På Smart Energy Systems Laboratory på AAU står en række store
servertårne linet op foran et kontrolpanel af computere og
monitorer. På en fladskærm, der hænger på den ene endevæg, kan man
se et kort over området syd for Aalborg, hvor små info-bokse
løbende fortæller om spændingen og forbruget på nettet.
– Vi kan simulere hele det danske elnet; hvordan det fungerer,
og hvordan de forskellige enheder påvirker hinanden. Samtidig kan
vi simulere, hvordan man kan styre nettet, og hvad der sker, hvis
der samtidig er udsving på kommunikationsnetværket, forklarer
lektor Rasmus Løvenstein Olsen.
– Et scenarie kunne være, at man sætter en masse solceller op i
et område. Når folk så tager på arbejde og solen skinner, risikerer
man at spændingen stiger, og at ting simpelthen begynder at brænde
af, forklarer han. – Derfor er man nødt til at have et
automatiseret system, der kan koordinere produktionen af energi med
forbruget af energi, siger Rasmus Løvenstein Olsen.
Det smarte net
Den automatiske styring af elnettet er det, der kaldes for et
“smart grid”. Det kræver, at der er hurtig forbindelse mellem de
enkelte strømproducerende enheder, forbrugerne og styringssystemet
– en væsentlig forudsætning er, at kommunikationsnetværket også
fungerer.
– Vi simulerer helt ned på husstandsniveau, hvordan husene
forbruger elektrisk energi, og hvordan vindmøller og solceller
producerer elektrisk energi. Vi forsøger at balancere produktionen
af el fra vind og sol med forbruget i husene, så derfor skal vi
have data ud til styringen af vindmøller og solceller via
datanetværk, siger Rasmus Løvenstein Olsen.
– Man kan godt forudsige, at det begynder at blæse, men man kan
ikke forudsige hvornår. Når blæsten rammer, snurrer vindmøllerne
hurtigere rundt og pumper mere energi ud i nettet. Hvis ikke der er
nogen til at aftage energien, kan det være ødelæggende. Derfor er
man nødt til at sende information ind til den centrale styring, som
kan sende energien videre. Det kunne for eksempel være til et stort
supermarked, der kan sænke temperaturen i køleboksene lidt for at
aftage den ekstra energi. Det er der, kommunikationen kommer ind i
billedet. Men som vi kender det fra udfald på vores mobiltelefoner,
fungerer datanetværkene ikke altid optimalt. Og det ville jo være
meget uheldigt, hvis det lige var der, hvor der var behov for at
skrue op eller ned for energitilførslen for at bringe nettet i
balance. Derfor har vi også forsinkelser og udfald med i vores
store simulation for at gøre den så virkelighedstro som muligt.
Fremtidens forsyningssikkerhed
Det omfattende antal variabler i simulatoren (eller “test-bed”,
som den kaldes) gør laboratoriet i Aalborg til noget ganske
enestående i Europa. Der findes lignende simulatorer andre steder i
verden, men kun få har taget højde for så mange forskellige
parametre og kan give så nøjagtige analyser af, hvad der foregår i
lysnettet.
– Dem, vi hovedsageligt henvender os til, er elselskaberne. Vi
kan hjælpe dem med at få indsigt i, hvad der foregår på
lavspændingsnettet. Det er der ikke ret stor viden om i dag.
Samtidig kan vi hjælpe dem med at planlægge, hvor der for eksempel
skal sættes en ny transformerstation op eller en ny antenne op til
hurtigere dataopsamling, forklarer Rasmus Løvenstein Olsen.
– Regeringen har en plan om, at vi skal reducere afhængigheden
af fossile brændstoffer. Hvis ikke vi laver de her simulationer,
kan vi ikke garantere forsyningssikkerheden på længere sigt, siger
han
