75-årig golfspiller ejer Danmarks billigste bil

Dette billede illustrere 75-årig golfspiller ejer Danmarks billigste bil

Bilen, der er importeret af Jysk Golf Import i Horsens, har en
4,5 Kw motor, skivebremser, vindues-visker, blinklys og
sikkerhedsseler. Airbags er det eneste, den ikke har i forhold til
en “normal” bil. I Danmark findes der til dato kun én anden type
el-golfbil med nummerplader – til en pris, der er mere end dobbelt
så høj.
Ove Agersborg Jensen siger: -Jeg købte bilen i maj, og er meget
tilfreds – den kører 40 km. i timen, og den kører fint. Vi bor 1,4
km. fra Dronninglund Golfklub, hvor jeg spiller fast hver uge, og
jeg er lige så hurtigt fremme som med en almindelig bil. Hvis jeg
vil, kan jeg også bruge den til shopping – og da bilen er
indregistreret og må køre på offentlig vej, kan jeg bruge den til
mange andre formål.
-Vi har et hus i Skagen, og jeg vil transportere el-golfbilen
derop på vores vippe-trailer. Jeg vil stille bilen ved golfklubben
– klar til en runde golf på Hvide Klit. Jeg har tidligere haft en
almindelig golf-buggy, men da jeg hørte om den nye, indregistrerede
el-golfbil fra Jysk Golf Import, valgte jeg at udskifte den gamle,
siger Ove Agersborg Jensen, Dronninglund.
Jysk Golf Import i Horsens har importen af golfbilen fra den
kinesiske fabrik Lvtong, der fremstiller ca. 2.000 biler om
måneden. I Danmark sørger importøren for at få golfbilen synet og
godkendt og udstyret med danske nummerplader. hpap.dk

LÆS også: Østjydsk CAD-CAM A/S udvider deres kursus faciliteter med endnu en FANUC Robodrill
75-årig golfspiller ejer Danmarks billigste bil's Firmaprofil
Cookie-indstillinger