VSM slibebånd i aktion på VTM messen 2014

Interesserede besøgende kan se, hvordan Costa maskinen både kan
afgrate og fjerne skarpe kanter på aluminium og rustfrie emner ved
brug af VSM slibebredbånd, på Rønde Industritekniks stand
C-5149.

Ifølge slibekonsulent Michael René Jensen, fra AVN Teknik, så er
det unikke ved VSM bredbåndet XK760X båndets aggressive
materialefjernelse og evnen til at bibeholde køligheden under
slibningen. Bredbåndet transporterer ikke varmen ned i emnet, så
farven på emnet forbliver uændret, og slibespånerne transporteres
effektivt væk, uden at standtiden forringes. Det skyldes den
selvskærpende specialbinding af keramikkornene, som har en
fremragende vedhæftning på slibebredbåndet.
Kornene regenererer løbende nye generationer af korn, og derved
sikres en kontinuerlig frigivelsesproces af skarpe skærekanter, som
giver den optimale slibeproces.

VSM bredbåndet XK760X har kørt op mod konventionelle zirkonbånd,
og resultatet var en fordobling af standtiden, og bredbåndet
fjernede samtidigt 30% mere materiale. Bredbånd med slibekorn af
materialet Zirkonia sløves af slibningen, så enheden hurtig bliver
kassabel.
Costa maskinen anvender også VSM bredbånd på standen, når der skal
fjernes oxygenbelægning på sort plade og foretages finslibning af
pladeemner m.m., fremhæver Rønde Industriteknik.
Rønde Industriteknik vil benytte VTM messen til at demonstrere
Costa programmets maskiner og informere om, hvordan man sikrer både
effektiv, fleksibel og god økonomi med afgrate- og
slibemaskinerne.
Interesserede i VSM bredbåndene med keramikkorn, som anvendes på
Costa maskinerne, kan kontakte AVN Teknik eller
slibespecialist Michael René Jensen på tlf. 70 20 04
11!

Cookie-indstillinger