Give Stålspær A/S optimerer stålkonstruktion til VUC

Byggeriet af det ca. 1700 m2 store byggeri på Haderslevs
havnefront er i fuld gang. Give Stålspær A/S leverer og monterer
ca. 300 tons specialkonstruktion til byggeriet, bestående af
bjælke- søjlekonstruktion. Den nye bygning skal stå ved siden af
VUC Syds prisbelønnede hovedbygning, Lighthouse. Byggeriet er
blandt andet karakteriseret ved en kompleks stålkonstruktion. Fra
Give Stålspær A/S lyder det: “Vi har i samarbejde med Zeni
Arkitekter og Rambøll optimeret på konstruktionen, som er meget
speciel i sin udformning, og det endelige resultat bragte opgaven i
hus. Vi er glade for, at vores løsninger er efterspurgte og at vi
kan sætte vores kompetencer i spil, således at det i sidste ende
kan forbedre byggeprocessen”. Give Stålspær A/S har efterhånden
leveret stålkonstruktion til flere forskelligartede
undervisningsbyggerier, herunder flere byggeprojekter for
Københavns Universitet, UCL, DTU og aktuelt til Århus Universitet.
Derudover har Give Stålspær A/S erfaring med havnebyggerier,
herunder Urban Media Space, Dok 1 på Århus Havn.

FlowFactory

Formålet med byggeriet af VUC Syds nye fysiske rammer er at
skabe et 1700 m2 stort kreativt læringsmiljø, der med et råt udtryk
bygges med respekt for det omkringliggende havnemiljø. Det nye
uddannelsescenter, FlowFactory, understøtter et dynamisk
studiemiljø, der kombinerer faglighed med digital teknologi og
nytænkende læringsmetoder. Når byggeriet er færdigt, skal skolen
tiltrække studerende fra hele landet

LÆS også: InnovationsAgenterne – Teknologi-indsprøjtning til 1.400 danske virksomheder
Give Stålspær A/S optimerer stålkonstruktion til VUC's Firmaprofil
Cookie-indstillinger