Ny og større Giant minilæsser – V761T lanceres
Egenvægten bliver 5.600 kg. Standard løftearm med Z kinematic og
som option fås den med teleskoparm, med eller uden affjedring.
Standard løftehøjde bliver 3260 mm. Teleskopmaskinen løfter 5400
mm.
Maskinen har 76 HK Deutz TD 2.9 4 cylinder tier 4 motor med
elektronisk styring, som kombineres med hydrostatens styring. Denne
sammensætning gør det muligt at køre 40 km/t med lave
motoromdrejninger, hvilket reducerer brændstof forbruget.
Standard hydraulikpumpe har 80 L, men kan som option leveres med LS
hydraulik med op til 120 L.
Hydraulikken styres med elektriske proportional ventiler med memory
funktion.
- Cylinderrør – Hydraulik Ståbi
- Honing – Hydraulik Ståbi
- Hydraulikcylinder – Hydraulik Ståbi
- Pakninger – Hydraulik Ståbi
- Tætninger – Hydraulik Ståbi
Joystik er placeret i armlæn.
Maskinen har flow sharing, hvilket muliggør anvendelsen af 2
funktioner samtidigt.
Kabinen har god frihøjde samt bredde, så chauffør har maksimal
arbejdsplads. Kabinen har stort vindues areal, som giver maksimal
ugeneret udsyn.
Optioner: klimaanlæg, luftaffjedret sæde, rotorblink, arbejdslygter
mv.
Maskinen kan også leveres som en komfort pakke med Touchskærm i
armlænet.
Komfort udgaven har følgende optioner:
Cruise control, speed limiter, Eco mode drive, olie flow
indstilling og traction control.
Nyheden vises på Brdr. Holst Sørensen A/S stand C2550
til Agromek i Hal C.
“Vi ser store muligheder i den nye Giant model, den rammer en
efterspørgsel, der ligger i vægtklassen over maskinerne i det
nuværende Giant program. Så vi glæder os til at præsentere maskinen
til både landbruget og industrien” udtaler Lars Vad, fra
importøren, Brdr. Holst Sørensen A/S
Giant minilæssere fås i mange størrelser, alt afhængig af behov.
Egenvægt startende fra et ton og op til 5,6 ton. Alle maskiner er
udstyret med Kubota motorer startende på 20 hestekræfter og op til
60. Der produktudvikles løbende på fabrikken i Holland, og der
gøres meget for at imødekomme efterspørgslen fra kunderne. Seneste
nyhed fra Giant er Pro Inch.
Giant er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt. Giant er et
af de markedsledende minilæsser brands i Danmark.






