Ny ”Intelligent Guided Vehicle” (IGV, intelligent styret køretøj) – Autonom afbalanceret gaffeltruck der styres af swarm intelligence

Dette billede illustrere Ny ”Intelligent Guided Vehicle” (IGV, intelligent styret køretøj) – Autonom afbalanceret gaffeltruck der styres af swarm intelligence

Efter ”ONE” kommer ”OCF”: AGILOX udvider deres portefølje af intelligente, styrede køretøjer med introduktionen af en ny, autonom gaffeltruck, der er afbalanceret og som kan køre i alle retninger, og den aktiveres med swarm intelligence. Med den nye gaffeltruck bevæger AGILOX sig ind i et nyt område af applikationer: Klassisk intralogistik i inbound/outbound lagerdrift og opbevaring.

Med ONE, der er AGILOX ultralette, højeffektive gaffeltruck produktlinie, har virksomheden ændret konceptet for AGV’er. Flåderne virker uden et centralt kontrolsystem, hvilket betyder, at køretøjerne navigerer i produktionslokaler eller varehuse på en fuldstændig autonom måde. De ekceptionelt kompakte AGILOX IGV’er organiserer deres rute ifølge de decentrale principper for swarm intelligence, hvilket gør dem meget mere fleksible end traditionelle AGV’er. Tilmed bliver programmeringen, eller ”indlæringen”, af køretøjerne betydeligt nemmere, da centrale software programmer, der indeholder vedligeholdelse, opdateringer osv., betragtes som gammeldags – en innovation, der sænker driftsomkostningerne.

AGILOX udvider nu sin palette af IGV’er til at omfatte OCF’en – en forkortelse for “Omnidirectional Counterbalanced Forklift” (gaffeltruck, der er afbalanceret og kan køre i alle retninger). Mens ONE er udstyret med en sakselift, der håndterer lasten (og dermed transporterer lasten indenfor køretøjets struktur, er OCF designet efter principperne for den afbalancerede gaffeltruck. Derfor kan den optage paller, tremmebokse og andre lastemballager med en maksimal vægt på 1.500 kg (3.300 lbs), transportere dem til bestemmelsesstedet og sætte dem ned fra en højde på op til 1.600 mm (63 in).

AGILOX’s intelligente og omkostningsbesparende IGV koncept åbner op for nye applikationsområder. For mens ONE køretøjerne hovedsageligt anvendes til materialelevering i produktionen, er OCF i stand til klassiske intralogistiske opgaver med indkommende og udgående varer, plukning af ordrer og lagring, også i produktionen – forudsat at transporten sker på paller.

Lige som ONE bruger OCF et multiretnings kørselskoncept. Den kan derfor også køre sidelæns gennem smalle gange, dreje på stedet og manøvrere i de tætteste omgivelser. Den samme litium-ion (LiFePO4) batteriteknik sikrer korte ladetider og lang driftstid – bare tre minutters opladning giver op til en times drift.

IGV flåderne kan kobles sammen med kundens software systemer (LVR, ERP, WMS, MES, etc.) via et åbent API interface. En ekstra IO boks muliggør integration med ekstern infrastruktur, som f.eks. rulleporte og stationære conveyorsystemer, i det intelligente kontrolsystem. Et analyse modul giver brugeren alle relevante driftsdata og KPI (Key Performance Indicator).

Dipl.-Ing. (FH) Franz Humer, M.A. Co-Founder og CEO hos AGILOX, bemærker: ”OCF er en logisk tilføjelse til afrunding af vor produkt portefølje. Med OCF åbner vi muligheder for lagerhold og ordreplukning og dermed for åbning af store markeder, hvor IGV’erne kan vise deres fordele frem for både AGV’er og gaffeltrucks med førere.”

Den kombinerede drift af ONE og OCF i en ”swarm” giver også store fordele. Eksempelvis kan de mindre køretøjer levere tjenesteydelser til samlestationer eller betjene e-Kanban hylder, mens OCF’en, med det samme kontrolsystem og WiFi infrastruktur, kan overtage palletransporten.

OCF pilot serien er allerede blevet testet med succes i Vorchdorf, Østrig. Serieproduktionen begynder snarest, med forventet levering af de første OCF’er til kunder i første kvartal af 2021.

Se Leverandører af AGV - Førerløse trucks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger