Exide – Schibsted Trykk Oslo Valgte vejen med mindst modstand

Grundet den lave indre modstand har disse batterier langt mindre
driftstemperatur end konventionelle truckbatterier. Ud over at
tackle den intensive truckkørsel, bidrager det også til længere
batterilevetid.

Schibsted Trykk Oslo AS er et af Skandinaviens største
trykkerier for aviser og reklametryk. Virksomheden trykker
Schibsted-koncernens aviser Aftenposten og VG. Desuden producerer
virksomheden Dagsavisen, Dagens Næringsliv og tryksager for
eksterne kunder.

Den dramatiske nedgang i avisoplagene i de senere år har
naturligvis også påvirket driften i Schibsted Trykk Oslo. Ikke
desto mindre er produktion stadig så stor, at virksomheden i
gennemsnit modtager otte papirleverancer á 30 tons fem dage om
ugen.

Fik de oprindelige batterier til at stå
af

– Vores trucks belastes meget hårdt, fastslår Wærner Muland,
produktionschef, papir i Schibsted Trykk Oslo. – Især de to 3-tons
trucks, som vi bruger til håndtering af halvandet ton tunge
papirruller. Vi tømmer en vogn

i løbet af 20 minutter og har da løftet 30 ton af, som køres ind
på lageret, hvor de stables i op til fem meters højde. Derfra tages
papirrullerne ned og fragtes ind i produktion. Det høje tempo, brug
af klemmegafler til de tunge løft, konstant brug af flere lys på
samme tid og megen svingkørsel på begrænset plads fører i
kombination til et højt strømforbrug. Det resulterede hurtigt i, at
de to konventionelle batterier, som de to Linde-trucks blev leveret
med, måtte opgive, siger Muland.

Han fortæller, at de også har en tredje og noget mindre
elektrisk Linde-gaffeltruck med konventionelle gafler, som de
anvender til losning af alt muligt andet end papirruller, for
eksempel til farvebeholdere. Men selv om både denne truck og
afdelingens fire øvrige lagertrucks også får kørt en hel del, er
tempoet på disse trods alt ikke højere, end at de fint kan klare
sig med standardbatterier.

– Problemet med de to trucks med klemmegafler var stor
varmeudvikling i batterierne, som tydeligvis ikke var beregnet til
den slags drift i det hele taget. De kogte nærmest, og vi måtte
ofte indstille arbejdet, fortæller Muland.

Udskiftede battericeller og modificerede med tykkere
kabler
Batterileverandøren Exide Technologies AS kom hurtigt på banen og
begyndte at udskifte ødelagte celler. Da de havde udskiftet 24 af
slagsen, måtte de gå mere drastisk til værks.

– Arbejdstemperaturen i batterisyren skal normalt ligge på cirka
300 C, fortæller Tom Sjøli, serviceleder i Exide Technologies AS –
For at undgå varige skader må den ikke overstige 500 C, men i
batterierne på truckene med klemmegafler i Nydalen målte vi op til
hele 700 C. For at afhjælpe varmeudviklingen blev batterierne
udstyret med tykkere stik og kabler. Det hjalp betragteligt, men
eliminerede dog ikke hele problemet. Der var stadig celler, som
måtte udskiftes.

Batteri vandpåfyldning

Tidligt ude med Tensor
I mellemtiden havde GNB Industrial Power – industriafdelingen af
Exide Technologies – lanceret den nye højenergiserie Tensor.

– Tensor-batteriet er konstrueret til at have mindst mulig
indvendig modstand. Blandt andet er minuspladen udstyret med et
kobbergitter, som giver tretten gange mindre modstand end et
blygitter. Desuden er alle ledere, kabelforbindelser, polbroer mv.
overdimensionerede, hvilket også bidrager til mindre modstand og
dermed varmeudvikling, forklarer Sjøli.

Han tilføjer, at Schibsted Trykk Oslo var en af de første kunder
i Norge, der begyndte at bruge Tensor, som nu har været benyttet på
de to trucks med klemmegafler i et par år.

Flere fordele
Både Sjøli og Muland er dog enige om, at man ikke vil se de
endelige resultater af de nye batterier før om et stykke tid.

– Det er først efter tre et halvt til fire år, at der
erfaringsmæssigt sker meget med både truckene og batterierne, men
indtil videre er vi vældig godt tilfredse, siger Muland. Han
henviser til, at de nye batterier både holder godt på strømmen og
har en højere kapacitet. De mange driftsafbrydelser, som de døjede
med som følge af overbelastede batterier, er en saga blot, og
driftsomkostningerne er blevet kraftigt nedbragt.

Sjøli oplyser, at driftstemperaturen i et Tensor-batteri er op
til 100 C lavere end i et konventionelt truckbatteri.

– Takket være mindre modstand har batteriet også et højere
spændingsniveau. Spændingen falder heller ikke så meget, og det er
medvirkende til, at man får mere energi ud af batteriet, siger
servicelederen og tilføjer, at det kan forlænge truckens driftstid
med op til 18%. Sammen med standby-opladning kan det bidrage til,
at de enkelte brugere vil kunne spare en batteriudskiftning.

Øvrige fordele for brugeren er, at den lave driftstemperatur
også forlænger levetiden med 8-10%, og at de er velegnet til
standby-opladning på grund af den høje ladeeffektivitet.

– I modsætning til traditionelle bly/syrebatterier er der ingen
problemer med at hurtigoplade et Tensor-batteri, hvilket sikrer
bedre tilgængelighed. Brugerne kan anvende samme GNB-lader som på
de andre truckbatterier, men vi indprogrammerer en ladekurve, som
kan oplade disse batterier helt på 4,5 til 5 timer fra en afladning
på 80%, oplyser Sjøli.

Tensor-batterierne til Schibsted Trykk Oslo er for øvrigt også
udstyret med en BattID med en temperaturføler, som ligger mellem
cellerne. Ved hjælp af denne standses ladningen, når temperaturen
når 500 C, og slår først til igen, når den er faldet til 450 C.

Og hvad er prisen på Tensor så?, spørger vi.

– I forhold til et standardbatteri er de ca. 20% dyrere,
fortæller Harald Myhre, Country Manager i Exide Technologies AS /
GNB Industrial Power. – Samtidig ser vi, at kunder med tung drift
har meget at vinde med disse batterier, skynder han sig at tilføje.
– Ved lave temperaturer har de op til 50% forlænget driftstid i
forhold til et traditionelt batteri, og derfor er Tensor ekstra
velegnet til brug på køle- og fryselagre og i tungere trucks, som
bruges meget udendørs hele året, fortsætter Myhre.

Han tilføjer, at GNB også snart lancerer Tensor XGEL – et lukket
batteri, som primært er møntet på næringsmiddelindustrien, hvor man
ikke ønsker batterisyre.

God serviceopfølgning
Wærner Muland kan berette om en grundig og god opfølgning fra
servicetekniker Tommy Marigård fra Exide Technologies på samtlige
truckbatterier hos Schibsted Trykk Oslo. Det inkluderer også
batterierne til de 7 AGV’er (selvkørende trucks) som fragter
papirrullerne fra lageret og ud til 27 forskellige rullestel, som
forsyner tryktårnene med papir. AGV’erne er fra slutningen af
1990’erne, da anlægget i Nydalen blev taget i brug, og blev i
øvrigt leveret af Munck Automation Technology i USA – den tidligere
division for lagerteknik til Bergen-firmaet Sverre Munck, og som
senere blev opkøbt af Swisslog.

– Oprindelig blev de leveret med batterier fra en anden
producent, og disse havde vi en del problemer med. Dem udskiftede
vi i 2006, da Exide også blev leverandør af disse batterier,
fortæller Muland, som afslutningsvis tilføjer, at AGV’erne oplades
automatisk, udover at de periodevis tages ud til
vedligeholdelsesladning i en hel uge.

LÆS også: Plastindustrien – PUR-isolering kan hjælpe til at leve op til skærpede energikrav i nyt bygningsreglement
Exide – Schibsted Trykk Oslo Valgte vejen med mindst modstand's Firmaprofil
Cookie-indstillinger