Misforståelse om oliefyr florerer

En større misforståelse har netop fået lov til at florere i
medierne. At man fra næste år ikke må installere oliefyr. Det vil
jeg gerne aflive med det samme. Hvis man ikke har adgang til
fjernvarme eller naturgas, må man helt selv vælge sin
energikildeleverandør – og heriblandt oliefyr. Har man adgang til
fjernvarme eller naturgas, kan det stadig være muligt. Men så skal
man søge om dispensation. 

Herudover er oliefyrene også offer for skiftende politiske
vinde. Energipolitikken i Danmark er i høj grad politisk bestemt.
Al erfaring viser, at energipolitikken skifter efter om rød eller
blå blok er ved magten. For eksempel har vi i dag et krav om at
være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Det er en ambitiøs
målsætning, som måske allerede nu står til fald efter næste valg.
Men forbrugeren kan jo ikke skifte teknologi i hjemmet, hver gang
vi skifter politikere. Forbrugere og virksomheder skal kende deres
vilkår på den lange bane.

200.000 hustande i dag har oliefyr. Her kan man have mange
politiske intentioner, men de skal også tjene et reelt formål i
virkeligheden. Politikerne skal her ikke afgøre
opvarmningsteknologien på grund af en bestemt politisk retning –
som måske alligevel bliver ændret efter næste valg.

Installatørerne oplever en stigende interesse blandt forbrugerne
for at udskifte de gamle kedler til nye effektive. Der er sket en
rivende udvikling indenfor oliefyr de senere år, så de i dag er
langt mere økonomiske og miljørigtige. Dem skal man ikke drive
klapjagt på, fordi det politisk ikke klinger lige så flot som
vedvarende energi og vindmølleparker.

Nu får vi måske snart en ny regering, og de energipolitiske
ordførere i blå blok vil sikkert nuancere synet på de
energipolitiske målsætninger for 2050. Så måske bliver oliefyrene
grønne efter næste valg. Men egentlig burde nogen regne på de
samfundsøkonomiske omkostninger ved alle disse retningsskift.