Omron – Konstruktionsforenkling for tavlebyggere

Et standardiseret, ensartet design betyder konstruktionsforenkling for tavlebyggere, idet standardkomponenternes højde i hele Omrons produktprogram af styretavle- enheder bliver stadigt mindre, og giver mulighed for standardiseret placering af fortrådningsbakker og komponenter, hvormed pladsen optimeres. Derudover er de nye komponenter også bygget med Omrons egenudviklede Push-In Plus-fortådningsteknologi.

Det komplette Omron-produktprogram er blevet opgraderet til nu at indehold 600 forskellige enheder til styretavler på tværs af 18 forskellige produktkategorier, der alle er konstrueret til en fælles designplatform.

Ved at bevæge os henimod et ensartet design undgås den uudnyttede plads, der opstår som følge af at specificere komponenter af forskellig højde. Det reducerer samtidig det nødvendige designarbejde. Vigtigst af alt er det, at de varme områder, der opstår inde i tavlen, reduceres betydeligt, hvilket kan påvirke komponenternes driftssikkerhed. “Levetiden for en elektronisk komponent, som f.eks. en strømforsyning med en elektrolytkondensator, kan halveres for hver stigning på 10 °C i temperaturen (Arrhenius’ lov),” fortæller Lars de Bruin, marketingchef for Panel Solutions EMEA.

Omrons helt nye serie af kompakte komponenter til indbygning i tavler omfatter elektromekaniske og solid state-relæer, I/O-relæklemmer, klemrækker, temperaturregulatorer, timere, måle- og overvågningsrelæer, effektovervågning og UPS (Uninterruptible Power Supply). Disse produkter indeholder samtidig funktioner, såsom lysdiodebaserede statusindikatorer, enkel fortrådning forrest i tavlen og Push-In Plus-klemmer, der alle hjælper tavlekonstruktører med at optimere tavleudformningen uden at gå på kompromis med brugervenlighed eller vedligeholdelse.

Dobbelt DIN-skinnefastgørelse, både øverst og nederst, giver kunden mulighed for at fjerne produktet fra DIN-skinnen i en lige bevægelse, hvilket er meget praktisk ved udskiftning/renovering.

Mindre komponenter

En mindre standardkomponenthøjde i hele Omrons produktprogram af enheder til styretavler giver mulighed for standardiseret placering af fortrådningsbakker og komponenter, hvormed pladsen optimeres. Produktserien omfatter slanke komponentdesigns i tavlerne med en bredde på helt ned til 6,2 mm samt tavlekomponenter med reduceret dybde. Den uudnyttede plads i en tavle kan i forhold til en gammel model reduceres med helt op til 50 % vandret, 20 % lodret og 30 % i volumen.

Med slanke komponentdesigns i tavlerne, der har bredder på helt ned til 3,5 mm, samt tavlekomponenter med reduceret dybde, kan tavler, der bruger de nye komponenter, i typiske applikationer, være op til 20 % mindre end tavler med traditionelle komponenter. På grund af det reducerede strømforbrug (og derfor mindre varme) er montering af enhederne uden afstand imellem hinanden muligt ved en omgivelsestemperatur på op til 55 °C. Det frigiver ekstra meget plads i styretavlen.

LÆS også: Konference om milliarder i vindmølleindustrien
Omron – Konstruktionsforenkling for tavlebyggere's Firmaprofil
Cookie-indstillinger