Tænketanken DEA foreslår i dag at sænke lærlingelønnen eller
helt afskaffe den og i stedet lade staten betale lærlingene SU.
Ifølge tænketanken vil det få flere virksomheder til at oprette
praktikpladser, men Dansk Metal vender tommelfingeren nedad til
forslaget:
– Det er et meget uheldigt forslag, som DEA bringer på banen.
Jeg er ikke i tvivl om, at det vil have den stik modsatte effekt –
nemlig at vi får uddannet langt færre smede, industriteknikere og
værktøjsmagere. I forvejen er det under 20 pct. af en årgang, der i
dag vælger en erhvervsuddannelse – og det er alt for få. For mange
er netop dét, at de får løn under uddannelsen afgørende. Sænkes
eller fjernes lønnen helt, som DEA foreslår, så vil det helt
sikkert skræmme mange – især dygtige – lærlinge væk fra
erhvervsuddannelserne, siger Per Påskesen, der er uddannelseschef i
Dansk Metal.
Han undrer sig over, at DEA går ud med disse
forslag:
– Hvis man spørger arbejdsgivere, om de kunne tænke sig gratis
arbejdskraft, så siger de fleste ja, tak uden at blinke. Det kan
derfor næppe overraske, at mange af de virksomheder, som DEA har
spurgt, synes godt om idéen om, at skatteborgerne skal betale
lærlingelønnen. Derfor har jeg svært ved at forstå, at en tænketank
som DEA udarbejder så tendentiøse analyser, siger Per Påskesen.
Han påpeger, at lærlinge er en overskudsforretning for
virksomhederne. Virksomhederne tjener gode penge på at have
lærlinge, fordi de indgår direkte i produktionen fra dag 1:
– Lærlingene producerer faktisk noget, og det har en værdi for
virksomhederne. Naturligvis kører de ikke på samme kraft som en
udlært svend, og derfor er deres løn også markant lavere. Men at
foreslå, at virksomhederne slet ikke skal betale for den
arbejdskraft, er mig ubegribeligt, siger Per Påskesen.
Per Påskesen mener også, at forslaget er udtryk for en manglende
forståelse af, hvordan erhvervsuddannelserne fungerer:
– Der er stor forskel på erhvervsuddannelser og SU-uddannelser.
For det første arbejder lærlinge mindst 37 timer om ugen på deres
læreplads. De har ikke mulighed for at tage fritidsarbejde, og de
har heller ikke adgang til de meget billige SU-lån. Med mindre DEA
forestiller sig, at lærlingenes arbejdstid skal sænkes markant, så
de også kan passe et fritidsjob ved siden af, så hænger det ikke
sammen. Det har vi dog aldrig hørt, at arbejdsgiverne skulle ønske
sig, siger Per Påskesen, der påpeger at virkeligheden har overhalet
DEAs forslag indenom:
– For få år siden gav vi arbejdsgiverne 70.000 kr. i tilskud,
hvis de oprettede praktikpladser. Det tilskud havde ingen effekt på
antallet. At det så pludselig skulle have stor betydning at give et
indirekte tilskud i form af lavere løn har jeg svært ved at se
logikken i, siger Per Påskesen, der også påpeger, at det er
arbejdsgiverne selv, der har forhandlet lærlingenes lønninger på
plads:
– Det er ikke politikerne, der bestemmer, hvor meget lærlingene
skal have i løn. Det fastsætter vi faktisk i overenskomsterne, som
arbejdsgiverne selv har forhandlet. Og vi har altså ikke hørt, at
lønnen skulle være et problem. Faktisk tværtimod. Mange
arbejdsgivere vælger at give deres lærlinge højere løn end
satserne, fordi de værdsætter deres arbejde, siger Per
Påskesen.
