Ny salgschef i BG Termic Plus

Der sker ting og sager i BG Termic Plus, og vi er glade for at kunne præsentere vores nye salgschef, Michael Andersen.

Men Michael er faktisk slet ikke ny. Han blev ansat i det tidligere Burcharth A/S for 28 år siden og har været med i virksomhedens udvikling, både da Burcharth fusionerede med Byggros og da virksomheden oprettede en decideret salgsafdeling med ventilationsudstyr for 8 år siden. Michael Andersen var en vigtig faktor i forhold til opbygningen af det nye forretningsområde og produktudvikling i samarbejde med Salgs- og Produktdirektør Lennart Pedersen.

Michael var selvfølgelig også med, da denne ventilationsafdeling gik sammen med det tidligere BG Biovarme, og dannede BG Termic Plus, som vi kendes under nu.

Michael har været en ledende person i samarbejdet med vores producent, om udviklingen af vores ventilationsanlæg. Han har således en bred erfaring og viden om både ventilationsapparater, salgsløsninger og kundesupport. Derfor er det jo oplagt, at han nu skal stå i spidsen for salgsafdelingen.

Med udnævnelsen er Michael Andersen primus motor på at varetage vores kunders efterspørgsel, sikre personalets faglige udvikling samt virksomhedens fortsatte vækst, og dermed vise, at vi er en seriøs samarbejdspartner indenfor ventilationsbranchen.

LÆS også: BG Termic Plus føjer TriaAir J Prime til sortimentet
BG Termic Plus ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger