Hans Følsgaard – Sikkerhedsmodul giver intelligente nødstop
Fra Mitsubishi Electric, der er på Hans Følsgaard A/S’ portefølje af automationsudstyr, kommer der en serie af iQ-F baserede sikkerhedsmoduler, der fungerer sammen med FX5U PLC’erne. Det forener sikkerhedsstop i produktionen med styringen der samtidigt gemme stop information
Down-time er et fy-ord inden for alle slags industrier, ikke mindst i proces- og automationsanlæg, hvor flere linjer er indbyrdes afhængige af hinanden, og hvor utilsigtede stop i anlægget kan give tab eller i værste fald skader på emner eller udstyr. Derfor er sekventielle og planlagte/styrede stop af en proces- eller automationslinje klart at foretrække. En sådan løsning erstatter selvfølgelig ikke de fysiske nødstop, som skal beskytte liv og sikkerhed for operatører og brugere af udstyret.
Mitsubishi Electric, der er på Hans Følsgaard A/S’ portefølje af producenter af automationsudstyr, lancerer nu et system af sikkerhedsmoduler, der fungerer sammen med FX5U PLC’erne fra samme koncern. FX5-SF-MU4T5 hovedmodulet og de efterfølgende FX5-SF-8DI4 input-udvidelsesmoduler kan ved tilslutning til PLC-en give et kontrolleret nødstop af et automationssystem med en samtidig logning af safety modulets fejlkoder og I/O status.
Modulerne giver sikkerhed i henhold til SIL3 / Cat4 / PLe med fire inputs- og outputs (i begge tilfælde to redundante) for hovedmodulet, og otte inputs (heraf fire redundante) for input-udvidelsesmodulet. En opsætning kan eksempelvis give et kontrolleret stop, hvis et sikkerhedsgitters lysstråler bliver brudt, eller et nødstop aktiveres.
Mitsubishi har gjort programmering og opsætning af sikkerhedsmodulerne særdeles let. Hovedmodulet er udstyret med to drejekontakter. Den ene definerer valget af sikkerhedsprogrammet ud af i alt ni muligheder. Det betyder, at man ikke skal udføre egentlig programmering af sikkerhedsfunktionen. Hovedmodulet har desuden en drejeknap for en delay-funktion for trigging af stoppet. Input-udvidelsesmodulet er udstyret med to drejekontakter til forvalg af sikkerhedsprogram, da de 8 input er delt i to grupper, A og B med hvert deres mulighed for programvalg. Der kan i alt monteres to ekstra input udvidelsesmoduler.
Valg af sikkerhedsprogram og dermed sikkerhedsfunktionen kan ses grafisk med beskrivelse af funktionerne for drejekontakterne i et HTML program i Internet explore 11 eller Google Chrome.
Ved brug af Mitsubishis GX Works3 PLC programmeringssoftware kan man desuden monitere informationer fra modulerne som I/O’er, indstillinger og fejlkoder, ligesom der i en buffer-hukommelse kan lagres op til 16 events. Fejl kan ledsages ekstra information ligesom en diagnosefunktion gør fejlsøgningen betydeligt lettere. Informationen vil også kunne hentes frem og vises på et af Mitsubishi Electric GOT betjeningspaneler.
Alt sammen funktioner, der effektivt minimerer down-time i proces- eller automationssystemet i tilfælde af fejl eller stop på linjen.






