”Vi når vores mål med BYGGERI’14”

“Vi når vores mål med BYGGERI’14”

Det er ikke tilfældigt, at PURUS er massivt til stede på
BYGGERI’14. Flere markedsandele er nemlig målet for virksomheden –
og messen er vigtig for at nå ambitionerne om endnu mere vækst
inden 2015.

Messedeltagelse er centralt, hvis man skal vinde flere
markedsandele i byggebranchen. Det mener PURUS, der i år stiller op
med en stor stand på BYGGERI’14.

Led i vækstplan
PURUS annoncerede for knap 1 år siden, at de så VVS’13 som en
vigtig platform for vækst. Og det var ikke tilfældigt. Virksomheden
har nemlig sat sig et ambitiøst mål om at vækste inden 2015 – og de
tager alle midler i brug, for at nå deres mål. Derfor står PURUS
for andet år i træk side om side på en messe med søsterselskabet
Unidrain A/S. Og signalet er klart – de to VVS-leverandører
repræsenterer et stærkt selskab, der leverer en fuldt integreret
løsning. PURUS alene er førende i markedet for unikke gulvafløb,
producerer alle former for rustfri produkter og satser i 2014 på
bl.a. et stort sortiment af industrirender.

– Vi viser vores sortiment og vores tilstedeværelse i markedet,
når vi er på messe – og det virker, hvis man vil vinde
markedsandele. Det så vi, da vi var på messe for et år siden, og
derfor benytter vi samme taktik i år. Vi sluttede 2013 godt, og vi
glæder os til et travlt 2014 – men det kommer ikke af sig selv, så
vi lægger alle kræfter i at udvikle forretningen. Og jeg glæder mig
til at høre fra de besøgende på messen, hvad de synes om vores
sortiment, som vi løbende udvider, fortæller Birger Christensen,
adm. direktør i PURUS as.

Mærkevarer og sampak
Når PURUS åbner dørene for deres udstilling på årets BYGGERI’14,
har de hele produktudvalget med sig. Virksomheden har et af
markedets stærkeste udvalg af sanitetsprodukter i rustfrit stål,
som selvfølgelig er repræsenteret. Derudover kan besøgende se
nærmere på PURUS’ egne designafløb, Line og Corner, foruden
boligafløb og fittings. På standen kan man også se nærmere på
virksomhedens seneste succes, PUM – en bundventil, der erstatter
den traditionelle vandlås.

Når BYGGERI’14 løber af stabelen, byder PURUS velkommen på stand
E-7524. Messen afholdes i Messe C i Fredericia den 25.-28.
februar.