Problemet mistolkes i nogle tilfælde som utætheder i
facadebeklædningen eller i inddækninger ved f.eks. vinduer, men
skyldes altså opfugtning af den vindtætte plade.
Pladerne kan ud over magnesiumoxid indeholde frit
magnesiumklorid, og da dette salt er vandsugende, er der en oplagt
risiko for, at byggematerialet bliver opfugtet af
ventilationsluften bag regnskærmen i ventilerede facader. Når
pladen er ved at være vandmættet, danner der sig vand på
overfladen, og det drypper efterhånden af og løber videre nedad
inde bag regnskærmen.
Dette er kommet som en stor overraskelse for hele byggebranchen,
og en af leverandørerne har allerede trukket sit produkt tilbage.
Problemet blev først opdaget i november 2014 og er de sidste par
måneder blevet undersøgt af Bunch Bygningsfysik ApS og
Overfladeteknik ApS for flere af de større entreprenører inden for
renovering, som har modtaget en række uforklarlige
reklamationer.
Laboratorieundersøgelser viser, at forklaringen på problemet er
enkel: Pladerne indeholder frit magnesiumklorid, som er et salt med
lav ligevægtsfugt. Det vil sige, når den omgivende luft har en
højere relativ fugtighed, så optager pladen fugt og virker som
affugter. Til sidst kan pladen ikke optage mere vand, og så
begynder pladen at svede vand, som tilmed er saltholdigt og
korrosivt.
Det er det samme fænomen, man brugte i gamle dage til affugtning
af sommerhuse. Ved at hænge en pose køkkensalt (natriumklorid) op i
en sok og stille en balje under kunne man affugte, og vandet
dryppede fra sokken med salt ned i baljen. Natriumklorid stiller
sig i ligevægt ved ca. 75% RF. I dag kan man købe et lignende
arrangement, blot med kalciumklorid.
Magnesiumklorid er bare meget mere effektivt end natriumklorid
som affugter, idet det begynder at optage fugt fra luften allerede
ved 34 % RF. I praksis sker opfugtningen dog nok ved en højere
relativ fugtighed, når saltet er indkapslet i en plade. Det sker
dog stadig ved et lavere niveau end de relative fugtigheder på 90
-95 %, som vi typisk har i udeklimaet i vinterhalvåret i
Danmark.
Kinesisk producerede plader baseret på magnesiumoxid har vundet
stort indpas i dansk byggeri i de senere år som vindtæt afdækning,
idet pladerne har gode brandmæssige egenskaber og er
diffusionsåbne. En 8 mm plade er en klasse 1 beklædning (K110 B-s1,
d0) og har en diffusionsmodstand (Z-værdi) på under 1 GPa s m²/kg.
Pladerne er formentlig bundet sammen af en cement, der dannes ved
reaktion mellem magnesiumoxid og magnesiumklorid; de benævnes af
mange producenter MgO-plader.
De foreliggende datablade fokuserer på styrke, brand og
diffusion men ikke på fugtoptagelsen i produktet. Pladerne sælges i
flere lande, men Danmark har jo et specielt klima med en
gennemsnitlig relativ fugtighed i udeluften på omkring 90 % i hele
vinterhalvåret fra oktober til marts. Dette giver en lang
opfugtningsperiode, og det kan nogle af pladerne åbenbart ikke
klare.
De vandsugende plader giver lige nu store problemer i en række
lette facader, hvor der pludselig kommer vanddråber på den
vindtætte plade, og så meget vand at det løber ud af inddækningerne
bag facadebeklædningen.
Vandet opfugter afstandslister udadtil og de bagvedliggende
trækonstruktioner indadtil, så der på sigt er risiko for
trænedbrydning og skimmelsvamp i trækonstruktioner, og korrosion,
hvis der er anvendt stålskelet.
De våde afstandslister kan opfugte den udvendige
facadebeklædning, som så misfarves.
Vandet fra pladerne indeholder magnesiumklorid, og kloridioner
er korrosionsfremmende. Det betyder, at fastgørelser, søm, skruer
og inddækningsprofiler risikerer at korrodere før tid. Der er
desuden set problemer med misfarvning af underliggende sokler og
betonfacader.
Der er tale om et meget stort antal kvadratmeter
magnesiumkloridholdige plader, som er leveret til mange parter i
byggeriet under fællesbetegnelsen magnesiumoxid-plader, og der
forestår nu et større udredningsarbejde for at finde ud, hvor det
giver problemer, og hvordan det kan udbedres.
At problemet ses i dette vinterhalvår skyldes nok, at der skal
gå lidt tid før pladerne er opfugtet, samt at dette efterår og den
første del af vinteren har været meget fugtigt over en lang
periode.
Det er ikke alle steder, at der ses problemer, men risikoen er
der ved de rette betingelser. Anvendelse af magnesiumkloridholdige
plader bør overvejes nøje indtil sagen er afklaret, og der er
fundet en standardiseret prøvningsmetode, som kan måle pladernes
saltindhold og deres fugtfølsomhed. Produkterne er CE-mærket efter
EN 12467:2012, men den uheldige egenskab – at pladerne kan suge
vand – indgår ikke i produktstandarden for denne type plader
og afsløres derfor ikke i den normale dokumentation endsige af
datablade eller ydeevnedeklaration.
Der er flere byg-erfa-blade om vindtætte afdækninger (se det
seneste fra december 2013 (21) 13 12 27), men de berører ikke
direkte dette spørgsmål, men et andet problem nemlig at pladerne
også kan suge vand fra kanterne ved kapillarsugning.
Der forestår et større juridisk efterspil mellem leverandører,
elementproducenter, entreprenører og bygherrer om ansvaret for
dette hidtil ukendte problem.
Der kan opstå leveranceproblemer for vindtætte plader, idet
magnesiumoxid-plader har taget store markedsandele i de sidste par
år, og i dag er et dominerende produkt til vindtæt afdækning i
lette facader.
For mere information kontakt:
Tommy Bunch-Nielsen, direktør i Bunch Bygningsfysik, på telefon:
40 37 82 40 eller mail: tbn@bunchbyg.dk
