En brand-farlig strid

Er der brand i et højhus, vurderer eksperter i dag, at det
sikreste og mest effektive er et varslingsanlæg, hvor brandmænd og
beboere har mulighed for at tale sammen. Det virker logisk, for vi
har vist alle sammen prøvet stort set at ignorere en brandalarm,
fordi vi tænkte “det er nok bare en øvelse” eller “det er nok bare
en fejl.”
Så når alarmen lyder fra et højhus på mere end 11 etager, og
brandfolkene ankommer med blå blink og hylende horn, er en
dørtelefon, et brandvarslingsanlæg og et rigtigt talevarslingsanlæg
ikke det samme. Og de forskellige anlæg yder ikke den samme grad af
sikkerhed. Det kan blive fatalt.
I meget høje bygninger  – over 22 meter, som svarer til 11
etager – er det svært at se mennesker, der råber om hjælp ud af et
vindue. Samtidig vil man ofte ikke have såkaldte redningsåbninger i
så høje bygninger, fordi de i sig selv kan udgøre en
sikkerhedsrisiko, når der ikke er ildebrand. Derfor er muligheden
for, at man kan tale sammen afgørende – det er altså ikke nok, at
brandmændene kan tale. De nødstedte skal også kunne råbe om hjælp,
så det kan høres.

Ikke enighed om sikkerhed
I branchen er der ikke enighed om, hvad der er et sikkerhedsmæssigt
forsvarligt anlæg. Er et lidt udbygget dørtelefonsystem godt nok?
Eller bør man satse på et rigtigt talevarslingsanlæg?
Kasper Skov-Mikkelsen er direktør i SikkerhedsBranchen. Han
forklarer:
– Normalt er der ikke krav om talevarsling i bygninger til
beboelse. Der kan dog være tilfælde, f.eks. hvor bygningerne er
over 22 m, hvor f.eks. krav om udvendige trapper ønskes
substitueret med noget andet. Det kræver en brandstrategi, der
viser, at man med en anden løsning kan opnå en mindst lige så høj
brandsikkerhed. Den strategi skal godkendes af brandvæsenet.

Lokalt brandvæsen godkender
Der er ikke ens regler over hele landet. For godkendelsen af de
enkelte anlæg sker hos de lokale brandmyndigheder. I den sidste
ende er det brandvæsenet, der skal godkende brandstrategien, så der
hvor der ikke er krav om talevarsling, er det op til den lokale
brandchef, hvad han vil nøjes med.
– Der er for mig ingen tvivl om, at det, der sker er, at nogle
producenter forsøger at sælge et produkt ind til brandvæsenet ved
at bruge nogle ord, som smager af talevarsling for på den måde at
udgå, at brandvæsenet stiller krav om et rigtigt
talevarslingsanlæg.
– Det produkt, nogle producenter kalder et “brandvarslingsanlæg” er
ikke et talevarslingsanlæg og kan ikke bruges i forbindelse med
livredning, lyder vurderingen fra Kasper Skov-Mikkelsen.

Det vigtigste er sikkerheden
Siedle Nordic er en af aktørerne på markedet. Herfra erkender
direktør Per Thomsen åbent, at virksomheden ikke har et
selvstændigt produkt, der kan leve op til de krav, som han
personligt mener, man skal stille til sikkerheden i høje
bygninger:
– Men det handler om menneskeliv.
– De såkaldte brandvarslingsanlæg har efter min mening ikke noget
med sikkerhed at gøre. Brandmændene kan råbe til beboerne, men de
kan ikke få svar tilbage. Det er i bedste fald
envejskommunikation.
Siedle Nordic ejes af en anerkendt, familieejet tysk
virksomhed:
– Siedles kommunikationssystemer er konstrueret til at skabe en
sikker og komfortabel kommunikation imellem ude og inde. Et
dørtelefonanlæg bruges af rigtig mange hver eneste dag og har nogle
helt andre kvaliteter end dem, der er behov for, hvis der er brand
i en bygning. Der er stor forskel på kvaliteten i de
bygningskommunikationssystemer, der udbydes. Nogen mener, de kan
det hele til det halve. Jeg mener, det handler om at vælge det
rigtige system til dørtelefoni – og i stedet for en tilnærmet
brandvarslingsløsning bør man vælge et godkendt
talevarslings-anlæg, det sikrer beboerne bedst. Det er efter min
mening den eneste rigtige løsning

Siedle Nordic A/S's Firmaprofil