FESTO – Vejen til stjernerne
Mere end 2200 pneumatiske aktuatorer og drev, ventiler, sensorer og tilbehør til fabriks- og procesautomation fra Festo er de virkelige stjerner inden for pneumatik: De fås overalt i verden til attraktive priser og med optimerede funktioner, så de kan udføre 80 % af alle automationsopgaver. Dette vil gøre det endnu lettere for alle brugere i hele verden at nå til stjernerne.
Stjernerne inden for pneumatik fra Festo er altid på lager i virksomhedens 13 servicecentre i hele verden. Bestil et produkt fra Festos online shop med et par klik, og så er varen klar til at blive afsendt inden for 24 timer. Brugere kan uden problemer finde stjernerne inden for pneumatik i kataloget eller vores online shop: De er mærket med en blå stjerne og udgør kerneprogrammet fra den førende leverandør af pneumatisk og elektrisk automationsteknologi.
En verden af pneumatik
Der findes over 2200 stjerner inden for pneumatik, og de omfatter minislæder, cylindre med stempelstænger, kompaktcylindere, føringscylindere og standard-, kortslags- og runde cylindre samt kompakte drejecylindere, der kun kræver lidt plads at montere og har justerbare drejevinkler. De fleste af cylindrene har selvjusterende pneumatisk endeslagsdæmpning PPS. Stjernerne fra ventilernes verden omfatter elektrisk og pneumatisk aktiverede ventiler, universal og NORM-ventiler, drøvleventiler, afspærringsventiler, drøvle-kontraventiler og elektriske komponenter til ventilterminaler.
Til luftbehandling omfatter kerneprogrammet filterregulatorer, standardregulatorer med diverse trykreguleringsområder, on-off-ventiler til påluftning og afluftning samt soft-start-ventiler til gradvis opbygning af tryk. Tilbehørsprogrammet inkluderer fittings og forbindelser til ledninger og slanger samt L-, T-, X- og Y-formede push-in fittings. Sensorerne er også blandt pneumatikkens stjerner, da de har reedkontakter, som er optimeret til Festos motorer og aktuatorer, samt tryksensorer. Desuden kan det modulære kabelsystem bruges til at slutte sensorerne til styringsenhederne.
For at overholde de specifikke behov inden for procesautomation har kerneprogrammet magnet-, NAMUR- og skråsædeventiler, positioners, sensorbokse, kugleventiler og aktuatorenheder til kugleventiler, produkter til luftbehandling og tilbehør.
Den sædvanlige service og support fra Festo
Som altid gælder Festos standarder for service og support også for stjernerne inden for pneumatik: Hvis man når stjernerne, går man ikke glip af den sædvanlige service og support. Når brugere bestiller et produkt fra kerneprogrammet, har de stadig adgang til software og engineering-tools til valg og dimensionering, maskinteknisk design, bestilling, idriftsættelse og aftersales, så de kan optimere deres maskiner og systemer.
Det nye kerneprogram kan ses på Festos stand på Automatik 2016 i Brøndby fra 13. til 15. september 2016 (stand B-1210).






