Alfa Laval indleder samarbejde med IR Parts ApS

Dette billede illustrere Alfa Laval indleder samarbejde med IR Parts ApS

Alfa Laval Nordic A/S har indgået strategisk samarbejde med IR
Parts ApS, og pr. 1. januar 2015 er IR Parts certificeret
distributør af Alfa Laval produkter for industrikøl på det danske
marked. Aftalen omfatter rådgivning og komponentsalg.

Samarbejdet er indgået med det mål at give de danske kunder
mulighed for at drage fordel af IR Parts’ ekspertise inden for
industriel køl. IR Parts vil fungere som rådgivende konsulenter med
special know-how omkring Alfa Lavals køl og frys produkter.

– For bedre at støtte vores kunder, ønsker vi at øge vores
tilstedeværelse på det danske industrikøl marked. Vi er overbeviste
om, at IR Parts’ ekspertise og erfaring vil give kunderne både
bedre løsninger og bedre vejledning. IR Parts har en bred viden,
hvad Alfa Laval produkter angår, og samarbejdet vil styrke Alfa
Lavals position på det danske marked, siger Kristian Lernmark,
Distribution Manager hos Alfa Laval Nordic.

– Vi er meget glade for Alfa Laval har valgt os som
samarbejdspartnere, og vi får nu mulighed for yderligere at
forstærke vores position på markedet, især fordi vi er et
nyoprettet firma med store ambitioner og bred viden inden for vores
felt. Med samarbejdet ønsker vi at komme tættere på kunderne,
rådgive dem bedst muligt, og derved etablere os som en nøglespiller
på industrikøl markedet, udtaler Niels Rasmussen, som har en fortid
hos Alfa Laval Nordic i Danmark.

IR Parts tilbyder en stor del af Alfa Lavals brede og
velkendte sortiment af køl og frys produkter som
f.eks.:

– Tørkølere
– Luftkølede pladevarmevekslere
– Semisvejsede pladevarmevekslere
– Pakninsforsynede pladevarmevekslere
– AlfaNova
– Arctigo luftkølere

LÆS også: Kølesmøremiddel sikrer renere maskiner
Alfa Laval indleder samarbejde med IR Parts ApS's Firmaprofil
Cookie-indstillinger