Lenze fokuserer på Easy Engineering i nye branchespecifikke løsninger
Easy Engineering er et område, hvor Lenze i mange år har været
pioner. På dette års sps ipc drives fra 25. til 27. november i
Nürnberg udstiller Lenze sine nyeste løsninger inden for software
engineering og mekatronik. Løsninger der forenkler pålidelig
implementering af maskinopgaver og som samtidigt reducerer tid og
kræfter til engineering.
Service og reparation af elmotorer
Highlights på Lenzes stand 360 i hal 1 er bl.a. nye softwaremoduler
i den veletablerede Lenze FAST application software toolbox til
robotteknologi, et nyt multi-touch styresystem og mekatroniske
drevløsninger til transportteknologi.
Lenze er i front, når det gælder teknologien inden for
standardiserede, genanvendelige softwaremoduler. Den seneste
udvidelse af den veletablerede FAST application software toolbox er
et sæt komplette præfabrikerede
moduler til robotteknologi. Disse moduler gør det meget enkelt at
integrere kinematikken i det overordnede automationssystem og at
implementere motion funktioner. Teknologimodulerne indeholder
pick-andplace
motion funktioner og tilsvarende koordinattransformation til
forskellig kinematik baseret på PLCopen Part 4. Engineering og
support forenkles betydeligt.
Det nye multi-touchbaserede styresystem til visualisering er
innovativt og brugervenligt og gør det nemt at betjene og overvåge
maskinen. Systemet er overbevisende med sin imponerende ergonomiske
multi-touch betjeningsenhed,
som kendes fra smartphones og tablets. En vellykket kombination af
den mest moderne hardware, innovativ software og et ergonomisk
betjeningskoncept.
Lenzes integrerede og decentraliserede drevløsninger er særligt
designet til horisontal transportteknologi. Et eksempel er
kombinationen af Lenze Smart Motor og g500 gearserien, som forener
det enkle ved en elmotor
med fordelene ved en elektronisk styring. Elektronik og software er
integreret i drevet og bliver med mekanikken til én enhed. Fordelen
er, at motorhastighed intelligent og præcist omsættes til moment.
For at undgå
overdimensionering er startmomentet meget højere.
Med prototypen af et innovativt regenerationskoncept viser Lenze
morgendagens teknologi. Den ny regenerative strømforsyningsenhed er
kompakt, let og enkel at håndtere. Forsynings- og
regenerationsenheden er separeret, hvilket betyder, at de to
funktioner kan designes separat og dimensioneres forskelligt.
Kunden får en løsning, som er både pladsbesparende, økonomisk og
designet til netop behovet. Endvidere kan enheden nemt installeres
i eksisterende maskiner og er overbevisende med sin
effektivitetsgrad, som ligger omkring 98 %. Det åbner helt nye
perspektiver inden for området regenerativ strømforsyning. Gæster
på Lenzes stand har noget at glæde sig til






