AP&T – Ny formningsmetode for aluminium kan halvere chassisvægten i fremtidens biler

Dette billede illustrere AP&T – Ny formningsmetode for aluminium kan halvere chassisvægten i fremtidens biler

Metoden giver forudsætninger for at fremstille personbiler med betydelige lavere vægt end i dag. Det gør det muligt at reducere brændstofforbruget og klimapåvirkningen betydeligt.

Dr. Christian Koroschetz, Director Technology Development i AP&T, ser et stort potentiale for den nye metode. 

– Målet er, at chassisdele, som i dag fremstilles af stål eller formstøbt aluminium, i stedet skal kunne fremstilles af aluminiumsplader i en ny proces – PressFormHardening – som giver en betydeligt lavere vægt. Projektets beregninger viser, at chassisvægten skal kunne halveres, hvis den nye metode blev anvendt fuldt ud på nye biler.

Men for at det skal blive virkelighed kræves en omkostningseffektiv produktionsproces, som også sikrer, at delene faktisk får alle de egenskaber, man stræber efter. Styrke, holdbarhed og stabilitet må ikke sættes på spil. Projektdeltagerne regner med at have en færdig produktionslinje til testproduktion klar inden for fire år. Indtil da venter en omfattende udvikling af materialer, formningsteknik og processer.

I projektet vil AP&T blandt andet bidrage med sin knowhow inden for værktøjs- og procesudformning. Man får også ansvaret for at udvikle en fuldstændig produktionslinje til produktion af testdele. Som en del i samarbejdet er nu en af SINTEFs metallurger til stede hos AP&T i Ulricehamn, Sverige.

– Med sin specialistviden om aluminium supplerer Knut Erik Snilsberg vores R&D-team på en utrolig god måde, siger Christian Koroschetz.

LÆS også: Eplan – Certificeret Eplan interface i SAP
AP&T – Ny formningsmetode for aluminium kan halvere chassisvægten i fremtidens biler's Firmaprofil
Cookie-indstillinger