HP – Ny 3D-teknologi skal revolutionere markedet for sko

I dag annoncerer HP deres FitStation, en ny teknologiplatform, der kan levere specialfremstillet, personaliseret fodtøj gennem flere nyskabende funktioner som 3D-skanning, analyse af gang og løb og fremstillingsteknologi i én samlet løsning. FitStation er næste skridt i HPs strategi om at gentænke, hvordan virksomheder designer og fremstiller produkter ved hjælp af kommerciel 3D-teknologi.
 
FitStation er en platform, som både består af hardware- og softwareelementer, der foretager et 3D-skan af foden, måler fodtrykket og analyserer personens individuelle gangart til at skabe en unik digital profil af alle fødder. Det er verdens første teknologi, der i en samlet løsning både kan give personlige anbefalinger om skoprodukter på lager og specialfremstille 3D-printede indlægssåler og individuelt skotøj. Systemet benytter sig af HPs Multi Jet Fusion printteknologi til at producere de 3D-printede indlægssåler:
 
“FitStation er en banebrydende platform, der fuldstændig vil ændre den måde, som folk køber sko og indlægssåler på. Vi forsøger at genopfinde forbrugeroplevelsen for køb af sko ved at tilbyde en hel unik grad af tilpasning og personalisering til den enkelte. Ved at kombinere HPs kompetencer fra 3D-skanning og 3D-print gør vi nu blended reality til virkelighed, mens vi sammen med førende partnere inden for skoindustrien arbejder på at udnytte platformens revolutionerende potentiale,” siger Louis Kim, Global Head of Immersive Computing, Personal Systems, HP Inc.
 
FitStation fremstiller verdens første 3D-printede indlægssåler ved at benytte 3D-skanning og dynamisk analyse af brugerens gangart. Superfeet, en af branchens førende producenter innovative og salgsklare indlægssåler, startede som en af de første partnere et pilotprojekt, hvor de bruger platformen i udvalgte butikker på tværs af deres mere end 4000 salgssteder.
 
“I 40 år har vi sat standarden for veltilpassede sko, men det er først i dag, vi for alvor har fundet teknologien til at levere 3D-printede indlægssåler, der møder Superfeets strenge standarder. Med den nye løsning er vi i stand til at skabe den mest individualiserede pasform på jorden,” siger Eric Hayes, Chief Marketing Officer hos Superfeet.
 
En anden af de første virksomheder til at benytte sig af Fitstation teknologien, er Steitz Secura, den tyske specialist inden for sikkerhedssko, bruge FitStation til at understøtte deres fokus på komfort, helbred og sikkerhed.
 
“Med denne innovation bliver vi en teknologisk frontløber inden for branchen. Konceptet omkring specialfremstillede sikkerhedssko er en ægte nyskabelse og vil være sammenligningsgrundlaget fremover,” siger Michael Hut, CEO hos Steitz Secura.

Se Leverandører af 3D printere
Cookie-indstillinger