Schneider Electric lancerer verdens mindste, trådløse energimåler

Nu bliver det nemmere at få overblik over energiforbruget i en el-installation helt ned på gruppe- eller afbryder-niveau. Vel at mærke uden der skal bruges mange arbejdstimer på montering. Med PowerTag – verdens mindste, trådløse energimåler – hæver Schneider Electric endnu en gang niveauet for hvor nemt, bygningers el-ansvarlige kan få mere intelligens i hoved-, fordelings– og gruppetavler.

Overvågning og alarm via mail
PowerTag måler detaljerede informationer om energiforbrug, strøm, effekt, spænding og fejl, og sender data trådløst i realtid til en SmartLink gateway, der kommunikerer via Modbus med fx Schneider Electrics softwareløsninger som Power Monitoring Expert og det intelligente BMS-system Struxureware Building Operation.
PowerTag kan også sættes op til at overvåge ønskede parametre og via gateway’en sende en alarm via e-mail. Det er nyttigt i mange forskellige installationer og anvendelser – fx hvis forsyningen til gruppe frysere bliver afbrudt, eller hvis belastningen på it-udstyr når et kritisk højt niveau.

Monteres på få minutter
En anden unik fordel ved PowerTag er, at den monteres på få minutter, takket være den trådløse kommunikation med SmartLink gateway’en, som eliminerer behovet for ny kabelføring i tavlen.
En enkelt gateway kan håndtere op til 20 PowerTags. Sammen med den korte installationstid gør det PowerTag til en økonomisk attraktiv løsning på behovet for måling og overvågning, uanset installationens størrelse.

Til alle afbrydere
PowerTag er den seneste tilføjelse til Schneider Electrics serie af smarte tavlekomponenter i Acti 9-familien.
PowerTag kan monteres på både eksisterende og nye afbrydere, fra automatsikringer til gruppeafbrydere og HPFI-afbrydere, med mærkestrøm op til 63A

LÆS også: Würth Industri Danmark holder sammen på Dome of Visions
Schneider Electric lancerer verdens mindste, trådløse energimåler's Firmaprofil
Cookie-indstillinger