Fibercement fra kælder til kvist

Den Gamle Smedje, et socialpædagogisk opholdssted i Bislev syd
for Aalborg, har for nylig opført tre nye bygninger, hvor
fibercementprodukter er i fokus. Projektet drejer sig om tre
boliger, der skal fungere som udslusningsboliger for de unge og
består af to beboelseshuse og et fælleshus med køkken og
vaskerum.

Under projekteringen var bygherres krav til byggematerialer
meget simple: De skal matche naturen, og de skal være “så
vedligeholdelsesfrie som muligt”. Derfor besluttede man sig for at
være kreativ med de mange forskellige fibercementprodukter, der i
dag findes på markedet, for at udnytte materialets robusthed og
holdbarhed.

Produkter fra hele paletten
Med på sidelinjen som rådgiver var Cembrit, leverandør af
byggematerialer i fibercement, og Den Gamle Smedje valgte følgende
fibercement-produkter:

• Cembrit bølgeplader B6 sortblå på taget
• Koksgrå HardiePlank® brædder på facaden
• Cembrit PLAN Perle på stern, underbeklædning og
vindskede
• Cembrit Natur HD på sokkel
• Cembrit Windstopper 9 mm som membran under gulvet

Den store rækkevidde i produkter og anvendelsesmetoder gjorde
det til et interessant og anderledes projekt at tage del i, lyder
det fra Cembrit:

– Den Gamle Smedje er et eksempel på et byggeprojekt, som er
gået hele vejen, og vi glæder os virkelig over, at der er nogen,
som vælger at sætte så mange af vores forskellige løsninger i spil
i ét projekt. Vi håber, at flere får øjnene op for, at fibercement
kan og er meget mere end bølgeplader, forklarer Mogens Fisker, adm.
direktør i Cembrit.

Trævinduer vandt over plast
Ud fra kravet “så vedligeholdelsesfrit som muligt” ville
plastvinduer og -døre være et oplagt match til
fibercementprodukterne på facaden. Men det valgte Den Gamle Smedje
dog fra:

– Det ville være optimalt, hvis hele bygningen kunne være
vedligeholdelsesfri, men vi besluttede os for at montere trævinduer
frem for plastvinduer, fordi vi synes, det giver et varmere udtryk
i bygningen. Så de tre huse blev alligevel ikke helt
vedligeholdelsesfrie – men det er et bevidst valg, slutter Brian
Eskildsen, som er håndværksmæssig pædagog og har stået i spidsen
for byggeriet.

De nye udslusningsboliger har fået tilnavnet “Bakken” og huser i
dag to unge, som snart er på vej ud på egne ben.

________________________________________

Hvad er fibercement?
Som navnet antyder, består fibercement hovedsageligt af cement, der
ved blanding med fibre opnår en langt højere styrke, end man
eksempelvis kender fra beton. Det gør fibercement ideelt som
byggemateriale, fordi det er let og stærkt, hvilket betyder at der
er mange forskellige anvendelses muligheder.

 

Cookie-indstillinger