Nyt elektrisk drevsystem fra Festo kan idriftsættes på 3 minutter

Brugere kan idriftsætte det komplette drevsystem, bestående af servodrevet CMMT-AS, servomotoren EMMT-AS og det mekaniske system på kun tre minutter.

Det kompakte servodrev CMMT-AS er en uundværlig del af Festos automationsplatform. Det er designet til dynamisk bevægelse, punkt-til-punkt og interpolering i krævende applikationer inden for montage- og håndteringsteknologi til pakkemaskiner eller i elektronikindustrien. Det er perfekt i kombination med den AC-synkrone servomotor EMMT-AS.

Servodrevet CMMT-AS fra Festo muligør en direkte, og nærmest perfekt fieldbus-integration med produkter fra alle større producenter af PLC-styringer, takket være “single closed loop-konceptet for ethernet-baserede systemer”. Dette gælder også for den effektive og enkle integration af CMMT-AS i alle applikationsprogrammer, herunder styringsspecifikke funktionsblokke, for eksempel fra Siemens, Rockwell eller Beckhoff.

Autotuningsfunktionen understøtter den nemme idriftsættelse for roterende og lineære bevægelser, og optimerer automatisk reguleringen af de forbundne servomotorer og lineære mekaniske akser fra Festo – og understøtter også mekaniske systemer fra tredjepartsleverandører under idriftættelse.

EMMT-AS er en AC-synkron servomotor til krævende og dynamiske applikationer. –Servomotoren EMMT-AS’s brug af en one cable løsning (OCP) til at forbinde til strømforsyning, encoder og bremse forenkler og reducerer arbejdet ved installation, og sparer plads i styreskabet. Teknisk set er den karakteriseret ved en lav cogging. Den er derfor nem at regulere, og garanterer en høj nøjagtighed i bevægelsen, både for lineære og roterende positioneringsopgaver.

Hurtig idriftsættelse
Nem, pålidelig og, især, hurtigere idriftsættelse bliver gjort muligt af det integrerede elektroniske typeskilt, der indeholder alle relevante motordata og kan aflæses direkte fra CMMT-AS.

Den gratis software Festo Automation Suite er den primære software for den stadig ekspanderende Festo Automation Platform, der er på vej ind på automationsmarkedet med talrige nye produkter og løsninger, fra det mekaniske system til skyen. Det kombinerer parametrering, programmering og vedligeholdelse af elektriske Festo-komponenter i et enkelt program, og gør det muligt at idriftsætte hele drevpakken, fra det mekaniske system til PLC-styringen, i nogle få intuitive trin.

Det nye drevsystem og software kan opleves live på hi Tech & Industry Scandinavia på stand E-4052.

LÆS også: Festo – Digitale nyskabelser betaler sig
Festo A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger