knudsen til salgstrainee Bak: – Sig mig engang, Bak. Er du egentlig klar over, hvad der sker med salgstrainees, som lyver over for kunderne?
Salgstrainee Bak: Tja, de bliver vel forfremmet til kørende sælgere…?
Den triste nyhed…
Doktor Hansen til den kvindelige patient:
– Jeg er ked af det, men de har desværre kun 1/2 år tilbage at leve i.
Kvinden bliver naturligvis trist og ked af det.
– Hvad foreslår du, at jeg gør, doktor Hansen? spørger hun.
– Skynd dig at gifte dig med en Ingeniør, svarer doktor Hansen.
– Jamen, Vil det da forlænge mit liv? spørger kvinden.
– Næh, men det vil helt sikkert føles sådan, svarer doktor Hansen.
Gavmild betaler af Hi messe stand
Regnskabsassistenten hos MCH: “Vi har en HI messe udstiller som har betalt for sin stand 2 gange?! Hvordan håndterer vi det?”
Den kreative regnskabsdirektør: “Tjaa…Prøv at rykke ham én gang til.”
På vej til HI messen
4 medarbejdere var på vej til HI messen, der var tale om en kemiker, en mekaniker, en elektriker og en IT-supporter. På den fynske motorvej brød bilen pludselig sammen.
– Hmm… det må være fordi, vi har brugt den forkerte brændstofblanding, sagde kemikeren.
– Sikke noget vrøvl, det må da helt klart være motoren som er problemet, sagde mekanikeren.
– I tager helt sikkert begge fejl, det er sandsynligvis batteriet, der er stået af, mente elektrikeren.
It-supporteren sad og funderede lidt, mens de 3 andre skændtes højlydt. Pludselig brød han ind:
– Kære kolleger, skulle vi ikke bare prøve at lukke alle vinduerne, stoppe bilen og genstarte den!
Alle møder til tiden
Salgschefen Johan var på besøg en tidlig morgen hos Direktør Knudsen, som havde bygget nyt domicil.
Johan undrer sig over at alle medarbejdere er mødt ind.
– Sig mig lige en gang Direktør Knudsen – hvordan får du dog alle dine ansatte til at møde til tiden?
– Det er nu meget simpelt, svarer Direktør Knudsen.
– Jeg har 28 medarbejdere, men har kun fået lavet 18 P-pladser!
En lille smutter…
Fru Jacobsen til direktøren og de 2 kolleger: Jeg er sørme blevet gravid og skal føde her til august…
Fru Gottlieb: Pudsigt, for jeg er også blevet gravid og skal føde til august…
Direktør Lundquist: Hvad med dig frk. Olsen, er du også gravid og skal føde til august…?
Frk. Olsen: Nej, hr. direktør Lundquist, jeg var jo ikke med til julefrokosten…
VM finalen i fodbold og det ledige sæde
På et udsolgt stadion skal finalen i fodbold VM til at starte, men mellem 2 mænd er der et ledigt sæde.
Den ene mand spørger “Hvem er dog så skør at købe billet til en udsolgt VM-finale og så blive væk?!”
Den anden mand svarer; “Nårh den plads, det er min kones, men hun er lige gået bort – Og det er faktisk første kamp vi ikke ser sammen, siden vi blev gift for 36 år siden”
– “Åh, det gør mig ondt at høre”, svarer den første mand. “Men kunne du ikke have taget en slægtning eller god ven med i stedet”.
– “Næh, for de er alle med til bisættelsen…”.
Den halvdøve ingeniør på HI messen
Jørgen var taget på HI messe med firmaet og stod foran Fibox‘s stand og kiggede på kapslinger sammen med sin kollega Poul. Da de havde stået og kigget lidt sagde Jørgen viskende til Poul: “Uh ha, jeg er sgu bange for at jeg lige har slået en lang men dog stille prut. Hvad skal jeg dog gøre?”. Poul svarer lettere irriteret: “Først og fremmest skal du ha’ skiftet batterier i dit høreapparat!!”
Henrik på fisketur en mørk og kold vinteraften
Henrik ville en mørk vinteraften ud at fiske på en frossen sø, og efter at have famlet sig frem i mørket, finder han sin ishakke frem og begynder at hugge løs for at lave hul i isen. Lige da han har sænket krogen i vandet, forskrækkes han af en dyb stemme;
“DER ER INGEN FISK HER!”
Lidt urolig finder Henrik et andet sted nogle meter væk og hugger nyt hul i isen – men igen er der en dyb stemme;
“DER ER HELLER INGEN FISK HER!”
Hmm, tænker Henrik, er det muligt…? Men går nogle meter frem og hakker et nyt hul og sænker igen krogen, da stemmen fra før siger;
“DER ER HELLER INGEN FISK HER!!!!!”
Henrik bliver nervøs og skælver en anelse, og råber så op i luften;
“Gud – er det dig?”
Stemmen fra før nærmest råber:
“NEJ FOR FANDEN, DET ER STADIONSPEAKEREN OG DU HUGGER HUL PÅ ISEN I HØRSHOLM ISHOCKEY ARENA!!”
Den nye malerlærling
En ikke alt for kløgtig ung gut, Johannes, var netop startet i lære som maler – Og på første job, kom han gladelig ind til mester;
“Så Mester Knudsen, nu er alle vinduerne på første sal malet færdigt”
“Det var sandelig godt Johannes, nu har du vel være grundig?”, spurgte Mester Knudsen.
“Jo, det kan du tro Mester Knudsen – Jeg er blot i tvivl, skal vinduesrammerne også males?!”
Sommerferie job i Zoo
Johan, som gerne ville tjene en ekstra skilling, søgte et sommerferie job i Zoologisk have.
– Direktøren spurgte Johan, om han kunne starte med det samme – da man havde en hastesag.
– Jo, naturligvis, svarede Johan.
– Alle tiders skoleferien starter jo i morgen og vores store trækplaster; den store han-gorilla, er lige død, så hvis du kan tage et gorilla-kostume på og “spille” gorilla et par dage, vil det være super, sagde direktøren.
– Ja naturligvis, svarede Johan.
Johan startede dagen efter og blev hurtig populær blandt gæsterne, så han begyndte at klatre i træer, spise bananer og stå på hænder mm., men blev en anelse overmodig og faldt fra træet ned i Løve-indhegningen.
– HJÆLP, en LØVE, råbte Johan skrækslagen.
– Hold bøtte, din klaphat – ellers bliver vi begge fyret, svarede løven.
Så er det snart tid til Sommerferie
– “Så er det snart tid til sommerferie Johan, hvor skal du hen i år?”
– “Jeg bliver hjemme i år og arbejder videre på kontoret, så jeg ikke er så meget væk”
– “OK, Men kan firmaet ikke klare sig uden dig?”
– “Jo sagtens og uden problemer, men det skal de jo helst ikke opdage!”
Ægte kærlighed under fodboldkampen
Den ene direktørfrue til den anden i telefonen – Åhh jo, du kan tro min mand fortsat er smask forelsket i mig. Forleden dag, da jeg stod udenfor på stigen og pudsede vinduer, altså lige efter jeg havde slået græsset og imens han selv sad i sin lænestol og så fodbold på TV, da var jeg så uheldig at falde ned fra stigen, og tænk dig en gang. Han kom allerede i pausen af fodboldkampen og hjalp mig op fra jorden, se det er da ægte kærlighed.
Den naive, knap så skarpe juniorsælger
Juniorsælger Strøjer ringer til Norwegian på vegne af Salgsdirektør Knutsen: “Undskyld, jeg skulle høre hvor lang tid flyveturen tager fra CPH til London?”
Den venlige dame fra Norwegian kundeservice siger “Lige 10 sekunder”
Hvortil juniorsælger Strøjer svarer “Mange tak for svaret” og lægger røret på.
De 2 knap så kløgtige sælgere
To knap så kløgtige sælgere var taget en tur på Bakken.
Den ene siger: – Skulle jeg ikke hente et par kolde fadbamser til os?
Den anden svarer: – Jo for søren, men husk, min skal være en classic – OG HUSK DET NU!!
– Ja ja, jeg skal nok huske det…
Der går ca. 20 min. og den ene sælger kommer tilbage med en stor burger.
– Jeg tænkte det nok, sagde den anden…. du har fandeme glemt pomfritterne!
Sommerferien nærmer sig
August skulle på sin årlige sommerferie til Kreta og var taget til lufthavnen. Da han skulle checke ind, rakte han damen bag skranken, sine 2 kufferter og sagde: – Jeg vil gerne have sendt min sorte kuffert til Sverige og den røde til Spanien.
Damen bag skranken så temmelig forvirret ud: – Jeg er ked af det, men det kan altså ikke lade sig gøre.
-Det er jeg saft suseme glad for at høre, for det kunne det sidste år!
Interflora i lille “brøler”
Fabrikant Strøyer havde netop åbnet sin nye maskinhal, da der ankom en stor buket blomster med et lille kort, hvor der stod “Kondolerer mange gange – Kærligst Familien Knudsen”.
Fabrikant Strøyer undrede sig dybt og ringede derfor til Interflora og spurgte til buketten og beskeden.
Interflora sagde der var sket en fejl og beklagede mange gange, men vidste ikke, hvordan fejlen var opstået.
– Tag det bare helt roligt, det går nok, svarede Fabrikant Strøyer
– Ja ja, men så tænk på den buket, som netop er leveret til bisættelsen, hvor kortet lyder “Tillykke med det nye lokale”, svarede Interflora.
Rengøring af firmaets elevator
Juniorsælger Johan bliver bedt om at støvsuge firmaets elevator af salgsdirektøren. “Johan, er du ikke rar at støvsuge elevatoren her til morgen?”
Johan svarer “Naturligvis Hr. Salgsdirektør, men skal det gøres det på alle etager??”
Se Leverandører af Elevatorer
Naivitet på “højt” plan
Den lille skildpadde kravler møjsommeligt op i et træ.
Efter mange timers strabadser når den endelig toppen af træet, basker med forbenene og falder hårdt til jorden.
Igen og igen prøver den lille skildpadde, men hver gang falder den bare ned. To fugle betragter med bekymring, hvad der sker:
– Ved du hvad, skat. Jeg tror altså, vi skal fortælle ham, han er adopteret.
Motiverende salgschef
Efter en lang hård dag på kontoret møder juniorsælger Johan, firmaets direktør Knudsen ude på parkeringspladsen:
– Hold op en flot og lækker bil Hr. Direktør Knudsen siger juniorsælger Johan.
Direktør Knudsen ser alvorligt på juniorsælger Johan, og siger så:
– Hvis du knokler, arbejder stenhårdt og intenst, mange timer og gerne weekender det kommende år – Ja, så vil den næste bil være endnu flottere.
SKAT og deres “styrke”
I kantinen på maskinfabrikken sidder en maskinmester og en ingeniør og diskuterer, hvem der er stærkest. Maskinmesteren er meget sikker i sin sag, jeg er stærkest, så lad os lave et væddemål på 100 kroner.
Jeg klemmer en appelsin indtil AL saften er klemt ud af den og derefter får du appelsinen. Hvis du kan få bare en enkel dråbe mere ud, har du vundet væddemålet. Top, siger Ingeniøren, der herefter prøver at klemme en dråbe mere ud, men det lykkes ikke. Maskinmesteren har vundet de 100 kroner. Resten af medarbejderne prøver ligeledes uden held.
En dag i kantinen kommer der en lille mand ind, der siger med en lav, pibende stemme: – Jeg vil gerne forsøge mig med væddemålet. Efter at latteren havde lagt sig, tog maskinmesteren en appelsin og klemte den grundigt. Så gav han de tørre rester til den lille mand. Men folkene i kantinen blev hurtig musestille, da manden lagde sin næve omkring appelsinen, og klemte seks dråber ud af den. Under jubel betalte maskinmesteren de 100 kroner og spurgte den lille mand: – Hvad er dit arbejde? Er du skovhugger, vægtløfter eller hvad? Den lille mand svarede: – Jeg arbejder for SKAT.
Gunnar Haagensen kan fejre 100 år jubilæum her i 2021
I den anledning spørger en medarbejder direktøren:
– Hr. direktør. Kan vi regne med at få et gratiale i anledning af Gunnar Haagensen’s 100 år jubilæum?
– Naturligvis, svarede direktøren.
– Men vi bliver nødt til at begrænse det til dem, som har været med fra starten!
Se Gunnar Haagensen’ firmaprofil her
Den gavmilde telesælger
Juniorsælger Strøjer sad og gennemgik sine kunder, da Salgschef Knudsen prikkede ham på skulderen og tilbød ham en håndfuld peanuts.
Strøjer spiste peanuts’ne med stor iver og tilfredshed.
Lidt senere blev Juniorsælger Strøjer tilbudt endnu flere peanuts, og det gentog sig flere gange i løbet af dagen. Juniorsælger Strøjer spurgte derfor Salgschef Knudsen, hvorfor han dog ikke selv spiste sine peanuts?
Knudsen forklarede, at han havde svært ved at tygge peanuts’ne.
Hvorfor køber du dem så? spurgte Strøjer undrende.
Knudsen svarede: Jeg elsker simpelthen chokoladen rundt om peanuts’ne!
Kære brevkasse
Jeg er en mand på knap 40 år og lykkelig gift med min dejlige hustru og vi har 2 børn sammen.
Den seneste tid har min kone købt en hel del nyt tøj, og hun er også begyndt at gå meget ud alene. Når jeg så spørger hvem hun er sammen med, svarer hun altid, at det ikke nogen du kender.
Forleden ringede hendes mobil, og da jeg ville række hende den, vrissede hun arrigt, at jeg aldrig skulle tage hendes telefon!
Og hver torsdag når hun kommer hjem, bliver hun altid sat af, lidt nede af vores vej. I torsdags besluttede jeg mig endelig for at finde ud af hvem der mon kørte hende hjem, så jeg gik ud i indkørslen og gemte mig bag min Skoda. Da jeg kiggede ned så jeg til min store overraskelse at den lækkede lidt olie.
SÅ, NU er mit spørgsmål: Er det helt normalt at en Skoda lækker lidt olie, når den kun har kørt 32.000 km???
Se Leverandører af Motorolier her
2 knap så skarpe tømrere
August og Johan havde fået arbejde som tømrere i et mindre firma.
De stod oppe på et stillads og slog søm i. August undrede sig over måden hvorpå på Johan slog søm i. Johan tog sømmene fra sømposen, kiggede på dem, og enten slog han sømmet i eller også kastede han sømmet væk.
– Hvorfor smider du nogle af sømmene væk? Spurgte August.
– Jeg kigger på sømmet, og hvis det vender spidsen ind mod huset, så kan jeg bruge det og slår det i. Vender spidsen mod mig selv kan jeg jo ikke slå det i, og så smider jeg det bare væk.
August tænkte så det knagede, og sagde så:
– Jeg tror ikke at du skal smide de søm væk….
– Jeg tror at de er til den anden side af huset.
Juniorsælgeren og hans nye termokande
Juniorsælger Strøjer var i Imerco og kiggede rundt og faldt over en en termokande og spurgte ekspedienten hvad den egentlig var til. Ekspedienten sagde til juniorsælger Strøjer: Den er til at holde diverse drikke varme og kolde. Ej hvor smart, sagde juniorsælger Strøjer – Og købte termokanden. Næste dag på arbejdet spurgte Salgschefen August: hvad har du med i termokanden?
Juniorsælger Strøjer sagde: 2 kopper kaffe og en kold cola.
Den naive blondine
Den nye receptionist, en ikke alt for kløgtig blondine kommer glad på arbejde og fortæller at hun er blevet gravid.
– Jamen dog, siger direktøren! Du ved vel ikke en gang hvem faderen er, såfremt jeg kender dig ret? Siger direktøren med et smil.
– Jo Hr. direktør, det gør jeg rent faktisk, han er italiener og hedder arrivederci…
Den unge juniorsælger og forretningsrejsen
Den unge og knap så kvikke juniorsælger Johan er i gang med at planlægge sin første forretningsrejse og vil undersøge rejsetiden til USA og ringer derfor til SAS og spørger: “Hej, jeg vil gerne vide hvor lang tid det tager at flyve til USA.” SAS-medarbejderen svarer: “Det skal jeg lige finde ud af, 2 minutter.” Juniorsælger Johan svarer: “Tak” og ligger røret på
Snestorm på vej…
Vejrværten på TV2: – vi forventer mellem 20 og 30 cm sne i nat, så alle bedes parkere deres biler på den ulige side af vejen, så sneploven bedre kan komme til. Den knap så kløgtige juniorsælger Johannes går ud og flytter sin bil. En uge senere sker det samme igen: – der forventes op mod 25 cm sne i nat, så alle bedes parkere deres biler på den lige side af vejen, så sneploven bedre kan komme til. Johannes går ud og flytter bilen. Og 3 dage senere, er den sørme gal igen: – Der forventes en kraftig snestorm med op til 40 cm sne, så alle bedes…. strømmen gik, og Johannes vidste nu ikke, hvad han skulle gøre. – ved du hvad? sagde hans kone, denne gang synes jeg blot
du skal lade bilen blive i garagen…..
Julegaven – Robotten med indbygget løgnedetektor
August havde givet sin søn Johan en robot med indbygget løgnedetektor i julegave, og den var programmeret til at give folk en lussing hvis de lyver. August beslutter sig for at afprøve robotten da familien sidder og nyder synet af juletræet. August spørger Johan ”har du siddet og set Disney Show på din iPad? ”Ja” svarer Johan og får straks en lussing. ”Ok, jeg sad og søgte efter nøgenbilleder” siger Johan.
”Hmm.. men du så ingen “film”?” spørger August. ”Nej selvfølgelig ikke” svarer Johan og får endnu en lussing. ”Ok, måske en enkel pornofilm”.
”Hvad f…..?!” svarer August, ”Da jeg var på din alder sad jeg altså ikke og så på porno” og BANG så får August også en lussing af robotten.
Moderen begynder at grine højlydt ”haha, æblet falder sørme ikke langt fra stammen, han er da helt sikkert din søn” og slam, så får moderen også en lussing.
Se Leverandører af Robotter her
Svigermor til middag
Svigermor var kommet til middag hos familien Knudsen og kort inde i aftensmaden spørger lille Johan sin mor:
– Mor, er det egentlig fjerkræ vi spiser?
– Nej da, hvorfor tror du det? –
Far sagde i morges, at vi skulle have en gammel krage til middag i dag!
Sådan holder en rigtig svensker Jul
Juleaften ringede telefonen hjemme hos direktøren for det svenske Systembolaget, Hr. Knutson.
– “det er Johan, og undskyld jeg forstyrrer, du kan vel ikke være så venlig at fortælle mig, hvornår Systembolaget åbner igen?”
– “Vi åbner igen den 28. december.”
– “Mange tak skal du ha’.”
1. juledag ringede telefonen igen, og det var den samme stemme, nu en anelse mere desperat.
– “Ja, undschkyld, det Joohaan, men altschå, hvornåhår er det nu syssteeembolaget åbner igen?”
– “Hmm..Det er stadigvæk den 28.,” sagde direktør Knutson mildt.
2.juledag lød stemmen i telefonen temmelig desperat.
– “Undschyld jeg sådan forschtyrrer, det Joooohaannn, men nu må jeg alschå schnart vide, hvornår I åbner buschikken!”
Knutson trak vejret dybt: – “Du må have tålmodighed et par dage endnu. Du kan ikke komme ind før den 28. hvor vi åbner igen!”
– “Sjeg schal ihikke ind. Schjeg schal ud!”
Dagen efter firmaets julefrokost
Salgsdirektør Strøyer kalder juniorsælger Knudsen ind på sit kontor og siger: “Helt ærligt Knudsen, jeg har lige hørt at de kørte firmaets palleløfter tværs gennem byen i går nat. Det er et virkelig dårligt signal at sende og kan jo i den grad skade vores firmas gode omdømme.”
Knudsen: “Ja, jeg ved det salgsdirektør Strøyer… men jeg kunne ikke få fat i en taxi på det tidspunkt og salgsdirektøren lignede i den grad én som trængte til at komme hjem i sin seng.”
De unge mennesker i lægens venteværelse
Der sidder 2 unge mennesker (Tanja og Johan) i venteværelset hos lægen. Lægen kommer ind og Tanja rejser sig op fra stolen og lægen siger straks til Johan, du er velkommen med ind. Lægen beder Tanja klæde sig af, og begynder sin undersøgelse og henvender sig herefter til Johan: Er hun altid så nervøs, når hun er hos lægen?
Johan svarer: Det har jeg ingen anelse om, har aldrig set hende før.
Ærgerlig blondine
En blondine sidder i bussen, på vej for at besøge noget familie på landet.
Bussen kører forbi en stor mark, hvor der sidder en anden blondine i en kano og padler på livet løs.
– Hold da kæft mand, siger blondinen højt. – Det er sådan en som hende blondinen i kanoen, der ødelægger det for os andre blondiner. Hvis jeg kunne svømme, så fik hun satme en flad.
En salgschef med god samvittighed
Salgschef Strøjer var ude at gå en lille aftentur, da han hørte en råbe om hjælp. Og omme bag en kiosk, så han 2 unge fyre som prøvede at stjæle håndtasken fra en ældre dame, men hun kæmpede en brav kamp og ville overhovedet ikke give slip.
Salgschef Strøjer tænkte på om han ikke burde hjælpe, eller blot lade som ingenting og gå sin vej. Til sidst besluttede salgschef Strøjer sig for at hjælpe, og det tog da heller ikke ret lang tid før de 3 fyre havde taget den gamle dames håndtaske…
En MEGET lang dag på Robot messen
Efter en lang dag på R-21 robot-messen vendte Johan hjem til hotellet i midten af Odense. Hotellets restaurant og bar var netop ved at lukke og en ikke helt ædru Johan råber til tjeneren.
– “Hvad søren, er Elevatoren ude af drift?!”
– “Nej, det tror jeg faktisk ikke, men De står I rygekabinen Hr. Johan”
Læs mere om R-21 her
De 2 gamle ingeniører
2 gamle ingeniører sidder i frokoststuen på plejehjemmet og sludrer, da den ene siger “Ved du hvad, jeg er 88 år gammel og jeg har konstant kvaler med mine led, muskler og andre lemmer – jeg har det som om, at jeg er ved at falde fra hinanden! Du er jo også gammel, har du det ikke også sådan?”
Den anden gamle ingeniør svarer ”Ved du hvad, jeg føler mig faktisk som en nyfødt baby”
Den første gamle ingeniør svarer ”HVAD! Som en nyfødt baby?”
Den anden gamle ingeniør siger så ”JA! – Jeg har ikke noget hår, ingen tænder og jeg tror sørme lige jeg har skidt i bukserne”
Ny alkoholpolitik i salgsteamet
Forbruget af alkohol i salgsteamet havde taget total overhånd, og det fik salgsdirektør Knudsen til at komme med en kraftig irettesættelse til sælgerne: “Her har jeg en lille regnorm… Og her har jeg et glas rom. Se nu godt efter…” Salgsdirektør Knudsen smed regnormen ned i glasset med rom, og efter nogle få spjæt døde regnormen og flød ovenpå.
“ Og hvad kan vi så lære af dette?” spurgte salgsdirektør Knudsen?
Juniorsælger Johansen rakte hånden op og svarede: “Tja, hvis man har orm, skal man bare sørge for at drikke rigeligt med rom!”.
Den nye telefonpasser i handelsvirksomheden
HR chefen indprentede meget omhyggeligt overfor den nye telefonpasser Susanne, at hun overfor kunderne, ikke måtte fremhæve den ene sælger frem for en anden. Senere på dagen hørte HR chefen den nye telefonpasser svare en kunde i telefonen.
– Jo, vi har 5 sælgere her i firmaet, men jeg kan desværre ikke anbefale nogen af dem!
De 2 meget travle telesælgere og tandlægebesøget
2 telesælgere, Johan og Andreas, var nødt til at udskyde et vigtigt kundekald, for at tage til tandlægen.
– “Jeg skal have en tand trukket ud, og det skal være HELT uden bedøvelse, for vi har supertravlt, så blot hiv tanden ud så hurtigt som muligt, så er vi smuttet igen”, sagde Johan.
Tandlægen var virkelig imponeret:
– “Du er sandelig en modig mand, hvilken tand er det?”
Johan vendte sig mod Andreas og sagde:
– “Vis ham dog din tand, Andreas!”
Løgnedetektor-robotten
En mand havde været på Automatik messe og købt en robot med indbygget løgnedetektor, som stikker folk en flad hvis de lyver. Han beslutter sig for at afprøve robotten ved middagsbordet. Han spørger sin søn ”har du været i skole i dag?”
”Ja” svarer sønnen og får en flad af robotten. ”Ok, jeg var i biografen” siger sønnen.
”Hvad så du?” spørger faren. ”Den nye Far til fire film” svarer sønnen og får endnu en flad. ”Ok, en pornofilm” svarer sønnen.
”Hvad?!” svarer faren, ”Da jeg var på din alder anede jeg ikke hvad porno var” og bum så får faren en flad af robotten.
Moren begynder at grine ”hæhæ æblet falder ikke langt fra stammen, han er vist rigtig nok din søn” og slam, så får moderen også en flad.
4 korte jokes…
Hvis skytter spiser sigtebrød, er det så doping?
Faldskærm sælges. Kun brugt en gang. Aldrig åbnet.
Hvordan går det med at stå på vandski?
– Ikke godt. Min kone ror alt for langsomt.
Hvad kalder man en håndboldspiller, der sniffer Coke.
En stregspiller…
Sygdom på maskinfabrikken
Hørt i frokoststuen:
– Har du hørt, at Direktør Hansen stadig ligger på hospitalet? spørger Jens
– Det lyder da ikke så godt, svarer Tom
– Ja, og overlægen siger tilmed, at vi skal forberede os på det værst tænkelige, siger Jens.
– Åh nej, så kommer han garanteret tilbage allerede på mandag!, svarer Tom
Den nyudlærte gravide salgselev
Den nyudlærte salgselev Jonna Knudsen, der ikke går for at være “skarpeste kniv i skuffen”, kommer hjem til sine forældre og fortæller dem at hun er blevet gravid.
– Åh gud Jonna, det siger du ikke! Og du ved garanteret ikke hvem faderen er, hvis jeg ellers kender dig ret?
– Jo mor, det gør jeg faktisk, han er en sød venlig tysker og hedder auf wiedersehen…
De forulykkede advokater
Et propelfly fyldt med smarte advokater styrtede ned på en mark i Jylland. Da politiet nåede frem, kunne de hverken finde overlevende, ej heller omkomne advokater.
Politiet spurgte derfor bondemanden, som ejede marken, hvor alle advokaterne dog var blevet af.
– Jeg har da begravet dem alle sammen – De var jo døde!
– Var de virkelig døde alle sammen? Spurgte politiet undrende
– Jeps, Men dog sagde nogen af dem, at de ikke var, men i kender de der smarte advokater, ik’? De siger hvad som helst…
Salgsdirektørens manglende forståelse
“Juniorsælger Jonathan, en salgsmail fra vores firma skal ALTID kunne forstås af enhver idiot som modtager den! Forstår du det??”
Denne her salgsmail må du straks skrive om!
– Selvfølgelig, Salgsdirektør Knudsen, men hvad er det helt præcist, som du ikke forstår i mailen?
Den nye salgssupporter
HR chefen havde meget grundigt forklaret den nye salgssupporter Jonathan, at han overfor kunderne IKKE måtte fremhæve den ene sælger frem for en anden.
En halv time senere, hørte HR chefen Jonathan svare i telefonen.
– Jo, vi har 6 sælgere her i virksomheden, men jeg kan desværre ikke anbefale nogen af dem!
Direktør med dårlig samvittighed
Direktør Jonathan fra Knudsen Jern- & Skrothandel stod anklaget for momssvindel og skulle møde i retten. Jonathan havde dog ikke tid, da han var optaget af vigtige forretninger, og sendte i stedet sin advokat.
Så snart dommen var faldet, ringede advokaten til direktør Jonathan
– Retfærdigheden har heldgivis sejret, lød det meget begejstret fra advokaten i telefonen.
– Åh nej, gispede direktør Jonathan, men kom sig hurtigt over det chokerende budskab.
– Vi anker på stedet!!
I disse grænsebevogtningstider…
En bil bliver stoppet af grænsepolitiet ved den Dansk/Tyske grænse.
Betjenten til føreren af bilen: “Tillykke hr. du er nr. 100 i dag der har sele på. Du har derfor vundet 10.000 kr. Hvad kunne du tænke dig at bruge pengene på?
“Et kørekort hr. betjent.” Så lyder det fra sidemanden: “Du skal ikke høre på ham han vrøvler altid når han er pisse fuld.” Så siger ham omme fra bagsædet: “Jeg vidste det ville gå galt i en stjålet bil.” Så lyder det med dialekt omme fra bagagerummet: “Vi have passere grænse?”.
Telefonisk sygemelding fra juniorsælger August
Juniorsælger August: Hallo, er det salgschef Stefansen?
Salgschef Stefansen: Jeps, det er mig
Juniorsælger August: Jeg kan desværre ikke komme på arbejde i dag. Jeg er virkelig dårlig!
Salgschef Stefansen: Ja, det ved jeg sgu godt. Men er du syg?
Firmaets bedste sælger?
Juniorsælger Knudsen går ind til salgsdirektør Jensen:
– Nu vil jeg altså gerne have den lønforhøjelse!
– Det kan jeg desværre ikke give dig Knudsen, det er der slet ikke penge til i øjeblikket…
– Jamen, så bliver jeg simpelthen nødt til at sige op, og din nærighed er dermed skyld i, at du mister din suverænt bedste sælger!!
– Hvad siger du!, siger salgsdirektør Jensen?!? Siger Jonathan nu også op??
De to lettere demente maskinmestre
To tidligere maskinmestre, nu lettere demente, var taget en tur i byen.
Den ene siger: – Skal jeg ikke hente en gammeldaws is til os?
Den anden svarer: – Åh det ville være skønt, men HUSK, min skal være med guf. OG HUSK DET NU!!
– Ja ja, jeg skal nok huske det…
Der går ca. 20 min. og manden kommer tilbage med en fransk hotdog.
– Jeg tænkte det nok, sagde den anden…. du har fandeme glemt fadøllen!
Direktør Lundquist og politi razziaen
Direktør Lundquist bliver stoppet i sin store Mercedes på vej hjem fra en firmafrokost og bliver bedt om at puste i en ballon.
“Aj, det kan jeg desværre ikke. Jeg har en særlig slem astma, og det vil kunne fremprovokere et voldsomt anfald.”
“Jamen, så må De afgive en blodprøve i stedet” siger betjenten.
“Uh ha, det går sørme ikke, jeg er bløder, og selv et lille stik vil kunne slå mig halvt ihjel”.
“Hmm… så prøv venligst at stige ud af bilen og gå en tur langs vejsiden her” siger betjenten.
“Jamen, det er jeg heller ikke i stand til.”
“Nå, hvorfor så ikke det?”
Hvortil Direktør Lundquist svarer “Fordi jeg er ALT for vissen til at gå lige”…
De 2 gamle ingeniører på plejehjemmet
2 gamle ingeniører sidder på en bænk foran deres plejehjem og sludrer, da den ene siger “Ved du hvad, jeg er 88 år gammel og jeg har konstant problemer med mine led, muskler og andre dele af kroppen – jeg føler nærmest at jeg er ved at falde fra hinanden! Du er jo på min alder, har du det ikke også sådan?”
Den anden gamle ingeniør svarer ”Ved du hvad, jeg føler mig faktisk som en nyfødt baby”
Den første gamle ingeniør svarer ”Hvad siger du! Som en nyfødt baby?”
Den anden gamle ingeniør siger så ”Ja! – Jeg har ikke noget hår, ingen tænder i munden og jeg tror sørme lige jeg har skidt i bukserne”
Den gnavne gamle ingeniør i banken
En sur gammel pensioneret ingeniør går ind i den lokale bank og siger til damen ved kassen, “Jeg skal sateme ha’ en af de der skide bankkonti NU!”
Den noget forbavsede bank dame svarer:
– “Undskyld, men hvad er det De siger?”
– “Så hør dog efter kælling og giv mig så den skide bankkonto!”
– “Hmm, det må De meget undskylde, men vi accepterer altså slet ikke det sprog her i banken.”
Bank damen går over til sin chef for at fortælle ham hvad der foregår. De vender begge tilbage og chefen spørger den gamle gnavne ingeniør hvad hans problem er.
– “Der er fandeme ikke noget problem”, siger den gamle ingeniør, “jeg har lige vundet 50 millioner i Lotto og nu vil jeg sgu have en bankkonto i denne her skide bank!”
– “Uhh, Javel, så forstår jeg bedre”, siger chefen, “Og hende møgsækken her, er altså besværlig?”
Den nye knap så kvikke rengøringsassistent
En ny rengøringsassistent skal til at gøre “corona-rent” i en virksomhed.
Direktøren siger til hende:
– “Husk at gøre grundigt rent i elevatoren, gulvet er virkelig snavset”.
Rengøringsassistent spørger:
“Naturligivs, skal det være på hver eneste etage?”
Tømrermester og den nye lærling
Tømrermester Tom til sin nye lærling Jens Peder “Du slår søm i som et lyn Jens Peder”
“Mange tak chef, synes du virkelig, at jeg er så hurtig?”
“Næh, jeg tænkte nu mere på, at lynet heller aldrig slår ned samme sted 2 gange!”
Ny alkoholpolitik på maskinfabrikken
Indtaget af alkohol på maskinfabrikken havde taget overhånd, og det fik direktør Larsen til at komme med en kraftig irettesættelse til sine medarbejder: “Her har jeg en lille orm… Og her har jeg et glas rom. Se nu godt efter…” Direktør Larsen smed den lille orm ned i glasset med rom, og efter et par få spjæt døde ormen og flød ovenpå. “Hvad kan vi så lære af dette?” spurgte direktør Larsen?
Maskinmester Knudsen rakte hånden op og svarede: “Tja, hvis man har orm, skal man bare drikke rigeligt med rom?!”.
Op med humøret
Direktøren havde gennem et stykke tid, lagt mærke til, at HR chefen havde gået og virket lidt trist.
Han besluttede derfor at tage en sank med HR chefen og kaldte ham ind på sit kontor:
– Jeg har lagt mærke til, at du virker trist og ked af det. Så jeg synes, at du skal tage hjem til konen og få dig lidt hyggelig kvalitetstid. Det plejer at hjælpe på humøret, sagde direktøren med et glimt i øjet.
HR chefen fulgte opfordringen og kom glad og storsmilende tilbage nogle timer senere.
Direktøren spurgte: – Nå, var det et godt råd du fik?
– Ja, mon ike det var!, svarede HR chefen. Og jeg må sandelig sige, at Direktøren bor virkelig flot…
En flaske whisky og hjem på cykel
En salgschef fortæller til sin nabo:- Nu skal du bare høre hvor heldig jeg var forleden, hvor jeg var til banko i firmaet.
– Jeg vandt en nemlig en hel flaske whisky, og da jeg skulle hjem, blev jeg bange for, at jeg måske kunne vælte på min cykel, og smadre flasken.
– Jeg besluttede derfor for at drikke whiskyen sammen med HR chefen med det samme, og det var saft suseme heldigt, for jeg væltede hele nemlig 5 gange på cyklen på vej hjem!
Den knap så kløgtige malerlærling
Den ikke alt for kloge malerlærling Jonathan, kom ind til malermester August:
– August, nu har jeg malet samtlige vinduer i huset.
– Det var fint, nu har du vel gjort det grundigt Jonathan?, spurgte malermester August
– Jo, det kan du sørme tro. Men skal jeg egentlig også male vinduesrammerne? spurgte Jonathan
Skattefar finder dig ALTID!!
To salgsdirektører var taget på trekking-tur og var nu faret vild.
I mange dage strejfede de forvirret rundt, uden mad og drikke, da den ene pludselig bryder grædende sammen.
– Dette må være enden for os, ingen finder os nogensinde, siger den ene salgsdirektør.
– Tag det bare helt roligt, vi skal nok blive fundet, siger den anden salgsdirektør.
– Jeg skylder nemlig skattevæsenet er par millioner i skat…
Det rette lønniveau
August var til jobsamtale hos et større firma, da samtalen kom ind på lønniveauet i firmaet:
– August, de kan starte her den 1. marts, og de får naturligvis løn efter deres kvalifikationer, sagde HR chefen.
– Aj, det duer simpelthen ikke, svarede August.
– Det kan jeg nemlig overhovedet ikke leve af!
Salgschefen er i det gavmilde hjørne
Sælgertrainee Jonathan sad og tjekkede kunde emner, da han blev prikket på skulderen og tilbudt en håndfuld nødder af Salgschef August.
Jonathan spiste nødderne med stor glæde.
Senere blev Jonathan tilbudt lidt flere, og det gentog sig flere gange i løbet af dagen. Jonathan spurgte så Salgschef August, hvorfor han dog ikke selv spiste nødderne?
August forklarede, at han havde svært ved at tygge nødderne.
Hvorfor købte du dem så? spurgte Jonathan undrende.
Salgschef August svarede: Jeg elsker simpelthen chokoladen uden på nødderne!
Vær opmærksom på løs last på andre køretøjer…
Den unge salgstrainee Jonathan (som ikke altid var lige ”skarp”), opdagede på vej til job, en lastbil som tabte noget af sin last. Ved næste lyskryds løb Jonathan hen til lastbilen og råbte til chaufføren ”Hey, jeg hedder Jonathan og du har tabt noget af din last!” Lastbilchaufføren rystede på hovedet og forsætter videre. Ved næste lyskryds sker det samme igen… Igen hopper Jonathan ud af sin bil og løber hen til lastbilen og råber endnu højere ”Hey! mit navn er Jonathan og du mister mere og mere af din last!!” Men endnu en gang sætter lastbilchaufføren blot i gang og fortsætter frem til næste lyskryds. Denne gang hopper chaufføren dog ud og løber hen til Jonathan’s bil. Han stopper op og råber ”Hej jeg hedder Andreas og det er sidst i januar og jeg er i gang med at salte vejene!”
Samkørsel i firmaregi
Direktør JP havde kaldt Emil ind til en god gammeldags skideballe på kontoret.
– Emil, hvad ville du sige til, hvis jeg kom en halv time for sent hver dag lige som dig?, spurgte
direktør JP arrigt.
– Det ville da være skønt, så kunne vi jo køre sammen til arbejde, svarede Emil.
Krisetider i det lille 2 mands firma
Telefonen ringer hos alarmcentralen:
“Hej, du taler med direktør Jensen. Jeg kom sørme til at skyde min arbejdspartner i stedet for en rådyr – Og jeg tror min arbejdspartner er død, hvad skal jeg gøre?”
” Tag det roligt, svarer medarbejderen hos alarmcentralen og fortsætter: Først skal vi lige sikre os, at han rent faktisk er død.”
“OK” lyder svaret fra direktør Jensen, hvorefter man kan høre telefonen blive lagt ned, et par skridt, 2 høje knald, et par skridt igen, hvorefter direktør Jepsen atter er i røret:
“Nu er jeg helt sikker på han er død, så hvad gør jeg nu?”
Belønning til juniorsælger Jonathan
Jonathan bliver kaldt ind til salgsdirektøren, som siger ”Jonathan, vi ved jo godt begge 2, at du ikke ligefrem er den skarpeste kniv i skuffen – MEN, du har nu været her i HELE 4 år, uden én eneste sygedag og du er ikke mødt for sent én eneste gang! Det synes jeg simpelthen fortjener en belønning”!
Hvordan lyder en ny bil?
Hvortil Jonathan svarer ”vroom vroom”….
Tid til julefrokost – Og den efterfølgende sladder
Direktør Bach Jensen kommer løbende ind af døren til sin sekretær. Direktør Bach Jensen siger: Nu skal du bare høre den vildeste sladder! Jeg mødte den nye juniorsælger Emil – og han fortalte mig, at han blev en smule kærlig til julefrokosten forleden og kyssede med ALLE damerne i fredags – ALLE på nær én! Ah ha!, svarer sekretæren, det er garanteret hende den sure bogholder oppe på 1. sal!
Tid til lønforhandling
Det var blevet tid til den årlige lønforhandling for Juniorsælger Jonathan:
– Nårh chef – Hvad kan jeg så få i lønforhøjelse denne gang? Spurgte Jonathan
– Tja, 125 kr. mere om måneden, svarede Direktør Knudsen
– Hvad s…. Det er jo en direkte fornærmelse af mine kompetencer!!
– Jamen, så kan du da få 125 kr. mere om året i stedet, så bliver du ikke fornærmet så ofte…
Sådan kan man også få succes
Den nye juniorsælger Knudsen spørger direktør Hausmann, hvordan han i grunden har tjent sin store formue.
– Ser De Knudsen, det var i 2009 under den store finanskrise. Jeg havde kun 50 kr. tilbage.
– For 50éren købte jeg en pose æbler, og jeg brugte hele dagen på at pudse æblerne flotte, så jeg til sidst kunne sælge dem videre for 100 kr.
– Dagen efter købte jeg to poser æbler for de 100 kr. Jeg brugte hele dagen på at pudse dem, og ved dagens ende kunne jeg sælge dem for 400 kr. Det fortsatte jeg med og ved udgangen af måneden havde jeg tjent hele 2000 kr.
– Og lige derefter arvede jeg så min fars virksomhed og 25 mio. kr.
Ikke så skarp en sekretær
Ingeniør Lundquist sidder og beregner, da den nye sekretær – en blondine – løber ud til firmaets postkasse. Hun åbner den hurtigt og smækker den igen og råber ”pis også”.
Fem minutter senere løber sekretæren igen ud og åbner postkassen, smækker den igen i og råber ”for helvede altså”.
To minutter senere kommer sekretæren igen styrtende ud og åbner igen postkassen og råber denne gang ”det var da mystisk”.
– Hvad er der galt?, spørger Ingeniør Lundquist undrende.
– Det er den åndsvage PC, svarer sekretæren. – Den skriver hele tiden “du har modtaget ny post”.
For sent på arbejde
Salgschefen havde kaldt juniorsælger Knudsen ind til en skideballe på kontoret.
– Knudsen, hvad ville du sige til, hvis jeg kom en én time for sent hver dag lige som dig?, spurgte Salgschefen vredt.
– Det vil da ikke gøre mig noget, så kunne vi jo køre sammen til arbejde, svarede Knudsen.
Al for meget surferi på nettet
Direktøren står i døren og venter på juniorsælger August:
– “Helt ærligt August, klokken er nu 10.30 – og du dukker først op nu!!??”
– “Jamen, det er fordi du i går sagde til mig, at jeg skulle gå på nettet og læse nyhederne hjemme hos mig selv og IKKE i arbejdstiden – Og jeg er først lige blevet færdig”, svarede August
En kløgtig og hævngerrig direktør
En direktør gik en tur i skoven og fandt pludselig en magisk lampe. Han gned på lampen, og en magisk ånd kom frem.
– Jeg giver dig hermed 3 ønsker – men for hvért ønske, får din største rival det samme ønske – bare dobbelt-op, sagde ånden.
– Jamen, så ønsker jeg mig 10 mio. kr., sagde direktøren efter en smule betænkningstid.
Ånden gav ham med det samme en kuffert fyldt med sedler.
– Men husk, din rival har lige fået 20 mio. kr., mindede ånden ham om.
– Så vil jeg gerne have en stor Mercedes, sagde direktøren.
En stor Mercedes dukkede straks op.
– Men husk, din rival har lige fået to store Mercedes’er, sagde ånden.
– Og hvad er dit sidste ønske?
Efter lang tids grublen sagde direktøren så:
– Jo ser du – jeg har altid gerne villet donere en nyre…
Den nye telesælger
En ny telesælger, August, var lige blevet ansat hos et større telemarketingfirma.
På August’ første dag ringer han til kantinen, og råber højt ind i telefonen:
Kom straks med noget frugt og kildevand, og det skal være lige nu!
Stemmen i den anden ende af telefonen svarer: – Dit fjols, tag det dog roligt, du har ringet forkert.
Og ved du i grunden ikke, hvem du taler med?
– Næh, svarer August
– Det er direktøren din uforskammede klaphat!
August råber straks tilbage i telefonen:
– Og ved du så hvem du taler med, din sure stodder?!
– Nej!, svarede direktøren surt og arrigt.
– Puha, svarede August og smed røret på.
2 maskinmester studerende med “smag” for cykler
2 maskinmester studerende, August og Daniel, mødes foran kantinen på DTU.
– Hvordan søren har du fået fat i sådan en flot cykel? spurgte August Daniel.
– Jo, ser du, i går gik jeg rundt i mine egne tanker, da en meget flot og attraktiv kvinde kom cyklende hen mod mig. Hun smed cyklen, tog alt tøjet af og sagde; tag hvad du vil ha’!, forklarede Daniel.
Andreas nikkede anerkendende og forstående:
– Rigtig godt valgt, tøjet ville nok ikke have passet dig alligevel.
En lille bøn i bussen
Rejselederen kom op til Skt. Peter i himlen. Skt. Peter kikkede i sine papirer og bad hende vente lidt. Pludselig kom chaufføren også op til skt. Peter og skt. Peter åbnede straks porten til himlen, rullede den røde løber ud og bød ham velkommen.
Chaufføren gik op ad den røde løber og ind til liflig musik, vin og skønne kvinder.
Hvorfor skal jeg stå her, sagde rejselederen. Jeg har dog gået i kirke næsten hver søndag og bedt i det meste af mit liv?
Skt. Peter så op: Joh, ser du,- når du sad i kirken og bad var det sammen med mange andre der sov. Da chaufføren faldt i søvn var der pludselig 50 der sad og bad.
Indsendt af Mogens Rasmussen, SCHNELL TEKNIK
Den trætte, men kreative leder
Hen på formiddagen kalder lederen for vejarbejdet sjakket sammen:
– Sig mig, kan I se den sommerfugl, som sidder på pladevibratoren derovre?
– Næh, svarer de forundrede arbejdsfolk.
– Haha, tænkte det nok, svarer lederen:
– Vi indstiller straks al arbejde grundet dårlig sigtbarhed!
De 2 nyuddannede ingeniører
Et par nyuddannede ingeniører, Bill og Tom, stod i firmaet og skulle bruge højden på døren ind til kontoret.
De bakser lidt med det og har for en sikkerheds skyld både trappestige, tommestok og målebånd fremme, og det hele lignet lidt noget rod.
Der kommer en lagermand forbi dem og ser hvad de har gang i. Lagermanden tager døren af hængslerne, lægger døren ned på gulvet, måler højden på døren og sætter den på plads igen og giver Bill og Tom målet på døren.
Da han er gået, griner Tom højlydt:
– Ha ha, sikke et fjols – han bliver da aldrig til noget – Vi skal bruge højden, og i stedet giver han os længden…
Sygemelding i rette tid
Den kække juniorsælger August, kommer frejdigt gående ind på salgskontoret, da han pludselig ser salgsdirektøren.
Salgsdirektøren: – Ser man det, det er jo vores juniorsæler August der kommer der. Din mor har ellers lige ringet og fortalt, at du havde lagt dig med influenza? Og ikke kunne komme på arbejde i dag.
August: – Åhhhr, det gamle fjols. Det var jo først på mandag…
Sygemelding fra juniorsælgeren
August som er juniorsælger i et større firma ringer til salgschefen og siger:
“Jeg er desværre blevet syg og kan ikke komme på arbejde idag.”
Salgschefen svarer – “Prøv at hør, når jeg er syg, så dyrker jeg en omgang hed elskov med min kone, og får det altid straks meget bedre, det skulle du prøve!”
Senere ringer August tilbage til salgschefen og siger:
“Rigtig godt råd Chef, det virkede sørme, og jeg har det meget bedre nu. Og i øvrigt er det et virkeligt dejligt hjem du har!”
Knap så skarpe Emil
Emil står og snakker med 2 kolleger, da den ene siger “jeg tror sørme min kone har en affære med den lokale elektriker! Den anden dag jeg kom hjem, lå der en multitester under vores seng og det var ikke min!”
Den anden kollega siger så ”sjovt du siger det, jeg tror min kone har en affære med den lokale VVS’er! Forleden da jeg kom hjem, lå der en rørtang under sengen og det var ikke min”.
Emil står lidt og funderer og siger så ”jeg tror sørme min kone har en affære med en hest?!”
De 2 kolleger kigger dybt undrende på Emil.
”Jo” siger Emil, ”forleden da jeg kom hjem, lå der en jockey under sengen”.
På Golfbanen en lørdag formiddag
Ingeniøren og en projektleder var ude at spille golf en lørdag formiddag. Et begravelses-optog kommer pludselig forbi golfbanen, og ingeniøren stopper op midt i et golfsving, tager sin golfkasket af og bøjer hovedet.
“Sikke dog en ærefuld og respektfuld handling,” siger projektlederen.
Hvortil ingeniøren svarer:
“Joo, men vi var trods alt også gift i hele 37 år.”
En kold vits på en varm dag
Det var et frygteligt vejr og sneen væltede ned, med lav sigtbarhed til følge. Juniorsælger August sad i sin bil og var godt frustreret – men huskede så på salgschefens gode råd:
– Skulle du komme ud i en snestorm og helt miste orienteringen, så vent til der kommer en sneplov forbi og følg så efter den. Inden længe kom der en sneplov forbi, og August fulgte efter.
Da der var gået en halv time, standsede sneploven, og chaufføren kom hen til August og bankede på bilruden.
Da August åbnede vinduet, sagde chaufføren:
– Nu er jeg færdig med at skovle sne her på P-pladsen ved Føtex, vil du med over til Kvickly?
Varmepumper på salgskontoret
Juniorsælger Knudsen fik installeret et par varmepumper på kontoret sidste år – Og nu ringede teknikeren og fortalte at der ikke var betalt for varmepumperne.
Okay altså, bare fordi Juniorsælger Knudsen ikke er varmepumpeekspert, er det jo ikke ensbetydende med at han lader dem løbe om hjørner med ham, vel??
Så Juniorsælger Knudsen fortalte teknikeren, hvad varmepumpe sælgeren fortalte sidste år, nemlig at efter et år ville varmepumperne have betalt sig selv hjem.
Teknikeren blev helt stille, så Juniorsælger Knudsen lagde naturligvis på – han må have følt sig ret dum, tænkte Knudsen.
De 2 nærige ingeniører
2 meget nærige ingeniører havde indgået et væddemål om, hvem der kunne give servitricen mindst mulig drikkepenge.
Ingeniør Knudsen gav bartenderen den mindste mønt han overhovedet kunne finde og kiggede triumferende over på ingeniør Lundquist, der tørt sagde til servitricen:
“Den er fra os begge 2.”
Gammel svindler eller ej?
Advokatsekretær Knudsen siger til advokat Tom “Der sidder en herre og venter i venteværelset”
– Han vil umiddelbart gerne tale med Dem…
– Hvad mener De med umiddelbart gerne tale med mig? Vil han tale med mig eller vil han ikke?
– Tja, det må de vurdere – Han bad om at komme til at tale med “den gamle grådige svindler…”
Den farveblinde ingeniør
Den farveblinde ingeniør til grafikeren – jeg har lige fået konstateret at jeg er farveblind! Og det kom da fuldstændig ud af det lilla!
Den ældre lettere demente mand
Fru Egedal ringer til sin mand, som er på vej hjem fra indkøbstur og kører på motorvejen, og siger: “Carsten, nu skal du passe på og være ekstra opmærksom! jeg har lige hørt i nyhederne, at der kører en spøgelsesbilist på motorvejen i den forkerte retning”. “Een?!” svarer Carsten, “Ha, her kører sørme mange”…
Den chauvinistiske montør
En chauvinistisk montør mødte op på arbejde, godt “gal i skralden”. Her i morges da jeg kom kørende på motorvejen, overhalede jeg en kvinde, der “gud hjælpe mig” var i gang med at lægge makeup i bakspejlet.
Det forstyrrede mig så meget, at jeg tabte mit rundstykke fra venstre hånd ned i kaffekoppen som stod i mit skød og jeg spildte min cola som jeg havde i højre hånd. Og som om det ikke var nok, så tabte jeg min mobiltelefon ned fra skulderen og afbrød derved en vigtig samtale med en kunde!
Kvinder skulle jo slet ikke have kørekort!
Den rådgivende ingeniør Egedal og Doktor Jensen
– Doktor Jensen, De må hjælpe mig. Hver gang jeg sover, starter jeg med at tale i søvne…
– Og det generer så din kone, kunne jeg tænke mig? svarer doktor Jensen
– Det er nu ikke det svarer Egedal, men hele kontoret sidder og griner af mig…
Mellem 2 gode ingeniørvenner
– “Hvad så Emil” spurgte Peder.; “nu du er kommet med i byrådet, kan du så ikke skaffe min søn et job her i kommunen?”
– “Naturligvis kan jeg det, hvad kan din søn?”, spurgte Emil
– “Absolut ingenting”, svarede Peder.
– “Det er jo helt perfekt – så behøver vi ikke omskole ham!”, svarede Emil
Forsikringssvindel??
2 garvede “plat”-sælgere, Andreas og Jens, sidder på en strandbar på Maldiverne.
– Jeg er her på forsikringens regning, siger Andreas:
– Ser du, mit hus brændte ned, og nu betaler forsikringen hele gildet, mens det bliver genopbygget.
– Sjovt, siger Jens – Mit hus blev ødelagt af en orkan, så jeg er her også på forsikringens regning.
De sidder tavse med deres drinks – da Andreas pludselig spørger:
– Sig mig, hvordan starter man egentlig en orkan?
Den lidt lange tale
Direktør Jacobsen skulle holde tale på en meget vigtig konference og bad derfor sin sekretær Susanne om at skrive en 20-minutters tale som skulle være både interessant og fængende.
Et par dage senere kom direktør Jacobsen retur fra konferencen, fuldstændig tosset af raseri.
– Hvad fanden er meningen? Jeg bad om en 20-minutters tale, og i stedet gav du mig en tale på én hel time. Størstedelen af tilhørerne forlod salen af bar kedsomhed allerede halvvejs i talen, rasede direktør Jacobsen.
Sekretær Susanne fremstammede nervøst:
– Det forstår jeg ikke, jeg skrev jo bare en tale på 20 minutter – og så gav jeg dig, de 2 ekstra kopier, som du bad om!
Direktør Gottlieb og den halvtomme vodkaflaske
Der er stille på gangen i det store kontorfællesskab, og en seniorsælger sidder og hælder op i et glas af en flaske Vodka der efterhånden næsten er tømt.
Direktør Gottlieb kommer forbi kontoret.
”Det kan jeg godt sige dig, Jens Peder, DET vil jeg ikke ha’ det der!”
”Nej”, siger Jens Peder. ”Du får sgu heller ikke noget!”
Ingeniøren og hans kone
Ingeniøren kom hjem fra arbejde efter en travl dag, og straks begyndte konen at beklage sig over, at hoveddøren var skæv. Hun spurgte ham, om han ikke lige kunne lave det, hvortil han svarer: “Tror du, at jeg er tømrer?”.
Næste dag kommer ingeniøren igen hjem fra arbejde, og nu er det en stikkontakt, den er gal med. Konen spørger ham igen, om han ikke kan lave det, hvortil han svarer: “Tror du, at jeg er elektriker?”
Da han så kommer hjem næste dag, er det hele pludseligt lavet! Han spørger konen, hvordan det er gået til, og hun fortæller, at naboen har været inde og lave det. “Nå” svarede manden – “Hvad skulle han have for det?”. “Han skulle bare have en kage eller en hurtig tur i kanen”, svarede konen. “Så bagte du forhåbentlig en kage til ham?”, spurgte ingeniøren, hvortil konen svarede: “Tror du, at jeg er bager?”
Rundvisning på gummifabrikken
Direktør Knudsen havde nogle forretningsforbindelser på besøg til rundvisning på sin Gummifabrik – og de kommer forbi en maskine, der siger pift, dok, pift, dok, pift, dok, pift, dok, og direktør Knudsen fortæller, at det er en gummimaskine, som laver gummitutter til sutteflasker. Hver gang maskinen siger ”pift” løber gummiet ud i formen, og når maskinen siger ”dok”, er det en række rundknive, der laver hullet i spidsen af sutten, således at mælken kan komme ud.
De kommer lidt senere forbi en anden gummimaskine, og direktør Knudsen fortæller, at denne gummimaskine producerer kondomer. Maskinen kører, mens de står og sludrer, og den siger pift, pift, pift, pift, pift, dok, pift, pift, pfit, pift, pift, dok. Én af de besøgende spørger Knudsen til lydene fra maskinen, og Knudsen forklarer, at ”pift” lyden er, når gummiet løber ud i formen, mens det lejlighedsvise ”dok” er en række knive, der laver et lille hul.
– Hvad for noget, siger en af de besøgende – det kan da umuligt være godt for kvaliteten af kondomerne?
– Næh, svarer Knudsen; – Men det er sørme rigtig godt for salget af tutterne til sutteflasker!..
Se leverandører af Plast og Gummi