Webinarer – gør det nemt at holde sig opdateret!
Webinarer – gør det nemt at holde sig
opdateret!
En af de helt store globale trends inden for uddannelse er
webinarer. Her har man som tilhører mulighed for hurtigt at blive
opdateret om et emne, uden at skulle bruge tid og penge på
transport. Samtidig har man mulighed for at forlade mødet, såfremt
det viser sig, at indholdet alligevel ikke er interessant for en.
Webinarerne varer oftest 45 min til 1 time, er oftest gratis, og
der er mulighed for at stille spørgsmål via et chatmodul.
En af de virksomheder, som har taget trenden til sig er
WindowMaster A/S, som er leverandør af natulig-, hybrid- og
brandventilations produkter og løsninger. Her oplever man en øget
efterspørgsel hos arkitekter og rådgivere, om at få besøg af en
deres indeklimaeksperter til at fortælle om emner som f.eks. den
nye ventilationsstandard DS447, naturlige ventilationsprincipper og
inspiration fra spændende innovative og miljørigtige projekter.
Derfor tilbyder de som noget nyt i 2014, også en række spændende
og gratis webinarer, som henvender sig til arkitekter, rådgivere,
bygherrer og installatører.
Man kan tilmelde sig på deres hjemmeside: windowmaster.dk.
WindowMaster gør dog opmærksom på, at der kun er et begrænset antal
pladser.
Ved tilmelding modtager man en bekræftelsesmail med et login til
webinaret og det er ikke nødvendigt at downloade eller installere
noget.
Gratis webinarer 2014
Naturlig ventilation – en genvej til lavt energiforbrug og høj
bruger tilfredshed?
Hvad er det der naturlig og hybrid ventilation egentlig for
noget? Deltag i dette webinar og lær mere om
ventilationsprincipper, energiforbrug, sikker natkøling, undgåelse
af træk, akustik og meget mere.
Den 25. Marts 2014 kl. 14.00 – 14.45
Naturlig Brandventilation (Termisk)
Kravene til brandventilation (ABV-anlæg) skærpes for tiden. Senest
har Energistyrelsen påpeget over for branchepanelet, at der SKAL
tages højde for sidevind i forbindelse med EN 12101-2
brandventilatorer. Samtidig skærper Dansk Brandteknisk Institut
(DBI) kravene for ABV installationer, således at sikkerhedskodekset
for ABV-installationer kommer op på samme niveau som for
ABA-installationer.
På dette webinar gennemgår vi de nye og skærpede retningslinjer,
og hvilke konsekvenser det har for branchen. Samtidig gennemgås den
nyeste generation af ABV-anlæg, som bl.a. anvender bus-teknologi og
intelligent software der muliggør, at anlægget kan konfigureres og
idriftsættes ved hjælp af en indbygget LCD touch screen.
Den 10. April 2014 kl. 14.00 – 14.45
Hvordan kan CTS anlæg integreres med naturlig
ventilationssystemer?
I bygninger med naturlig ventilation ønskes en intelligent og
velafprøvet styring. På dette webinar får du et indblik i, hvilke
muligheder der findes for integration mellem CTS-anlæg og naturlige
ventilationssystemer og hvilke tanker, man bør gøre sig i den
tidlige fase, så unødige udgifter og besvær undgås.
Den 13. Maj 2014 kl. 14.00 – 14.45
Grønne og Innovative bygninger med naturlig og hybrid
ventilation
Tag med på en virtuel tur i Europa og få inspiration fra nogle
af de nyeste og mest innovative og grønne bygninger. Fokus vil være
på ventilationsløsninger, indeklima og energiforbrug.
Den 11. September 2014 kl. 14.00 – 14.45






