Derfor kan det godt betale sig at gå efter en god brandklasse i renoveringsprojekter og nybyggeri.
Godt 6000 gange om året må brandvæsenet rykke ud til bygningsbrande, viser tal fra Beredskabsstyrelsen. Brandene opstår typisk ved uforsigtighed, fejl i installationer eller ildspåsættelse. Og får branden først fat, kan der opstå skader for flere millioner.
Afdelingsleder i DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brian V. Jensen rådgiver arkitekter og ingeniører i brandsikring. Han oplever, at tendensen til større og større rum i blandt andet kontorbygninger øger kravene til brandsikring.
– Vi kan aldrig udrydde årsagerne til en brand. Så længe der er mennesker i bygningerne, så kan brand udvikle sig. Men vi kan gøre det svært for ilden at sprede sig. Moderne kontorlandskaber med store, åbne og sammenhængende rum giver ilden mulighed for at sprede sig. Derfor er man nødt til at tænke ekstra over brandsikringen i sådanne rum både ved design af brandsikring og valg af byggematerialer, siger Brian V. Jensen.
Hæmmer ilden
Hos den danske producent af akustiklofter ROCKFON er de også opmærksomme på udfordringerne ved store kontorlandskaber. Normalt bruges akustiklofter til at dæmpe lyden i de åbne rum, men lofterne yder også passiv brandbeskyttelse i tilfælde af brand.
-Stenuld er et produkt, som kommer fra vulkansk aktivitet. Det er sten og kan ikke brænde. Har du et nedhængt ROCKFON akustikloft, indkapsler du materialet bag ved loftet, hvad enten der er tale om konstruktionsdæk, installationer eller kabler. Derfor har vi brandklasse A1 og er ’best in class’, når det gælder brandbeskyttelse, fortæller teknisk chef i ROCKFON Oskar Meres.
Lettere at genetablere efter brand
Når materialer har en høj brandklasse som ROCKFONs akustiklofter, er de med til at forsinke branden. Det giver brandmændene længere tid til at evakuere eventuelle mennesker i bygningen. Hænger der ROCKFON akustiklofter i bygningen, bliver det også sværere for branden at sprede sig fra etage til etage, ligesom der ikke udvikler sig farlig røg fra lofterne.
– Ofte er det jo røgen fra branden, som slår folk ihjel, så det er en væsentlig parameter, om materialerne bidrager til den giftige røg, siger Oskar Meres.
Når branden er slukket, er det også lettere at genetablere bygningen og holde udgifterne nede, hvis vitale dele i bygningen er intakte.
-Vi havde et bibliotek i Sverige, hvor alt var fuldstændigt sodet til efter en brand – inklusivt undersiden af vores akustiklofter. Da lofterne blev pillet ned efter branden, var stort set alle installationer ovenover intakte. Det betød, at bygherren sparede mange penge i forbindelse med genopbygningen efter branden. Derfor kan arkitekter og ingeniører gøre bygherren en kæmpe tjeneste ved at vælge produkter som yder passivt brandbeskyttelse. Er uheldet ude, kan det spare bygherren millioner af kroner, slutter Oskar Meres.
