Barken fra den 60 mio. år gamle korkeg kendes hovedsageligt fra
champagnepropper og bordskånere, men anvendes også i alt fra
belægninger på rumfærger til akustisk isolering af lydstudier. Nu
lancerer Eurotag, der samarbejder med verdens største
korkproducent, Amorim, kork som bl.a. facadebeklædning i Danmark.
Det skyldes ikke mindst, at kork er blandt de mest bæredygtige
materialer, som vi kender til og dermed matcher byggeriets grønne
visioner, der peger i retning af stadig større fokus på
genanvendelighed og cirkulære materialestrømme:
Kæmpe bæredygtigt potentiale
– Kork er et materiale, som i den grad har fremtiden foran sig.
Ikke alene minimerer det miljøbelastningen og optager mere end CO2
i sin levetid, end det kræver at producere og transportere det.
Kork virker samtidig varmeisolerende og mindsker dermed
energiforbruget, ligesom det både er fuldt ud genanvendeligt og
indgår 100 pct. i naturens eget kredsløb, forklarer senior advisor
Kåre Fjalland fra Eurotag. Han fortsætter:
– Byggeriet står for ca. 20 pct. af Danmarks årlige CO2-udslip, og
der er ingen tvivl om, at hvis vi skal kunne realisere de høje
grønne ambitioner, så kommer kredsløbstankegangen til at spille en
afgørende rolle fremover. Korken har her et kæmpe potentiale, som
venter på at blive udfoldet.
Facadebeklædning med byggetekniske fordele
Som facadebeklædning har kork været anvendt i årevis i Sydeuropa.
Det skyldes især, at kork ud over at være et bæredygtigt
naturmateriale giver en række byggetekniske fordele. Bl.a. afgiver
kork ingen giftige stoffer ved afbrænding, og materialet har
samtidig stor modstandsdygtighed over for snavs, så risikoen for
bakterieangreb og skimmelsvamp mindskes markant.
– Man kan f.eks. forestille sig, at en arkitekt står med en
retrofitting-opgave for en boligforening, som har problemer med
skimmel på den eksisterende facade. Her vil en korkfacade komme
fremtidige problemer i forkøbet, ligesom overfladen bliver lettere
at vedligeholde og føles behagelig og naturlig at røre ved.
Derudover patinerer korkfacader på samme naturlige måde som facader
i hårdttræ, og materialet kan formgives fuldstændigt efter
arkitektens ønske, så der er stor frihed til at lege med
facadeudtrykket, fortæller Kåre Fjalland.
Totaløkonomiske gevinster
Amorim fremstiller kork af bark fra korkegen, som opvarmes,
granuleres og derefter sammenpresses. Densiteten afhænger af, om
korken skal anvendes til f.eks. termisk eller akustisk isolering,
facadebeklædning eller såkaldt teknisk kork på rumfærger.
Erfaringen viser ifølge Kåre Fjalland, at de færdige korkprodukter
er meget langtidsholdbare, og f.eks. kan korkisolering selv efter
50 års indbygning granuleres og genanvendes uden tab af
funktionelle egenskaber såsom isoleringsevnen:
– Kork er tæt på at være uforgængeligt, så materialet er
regenerérbart på to niveauer: Dels kan der altid plantes flere
træer, og dels kan den allerede eksisterende kork genanvendes i en
even-cycling-proces i stedet for at blive downgradet. Dermed er der
en rigtig god totaløkonomi i kork, når hele livscyklussen regnes
med.
