I 2010 var det kun 37 procent af byggevirksomhederne, der havde
udstyret deres medarbejdere med mobile bredbåndsforbindelser. I
2015 er det tal steget til 91 procent, viser tal fra Danmarks
Statistik. Så kan det vist ikke siges mere tydeligt, at
mobiltelefoner i dag er blevet et arbejdsredskab, som er lige så
naturligt i værktøjskassen som en hammer eller en skruetrækker.
Håndværkerne bruger mobiltelefonen til fakturering direkte hos
kunden, billeddokumentation, registrering af materialer og
videovejledninger.
Det betyder, at en almindelig virksomhed og dets medarbejdere
skal have adgang til mobilt bredbånd for at være på højde med
konkurrenterne og resten af verden. Desværre oplever mange
virksomheder i landområderne et mobilt bredbånd, der er så dårligt,
at de må køre rundt i området for at få forbindelse.
315 af landets 586 postnumre må nøjes med en ringe dækningsgrad
for det mobile bredbånd. Det viser en kortlægning fra
Erhvervsstyrelsen. Ser man på landet generelt, er det 2,1 millioner
danskere, der dagligt bruger deres mobiltelefon til internetadgang.
Derfor er det indlysende, at virksomheder der befinder sig i
konkurrenceforhold ikke kan holde til at være koblet af.
Hertil kommer virksomheder i landområderne, hvor kunderne ikke
engang kan komme igennem på telefonen. Skal man bare acceptere det?
Tidligere på året tog en borger sagen i egen hånd og købte en
signalforstærker. De er lovlige at købe, men må ikke bruges uden
teleselskabernes tilladelse. Den havde borgeren ikke og blev
stillet overfor en bøde på 10.000 kr. Andre er gået mere
dialogbaseret til værks. Ni fynske kommuner er gået sammen om at
aftale en fælles mobilpolitik for at gøre det nemmere for
teleselskaberne at forbedre dækningen på Fyn.
Dialog er ofte vejen frem. Men for industrien er tiden
efterhånden løbet fra, at være så ærbødig overfor teleselskaberne.
Er det ikke på høje tid, at der bliver stillet nogle anderledes
håndfaste krav? Man kunne jo fra politisk side begynde at debattere
en forsyningspligt for mobilselskaberne på samme måde, som man har
forsyningspligt på vand, el og stationære telefoner. Vil et selskab
tjene penge på at levere en ydelse, er det også forpligtiget til at
levere i tyndt befolkede områder.
Det handler om at tage borgere og virksomheder i udkantsdanmark
alvorligt. Mange mindre virksomheder i landområderne har både en
idérighed og eksport, som nok ville komme bag på mange i
hovedstaden. Men de kæmper en hård kamp. Fra centralt hold glemmer
man nemlig ofte, at virksomheder med højest ni ansatte udgør 25
procent af det danske erhvervslivs samlede omsætning. Mange af de
virksomheder ligger i landområderne. De skal have en mobildækning,
som stiller dem i en fair konkurrencemæssig situation, hvis de skal
kunne vækste og udvikle sig
