HONEYWELL LANCERER SERIE MED INNOVATIVT FODTØJ TIL BESKYTTELSE AF DINE MEDARBEJDERE I BARSKE MILJØER

Det nye Energic og Synergic fodtøj giver arbejderne den rette balance mellem moderne design, holdbarhed i barske omgivelser, fast greb på alle overflader og suveræn komfort hele dagen.
”Vi har udviklet den nye serie inden for fodtøj som svar på et stigende behov efter stilfuldt, komfortabelt og holdbart fodtøj, der giver medarbejderne mulighed for at fokusere på deres opgaver”, sagde Aurélie Zucco, senior product manager for Honeywell Industrial Safety, EMEA. ”Vi har inkorporeret innovative funktioner, så dette fodtøj giver personer, der arbejder i udfordrende omgivelser udendørs, den komfort, holdbarhed og beskyttelse, som de har brug for, hvad enten de arbejder på en offshore-platform, en byggeplads eller for et forsyningsselskab.”

I denne nye serie anvendes kvalitetsnarvlæder for at opnå en vand- og slidstærk egenskab i våde og tørre omgivelser. Den innovative 3D Poromax® foring sikrer, at fødderne holder sig tørre, og absorberer sved, og den polyuretanbelagte beskyttelseskappe er slidbestandig. Derudover er fodtøjet særligt udviklet til lettere at fjerne væske, og det har forstærkede sømme på hælkappen og oversiden for at sikre holdbarhed. Pløsen yder forbedret beskyttelse mod væsker, mens den ergonomiske og polstrede krave sikrer optimal komfort, når støvlen bruges i enhver position. Og som et vigtigt plus overholder serien kravene i EN ISO 20345: 2011 for sikkerhedsfodtøj. De to modeller har refleksdetaljer på hælen eller siden.

Den unikke Energic-modellen har både snører foran og lynlås i siden. Dette innovative design gør det muligt for arbejderen at lyne den snørede støvle op, så man nemt og hurtigt kan træde ind og ud af støvlen, og samtidigt kan man snøre støvlen stramt og opnå den nødvendige ankelstøtte. Energics ikke-metalliske sikkerhedskomponenter, herunder tåkappe og mellemsål med sømværn, er specielt designet for at sikre, at støvlen er let og samtidig termisk isoleret for forbedret komfort.

Der er både til Energic og de ankellange Synergic-modeller benyttet Honeywells sprøjtestøbningsteknikker, hvilket skaber et fleksibelt letvægtsprodukt. Den sprøjtestøbte ydersål af dobbeltdensitets-polyuretan (PU2D) giver bevægelsesfrihed og et stærkt greb på alle overflader samt fremragende stødabsorption, som dine medarbejdere har brug for under barske forhold.

Se leverandører af sikkerhedssko her
Cookie-indstillinger