Diatom – Dispenserbar varmeledende pad og gap-filler til 5G-elektronik

DOW lancerer ny varmeledende dispenserbar pad henvendt til producenter af elektronik med 5G-teknologi og andre, som stiller høje krav til effektiv varmeoverførsel.

5G-design kræver en særdeles høj effekttæthed, som producerer meget varme. Teknologi med et så højt temperaturoutput kræver højtydende varmeledende materialer til at lede varmen væk fra de følsomme elektroniske komponenter. 

DOW, en global og markedsledende producent af avanceret silikonemateriale, har lanceret DOWSIL™ TC-4040 Dispensable Thermal Pad særligt udviklet til brug i 5G-teknologien. Dispenserbare varmeledende pads er en innovativ tilføjelse til DOW’s voksende portefølje af varmeledende materialer. 

DOWSIL™ TC-4040 er en to-komponent silikone med en varmeledningsevne på 4 W/mk. Den er nem at dispensere og kan både fungere som varmeledende pad og som gap-filler. Dispenserbare pads gør det muligt at erstatte konventionelle pads i forskellige tykkelser med ét enkelt, UL 94 V-0-godkendt materiale, der kan påføres med screen print, stencil print eller dispensering i ønsket tykkelse (minimum 130 mikrometer). TC-4040 har ligeledes en bedre fugteevne end konventionelle pads. 

DOWSIL™ TC-4040 giver en hurtig og præcis varmeoverførsel, og kan på baggrund af dens gap-filler-egenskaber anvendes på selv komplekse overflader, f.eks. fremspring og fordybninger. DOWSIL™ TC-4040 er thixotropisk og kan sågar bruges på vertikale flader. Typiske applikationer er strømmoduler, ethernet-switche/routere, kontrolenheder, højhastigheds-SSD’er og andre komponenter som findes i for eksempel 5G-tele- og datakommunikationsudstyr.

Funktioner og fordele

  • To-komponent (1:1)
  • God fugteevne hvilket giver en bedre varmeledningsevne end konventionelle pads
  • Lavere samlede omkostninger end for konventionelle pads, da materialespild undgås
  • Falder ikke sammen
  • Blød (60 Shore 00) og modvirker mekanisk stress
  • UL 94 V-0-godkendt
  • Varmeledningsevne: 4 W/mk
  • Hærder ved stuetemperatur – hærdetiden kan accelereres ved tilførsel af varme.

Læs mere på Diatoms hjemmeside

Har du spørgsmål, kontakt produktchef Andreas Gerbaulet på tlf. 3634 2708 eller e-mail ag@diatom.dk

LÆS også: Diatom – Multifunktionel epoxylim i ny emballagetype, der reducerer plastaffald med 85 %
Diatom's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *