Eurotherm vælger ny afsætningskanal i Danmark

Dette billede illustrere Eurotherm vælger ny afsætningskanal i Danmark

Eurotherm er en globalt anerkendt leverandør af tyristorer, power-controllere, temperatur-controllere og dataloggere. Både Eurotherm og Lund & Sørensen ser et stort uudnyttet potentiale i det danske marked, særligt for tyristorer og temperatur- og proces-controllere.

Ved at vælge et systemhus som Lund & Sørensen, der allerede er dybt forankret inden for styring og regulering i Danmark, forventer Eurotherm at få et bredere afsæt i dansk industri. VD – Eurotherm Nordics, Sven-Inge Gullstrand fremhæver den geografiske dækning og bredden af kompetencer i Lund & Sørensen som afgørende for valget af den nye partner.

– Vi ser i Lund & Sørensen en professionel partner, der har evnerne, midlerne og ikke mindst viljen til hele tiden at udvikle sig. Huset råder allerede over et tværfagligt team af specialister inden for styring og regulering og vil fra dag ét være i stand til at supportere vores produkter, fortæller Sven-Inge Gullstrand og fortsætter:

– Eurotherm produktserien er et perfekt match til Lund & Sørensens øvrige produktprogram. Derfor ved vi, at danske kunder vil være i trygge hænder hos Lund & Sørensen, der allerede har bevist, at de kender og forstår slutkundernes behov.

For Lund & Sørensen passer Eurotherm-agenturet perfekt ind i forretningsmodellen. Adm. direktør for Lund & Sørensen, Carsten Nygaard Lund forklarer det sådan her:

– Med Eurotherm har vi fået et agentur, der til fulde matcher vores øvrige produktprogram. Eurotherm er kendt som et high-end brand, hvor kvalitet, brugervenlighed og driftspålidelighed er i højsædet. Det går godt i spænd med vores øvrige agenturer og vores filosofi om at sælge på kvalitet og ikke nødvendigvis på pris.

Faktaboks:
Lund & Sørensen A/S er eksperter inden for elvarme-produkter, temperaturfølere, styringsautomatik og engineering. Virksomheden med base i Vejle, kontor i Kolding og en satellit i Kina leverer til mange forskellige industrisegmenter, herunder den globale vindmølleindustri. Hele L&S Gruppen er den del af Nibe Industrier AB og dermed en del af en international succes med mere end 50 virksomheder og flere end 10.000 medarbejdere på verdensplan. Visionen er at være en innovativ virksomhed og branchens foretrukne valg hver gang.

LÆS også: IMI Norgren lancerer ny Power Take-off Valve
Eurotherm vælger ny afsætningskanal i Danmark's Firmaprofil
Cookie-indstillinger