Højeffektiv belægningsløsning giver oversvømmelser tørt på

Dette billede illustrere Højeffektiv belægningsløsning giver oversvømmelser tørt på

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, kan Danmark se
frem til ændrede vejrforhold som følge af den globale opvarmning.
Resultatet bliver nedbørshændelser, som øges, hvad angår både
hyppighed, intensitet og varighed, og DMI forventer således, at den
årlige regnmængde vil stige med ca. 10-20 pct. Den voksende
forekomst af voldsom regn rammer især byerne, som ud over
oversvømmelser døjer med overbelastning af kloaksystemerne, dyre
vandskader mv., fordi det ofte er vanskeligt at få afledt vandet
hurtigt.
Optager 1 liter vand pr. m2 pr. sekund
Derfor introducerer Byggros, der er markedsledende leverandør af
bl.a. LAR- og øvrige regnvandshåndteringsløsninger, nu
belægningsløsningen PermaStone, som er en bundet permeabel
stenoverflade, der tillader vandet at sive igennem belægningen og
ned til jorden. Ifølge Torben Hoffman, der er teknisk ansvarlig for
permeable belægninger hos Byggros, fungerer systemet nøjagtigt, som
var det en normal, asfalteret vej eller flisebelægning. Men takket
være belægningens design skabes der en passage til vandet, som frit
kan løbe igennem til jorden under overfladen.
– PermaStone er designet med henblik på at imødekomme de stigende
udfordringer med vandafledning i bymiljøerne. Løsningen øger med
andre ord områdets muligheder for at optage store mængder regnvand,
da belægningen kan optage op til 1 liter vand pr m2 hvert sekund.
Permeable belægninger har endvidere den store fordel, at behovet
for dyr og kompliceret kloakering og vandafledning reduceres, fordi
vandet helt naturligt optages i lokalområdet. Derudover minimeres
forekomsten af eks. uheld i forbindelse med akvaplaning og is på
kørebanen, fortæller han.
Kan tilpasses natur- og boligmiljø
En hyppig årsag til oversvømmelser er, at de store vandmængder
ikke afledes fra det berørte område hurtigt nok. Når der anlægges
traditionelle asfaltbelægninger, fjerner man nemlig vandets
mulighed for at blive optaget naturligt, da det ikke kommer i
kontakt med den underliggende jord. Torben Hoffmann
forklarer.
– En asfalteret overflade har kun én mulighed for at komme af med
vandet, nemlig kunstig afvanding og dræning. Men når man overstiger
kloakkers og afløbs ydeevne, hvad angår vandafledning, så bliver
vandet, hvor det er, fordi asfaltbelægningen forhindrer det i at
sive ned, siger han og fortsætter:
– Med Permastone får vandet mulighed for at løbe igennem
belægningen og videre ned. Samtidig kombineres den permeable
overflade med et bærelag, der fungerer som magasin for
overfladevandet, før det nedsives. Derved kan løsningen på kort tid
optage store mængder vand under eks. skybrud. Sidst men ikke mindst
giver løsningen mulighed for at designe mange forskellige
overflader, som arkitektonisk kan tilpasses enhver type natur- og
boligmiljø, slutter han

Cookie-indstillinger