Det er store kontraster, der er på spil i kælderen under iNANO
(Interdisciplinary Nanoscience Center) på Aarhus Universitet. Her
står Nordeuropas største magnet, der udgør størstedelen af det
NMR-spektrometer som fakultetet Science and Technology nu indvier.
Kæmpemagneten på fire meter og syv tons bliver dog ikke brugt
til at undersøge store ting. Den gør det i stedet for muligt
at stille skarpt på de mindste ting på molekyleniveau.
Prøverne, der bliver undersøgt, er ofte ikke meget mere end ½
millimeter store – så små, at man risikerer, at de bliver væk under
en negl.
Læs mere om Gummimagneter, Neomagneter, Tromlemagneter og Svejsemagneter
Adgang til komplekse detaljer
Med magneten kan forskerne fremover få langt større
detaljerigdom og overskue mere komplekse molekylære sammenhænge end hidtil. “Jo kraftigere et magnetfelt, jo større detaljerigdom. Med
den nye magnet kan vi se på molekylerne i deres funktionelle miljø
og opdage ting, der før har været skjult. Sådan en ny indsigt er
vigtig både for grundforskningen, som vi laver og for de mere
anvendelsesorienterede projekter med centerets mange industrielle
samarbejdspartnere” siger professor Thomas Vosegaard, der står i
spidsen for Dansk Center for Ultrahøjfelts NMR Spektroskopi, som
spektrometeret er en del af, og som åbner samtidigt.
Mange får glæde af magneten
Magneten støtter forskningen inden for en række områder, blandt
andet medicinudvikling, materialeudvikling og fødevareforskning,
der er iNANOs kerneområder. Den fungerer som en del af
et nationalt center for NMR-spektroskopi. Det giver forskere fra
andre universiteter samt industrien mulighed for også at benytte
den. En stor del af den forskning den understøtter sker i et tæt
samarbejde med virksomheder som Haldor Topsøe, Dupont og Novo.
Det nationale center giver industrien adgang til både
instrumenter og forskernes ekspertise. Det består i sin helhed af
en række nmr-spektrometre med forskellige egenskaber, hvoraf det
nye kæmpespektrometer indgår som kronjuvelen.
Stor tiltrækningskraft
Det er et kraftigt magnetfelt, der er på spil, når
spektrometeret laver målinger. Hele 500.000 gange jordens
magnetfelt. Det gør det muligt at kigge nærmere på
molekylestrukturer med helt op til 10.000 atomer og se både
detaljer og forløb.
Spektrometeret benytter samme teknik som hospitalernes
MR-skannere, men er cirka 10 gange kraftigere. Hullet, man putter
prøven i, er til gengæld kun 4 centimeter bredt og hvor
MR-skanneren producerer et færdigt billede, er NMR-målingerne mere
indirekte. Målingerne viser en række afstande mellem de forskellige
atomer i prøven, så bagefter må forskerne regne baglæns og lave en
masse dataanalyse, førend de har fortolket deres resultat. Til
gengæld kan de så også lavet meget præcise beskrivelser af
molekylernes struktur og dynamik i forhold til hinanden.
Fakta:
MR-spektrometeret er finansieret via en bevilling fra
Forsknings- og Innovationsstyrelsens infrastrukturmidler. Det har
kostet 35 millioner kr.
Mere information:
Professor Thomas Vosegaard, iNANO og Institut for Kemi, Aarhus
Universitet
Mobil: 60202639. Mail: tv@chem.au.dk
Hjemmeside for Dansk Center for Ultrahøjfelts NMR Spektroskopi
https://nmr.au.dk
