Schneider Electric indvier nyt hovedkvarter med 200 gæster

Dette billede illustrere Schneider Electric indvier nyt hovedkvarter med 200 gæster

Det skal fejres, når 15.000 kvm er energirenoveret fra kælder
til kvist. Derfor åbnede Schneider Electric Danmark dørene og
inviterede kunder og samarbejdspartnere inden for i sit nyindviede
hovedkvarter i Ballerup.  Den 9. juni var mere end 200 kunder
derfor på plads til at fejre den gennemrenoverede bygning, der er
tiltænkt en central rolle i at vise Schneider Electrics
energirigtige løsninger frem.

– Vi har været meget opmærksomme på at skabe et hovedkvarter,
der ikke bare skaber optimale rammer for medarbejderne, men også
står som et grønt showroom over de energirigtige løsninger, vi
dagligt arbejder på sammen med vores samarbejdspartnere. Derfor var
det fantastisk endelig at få lov til at vise vores hus frem og
fortælle om visioner bag de tekniske løsninger i hovedkvarteret,
som er vi meget stolte over, siger adm. Direktør Thomas Träger, der
bød de fremmødte velkommen i det nye hovedkvarter.

Dagen bød på faglig indsigt i det omfattende byggeprojekt, hvor
Schneider Electric Danmark nu har samlet medarbejdere fra fem
forskellige lokationer i Storkøbenhavn. Det giver nye og bedre
muligheder for et tættere samarbejde og en reduceret
energiforbrug.

Grønt showroom
Schneider Electric Danmark har i samarbejde med ejendommens ejer
Wihlborgs gennemrenoveret bygningen på Lautrupvang i Ballerup, der
blev bygget til ingeniør-virksomheden Christian Rovsing A/S i
1980’erne. Nu er bygningen blevet et vartegn over, hvor
energieffektivt det er muligt at modernisere eksisterende bygninger
fra en knap så grøn periode.
– I dag er energieffektivitet på dagsordenen i de fleste
virksomheder, hvor energibesparelserne er med til at reducere
omkostningerne og øge konkurrenceevnen. Her spiller intelligente
systemer en stadig større rolle, og det er her, vi differentierer
os med vores stærke software-løsninger, der kan lægges oven på de
tekniske installationer for optimal kontrol og et godt overblik. Nu
samler vi vores stærke kompetencer under et tag, hvilket styrker os
som organisation, siger Thomas Träger.
Det nye hus har blandt andet et avanceret BMS-system, der er
koblet tæt sammen med en KNX-installation, der sørger for optimalt
indeklima og lysstyring på rumniveau. Herfra sendes den opsamlede
data via en gateway direkte ind i Schneider Electrics avancerede
BMS-system StruxureWare. Det giver et unikt overblik over og
indeklima og energiforbrug, som er nødvendigt for optimal drift til
glæde for både medarbejdere og energiregningen. Schneider Electric
forventer, at det samlede energiforbrug falder med 20 %, når alle
de tekniske installationer er kørt ind og finjusteret

Cookie-indstillinger