Lauridsen Handel-Import – Sådan undgår du vand i kælderen

Dette billede illustrere Lauridsen Handel-Import – Sådan undgår du vand i kælderen

Hvis din kælder ligger lavt i forhold til kloaksystemet, er du særlig udsat, når regnvandet vælter ned, og kloaksystemet overbelastes. Så er det sket én gang, er der stor risiko for, at det sker at du får vand i kælderen igen.

Kontakt kloakmesteren.
Undersøg først hvad grunden til oversvømmelsen er. Hvis vandet i din kælder er rent og klart, kan det være grundvand eller regnvand, der stammer fra utætheder i væg, gulv eller i tagbrønden uden for
huset. Vand i kælderen kan også skyldes forstoppelse i kloaksystemet under dit hus.
Men i de allerfleste tilfælde er årsagen, at kloaknettet ude i vejen ikke kan tage de store mængder vand fra et kraftigt regnskyl.

Hvis vandet så at sige skyller baglæns ind i din kælder, er der tre løsninger, der kan afhjælpe problemet. Alle tre kræver en autoriseret kloakmester. I første omgang bør du overveje, om afløbet helt kan sløjfes.
Bruger du afløbet til fx wc, bad eller vaskemaskine, er det ikke løsningen.
Men bruger du det ikke, er det en rigtig god idé at lukke det for ikke at få vand i kælderen.
Husk at det skal lukkes helt ude i brønden og røret fyldes op – da rotterne ellers vil flytte ind.

Højvandslukke
Hvis du fortsat skal bruge afløbet, er der to muligheder, der kan redde vand i kælderen. Den ene er en højvandslukker, der er en slags envejs-ventil, som lukker automatisk, hvis vandet vil løbe den gale vej igennem kloakrøret – ind i kælderen. Det er vigtigt, at højvandslukkeren kommer til at sidde det rigtige sted på rørsystemet.

Er der kun et gulvafløb, kan selve afløbet udskiftes med et med indbygget højvandslukker. Er der flere gulvafløb, kan højvandslukkeren sættes på røret før forgreningen. Så sikrer den alle afløb. I nogle tilfælde kan højvandslukkeren installeres helt ude i brønden. Regn med, at prisen for installation af højvandslukkere starter ved ca. 20.000 kr.

Husk kælderskakt
Under alle omstændigheder skal spørgsmålet om afløb i kælderskakt og evt. garagenedkørsel tages med i overvejelserne. For hvis du sikrer afløbene i selve kældergulvet, og vandet stiger op af afløbet i kælderskakten, har du ikke løst problemet. Det skal understreges, at højvandslukkeren ikke er helt sikker.
Hvis der sætter sig blade, pinde eller andet fra kloaksystemet fast i de klapper, der skal stoppe vandet, lukker den ikke tæt og derved kan du få vand i kælderen.

Pumpebrønd
Den sikreste – og dyreste – måde at undgå oversvømmelse på er at installere en pumpebrønd. Det kræver, at afløbssystemet fra kælderen ændres, så alt afløbsvandet fra toilet, vaskemaskine osv.
ledes over i en pumpebrønd i stedet for at være direkte forbundet med kloaksystemet ude i vejen. Så kan vandet ikke løbe baglæns igennem ind i din kælder. Prisen på installationenafhænger af hvor mange rør, der skal lægges om. Men regn med min. 40.000 kr.

Luk vandet ude på to måder og undgå vand i kælderen
Både højvandslukker og pumpebrønd kræver eftersyn og vedligeholdelse. Så du har krav på grundig instruktion i brug og ved ligeholdelse fra din kloakmester. Du skal min. 1 gang om året skille højvandslukkeren ad og rense den eller tjekke pumpen og evt. rense brønden. Lad evt. kloakmesteren stå for eftersynet.

Vær opmærksom på, at højvandslukkeren vil betyde, at der kan komme et voldsomt tryk på kloakledningerne under dit kældergulv, når vandet presser på udefra. Hvis gulvet er gammelt og slidt, risikerer du, at spildevandet får gulvet til at løfte sig. I så fald bør højvandslukket anbringes i en brønd i kældergulvet lige inden for kældervæggen.

Find Leverandører til Vand og afløb her
Cookie-indstillinger