I dette øjeblik ruller 2. bølge af FTTH-udrulning over os og derefter kommer 5G flyvende gennem luften.
Dette stiller endnu større krav til fiberinfrastrukturen og ikke mindst hastigheden hvormed den skal installeres.
FTTH har stået på i Danmark i snart 15 år. I de kommende år vil 2. bølge af FTTH være mere tidskritisk end nogensinde – hvem vinder kapløbet om kunderne? Det gør de, der kommer først!
5G vil kræve næsten dobbelt så mange fibre som FTTH
Endnu værre bliver det, når 5G skal rulles ud – 5G vil kræve ca. dobbelt så mange fibre som FTTH, for at være komplet udbygget – eller ca. 10 gange så meget som behovet ved 4G.
En effektiv installation af fiberinfrastrukturen er afgørende for succes, og nye teknologier og installationsteknikker kan være værd at overveje.
Hvad er Ribbon-fiber?
Ribbon-fiber er en fibertype, som er meget udbredt i specielt Japan, Kina men faktisk også hos vores naboer i Sverige.
Med Ribbon teknologien er fibrene lagt i ”Ribbons”, dvs. en slags bånd, hvor op til 12 fibre er ”klistret sammen” på langs. Ideen med Ribbon har altid været at kunne lave en effektiv installation ved at splidse 12 fibre ad gangen og dermed spare tid i installationsfasen.
Nogle har endda benyttet denne teknologi på almindelige fibre, og selv ”ribboniseret” de enkelte fibre vha. en ribbonizer eller med fingrene
Ribbonfiberens udfordringer:
Ribbon-teknologien har primært haft to udfordringer, som dog til en vis grad er løst i dag:
- Ribbon-fibre er svære at pakke i tubes under kabelproduktionen, hvilket betyder, at kabler med ribbonfibre typisk er væsentligt tykkere end traditionelle kabler.
- Kvaliteten af splidsning er ikke helt på højde med Core-alignment metoden, da Ribbon-splidseren principielt fungerer som en cladding-alignment splidser.
Ad. 1) Spiderweb, Freeform etc. – kært barn har mange navne. De moderne former for Ribbon-fiber er konstrueret på en sådan måde, at de er lettere at ”pakke” i tubes, uden af de fylder for meget. Dermed kan Ribbon-kablerne komme ned i dimensioner, der er relativt tæt på kabler med traditionelle fibre.
Ad. 2) Tidligere var der visse udfordringer omkring kvaliteten af Ribbon-splidsning pga. den manglende core-alignment, men ikke desto mindre er flere store landsdækkende netværk i både Danmark og Sverige rent faktisk gennem mange år bygget op ved hjælp af Ribbon-splidsning.
Naturligvis kræver det en vis rutine, men når op til 12 fibre kan splidses på samme tid er der også en masse tid og dermed penge at spare.
Fiberkvaliteten betyder en del for resultatet, når der splidses med en Ribbon-splidser. Dette afhænger i høj grad af hvor velcentreret kernen er i fiberen. De sidste år er kvaliteten og kernecentreringen på high-end fibre blevet så god, at Ribbon-splidsning ikke resulterer i væsentligt større tab end en core-aligment splidser.
MEN PAS PÅ: Med den store konkurrence på fiberkabel markedet i Danmark, er der mange leverandører, som benytter low-cost fiber* i deres kabler. Med disse kan der være risiko for decentral placerede kerner i fiberen, som kan resultere i mindre gode resultater med selv en god Ribbon-splidser.
Access-installationen er absolut intet problem.
Vi har i HF altid været tilhængere af den perfekte fiberinstallation, men indimellem kan man, ved at give afkald på perfektionismen, opnå store besparelser i installationsprocessen.
Giver det mening at stille krav om max-tab på 0,02 dB på en splidsning, når en konnektor bidrager med 0,5 dB og det totale powerbudget er tæt på 10?
På backbone strækninger giver det mere mening, da der kan være tale om store afstande, høje effekter og store bit-rater, men ikke nødvendigvis i access-ledet.
*Low cost fiber kan sagtens overholde G.652 standarden i forhold til både kernecenter, kernestørrelse og backscatter, men stilles der ikke specifikke krav til disse værdier, risikeres meget store variationer på de enkelte fibre, hvilket resulterer i uhensigtsmæssige samlinger.
Foretages en splidsning mellem eks. en lille kerne og en stor kerne, vil dette resultere i målinger med stort ”tab” den ene vej og stor ”gainer” den modsatte vej.
Det samme gælder forskel i backscatter-værdier, mens dårlig kernecentrering resulterer i dårlige resultater begge veje.
