Mange bilejere sparer hver dag penge ved, at en lille
advarselslampe i bilen lyser, når det er tid til olieopfyldning.
Den lille lampes funktion kan sammenlignes med det
pålidelighedssystem til vindmøller, som nu kan præsenteres fra et
noget unikt forsøgskammer.
Bag ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet summer
det fra en lille garage, hvor transistorer og konvertere står i
bunkevis.
Her har en engageret gruppe af studerende, forskere og
erhvervsfolk rekonstrueret effekt- og strømforholdene i en
vindmølle.
En praktisk foranstaltning, når man gerne vil lære mere om
effekttransistorers ydeevne – og hvornår de brænder sammen.
– Derfor har vi bygget et system så at sige for at få det til
at fejle og gå i stykker, så vi finder ud af, hvor hårdt vi kan
presse det. Vi afprøver vores idé i forhold til realistiske
problemer for at se, om den kan bære, siger professor på Institut
for Energiteknik, AAU, Stig Munk-Nielsen.
Og de praktiske forsøg har allerede kastet konkrete resultater af
sig. Garage-holdet har skabt et lille kredsløb til vindmøllens
transistor, der løser vindmølleindustriens problem med ikke at
kunne forudse sammenbrud.
Billigere vindenergi
Transistorerne håndterer strøm fra møllens generator og den lave
frekvens fra generatoren giver store temperaturudsving i
transistorerne. Noget, som medfører metaltræthed omkring
transistorens siliciumchips, hvilket får dem til at bryde sammen.
Hidtil vidste man bare ikke hvornår.
Noget, der hidtil har været forbundet med store omkostninger for
vindmølleindustrien.
– I avisen læser man ofte, at vindmøller ofte bryder sammen
på grund af gearkassen, men den væsentligste grund er møllens
transistorer. Og når det hele først er brudt sammen, så er det for
alvor dyrt at lave – og vindmøllen står desuden stille, mens den
repareres, siger professoren.
Derfor er den nye opfindelse ganske epokegørende for
vindenergisektoren. For ikke alene kan den nye opfindelse overvåge
transistoren i vindmøllen og advare, når den er overophedet. Den er
også intelligent og kan stoppe møllen, inden den brænder helt
sammen.
– Langvarig overophedning forkorter vindmøllens levetid, og
det kan være meget billigere for vindmøllevirksomhederne at
udskifte enkeltdele, inden det går galt, siger Stig
Munk-Nielsen.
Hos interesseorganisationen for vindenergibranchen, Hub North,
arbejder man målrettet for endnu mere samarbejde mellem
universiteter og erhvervsliv.
– Samarbejdet giver forskere viden om erhvervslivets
udfordringer, mens erhvervslivet får hjælp til at udvikle og teste
en konkret idé. Den her opfindelse er et godt eksempel på, hvordan
teori og praksis forenes og gør det både billigere og nemmere at
producere vindenergi, siger projektleder i Hub North, Henrik
Wadmann.
Virksomhederne har lavet den første version af
overvågningselektronikken, og den er ved at blive testet.
Projektet er støttet af Højteknologifonden, Det Obelske Familiefond
og AAU.
