Kølesmøremiddel sikrer renere maskiner

I afdelingen for spåntagende bearbejdning hos Cimbria
Manufacturing A/S, har man oplevet stor forskel ved at skifte mærke
på kølesmøremidlet. Skiftet til produktet fra Rhenus har bl.a.
givet udslag i, at rustproblemerne, som de tidligere døjede med i
bearbejdningen, er elimineret. Samtidig er den kvartalsvise
rengøring af maskinerne, som før kunne tage op til et par dage,
overflødiggjort – maskinerne er nemlig helt rene indvendig – på
grund af det nye kølesmøremiddel.

Troværdig rådgivning

Gennem energiselskabet OK køber Cimbria nu kølesmøremidlerne fra
tyske Rhenus. “For lidt over et år siden henvendte OK sig til os,
da de gerne ville fortælle netop om kølesmøremidlerne fra Rhenus,”
fortæller Ernst Sørensen, som er afdelingsleder i
bearbejdningsafdelingen hos Cimbria. “Efter et par besøg, hvor
vores daglige kontaktperson Steen Mortensen, allierede sig med OK’s
ekspert på kølesmøremidler, Lars Primdahl, gik vi i gang med at
teste det produkt fra Rhenus, som OK anbefalede. Det blev testet på
to maskiner, og efter en testperiode var vi ikke i tvivl og har
siden kun benyttet det kølesmøremiddel i produktionen,” fastslår
han.

“OK har eksisteret i over 100 år, og derfor føler vi en stor
tryghed ved at handle hos dem, og vi har tillid til, at vi får den
rigtige rådgivning, og det kan vi indtil videre i praksis
konstatere, at det er lykkedes” siger en tilfreds Ernst
Sørensen.

Snavs elimineret og rene emner

Medarbejderne i bearbejdningsafdelingen mærker tydelig forskel,
efter man har skiftet til kølesmøremidlet fra Rhenus. “Maskinerne
er rene indvendig. Det betyder, at vi ikke skal bruge tid på
rengøring af maskinerne, som vi skulle tidligere,” fortæller Ernst
Sørensen. “Desuden er den sure lugt, som tidligere mødte
medarbejderne efter f.eks. en ferielukning eller en weekend, væk.
Så skiftet har helt sikkert også givet et bedre arbejdsmiljø,”
mener han.

“Vi har også oplevet, at emnerne kommer ud med færre fejl. Det
skyldes i høj grad, at mængden af partikler og grafit er minimeret.
Det betyder jo også noget på bundlinjen,” slår Ernst Sørensen
fast.

Lav efterfyldningsprocent

Efterfyldningsprocenten på kølesmøremidlet er faldet
betragteligt efter skiftet til Rhenus. “Vi har med det nye produkt
en efterfyldningsprocent på 1,7 – 1,8 procent, hvor den tidligere
lå på omkring 3,5 procent,” fortæller Ernst Sørensen. Det betyder,
at bearbejdningsafdelingen hos Cimbria sparer en del på det nye
produkt. “Vi har reduceret forbruget med næsten 30 procent,” siger
han.

Reducerer forbruget

Bearbejdningsafdelingen investerede desuden i foråret i et
centralrenseanlæg, som udskiller snavs og fremmedolier fra olien.
“Det er også med til at spare på olien, men besparelserne, inden
centralrenseanlægget blev tilsluttet, pegede allerede i den gode
retning i forhold til at opnå besparelser på kølesmøremidlet,”
fortæller Ernst Sørensen. Derfor mener han også, at omkring 30
procent af de samlede besparelser, som de har opnået i afdelingen,
siden de har skiftet til Rhenus, og siden de har fået
centralrenseanlægget, skyldes kølesmøremidlet.

Fakta

OK fører hele Rhenus’ produktlinje inden for smøremidler, der
dækker:

– Kølesmøremidler

– Rene olier til slibning, stansning, boring m.m.

– Vangeolier

Smørefedt

Produkterne er primært udviklet til metalindustrien.

LÆS også: BIC Electric vinder millionordre
Kølesmøremiddel sikrer renere maskiner's Firmaprofil
Cookie-indstillinger