Sundolitt – Hoffmann sikrer 82 rækkehuse mod opstigende fugt i Næstved

Hoffmann A/S sikrer nu 82 rækkehuse mod opstigende fugt ved brug af Grøn Standard fundamenter i Galumparken. Rækkehusene genopføres efter opstigende fugt i deres oprindelige fundament, der blev støbt tilbage i 1980erne.

Noget gik galt, da der blev opført rækkehuse i Gaulumparken i de tidlige 1980’ere. Opstigende fugt fik frit spil på grund af flere fejl i funderingerne og manglende fugtspærrer. Nogle huse kunne renoveres, men 82 huse måtte rives ned og genopbygges i en totalentreprise, der blev vundet af Hoffmann A/S

For at sikre mod problemer med optrængende fugt i de nye huse, har Hoffmann nu valgt en drænende sandpude og et Grøn Standard-fundament fra Sundolitt.

Selvom fundament-løsningen holder fugt ude af huset, drypper den på regnskabet:

“Jeg vil tro, jeg sparer mellem en halv og en hel million på den her løsning, så det er bestemt et parameter, der var med til at vinde sagen,” fortæller Peter Petersen, afdelingschef i Hoffmann A/S.

Grønne fundamenter som salgsparameter

BoligNæstved, der er bygherre på projektet, indbød fem entreprenører til at give pris på entreprisen. Derfor var Hoffmann nødt til at være meget skarpe på prisen. Ved at spare på stål og beton og bruge rent isoleringsmateriale sparede de både mandetimer og tonsvis af CO2.

De 82 rækkehuse for BoligNæstved er ét projekt af mange, hvor Hoffmann har tænkt Grøn Standard-fundamenter fra Sundolitt ind fra starten. Det er et salgsparameter, at bygge med grønne fundamenter, og at det giver en bedre arbejdsrytme, fordi alt laves i én arbejdsgang. De gør det let at leve op til bygherrens optimistiske tidsplan, fordi de i kombination med præfabrikerede træ-elementer minimerer betydningen af vintervejret på byggepladsen.

Sundolitt A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *