Advansor lancerer nyt energieffektivt kølerack med unikt opdelt design

Det kan være en udfordring at finde plads til køleracks, hvilket enten resulterer i dyrere installationer eller gør det nødvendigt at halvere racks. Med det nye og meget energieffektive rack fra Advansor er det ikke længere nødvendigt.

Advansors nyeste produkt, ValuePack II, leveres som én enkelt enhed, der er designet, så det kan deles i tre på stedet. Dette er banebrydende og betyder, at det ikke er nødvendigt at vælte vægge for at få dette rack ind. Det kan endda være i en elevator, og takket være det smalle design på kun 800 mm kan det komme igennem en almindelig dør.

Høj kapacitet – lille fodaftryk

ValuePack II er udviklet specielt til fødevarebutikker og lette industrielle applikationer som kølerum, bagerier og proceskøling. De kræver effektive løsninger med høj kapacitet og en optimal udnyttelse af kvadratmeterne, der ofte er lige så dyre, som de er begrænsede.

Selvom ValuePack II har en nominel effekt på op til 136 kW, fylder kernemodulet ikke mere end en europalle. Ud over de økonomiske fordele gør det lille fodaftryk også håndteringen af et rack med større kapacitet lettere.

Værdi for pengene

Det oprindelige ValuePack, der blev udviklet i 2015, er en kundefavorit med sit enkle og kompakte design. Det opdateres løbende og vil fortsætte med at tjene sit nuværende formål, som defineres af “værdi for pengene”.

Produktets DNA, erfaringerne fra mere end 2.000 solgte ValuePacks og essensen af kundernes anmodninger ligger til grund for forbedringen af produktet. Advansor har skåret ind til benet og udnyttet teknologien maksimalt.

De seneste teknologier

ValuePack II indeholder de seneste teknologier. Lavtryksejektoren øger kapaciteten med op til 30 % med de samme kompressorer, hvilket gør ValuePack II meget energieffektiv.

“Dette er første gang, markedet præsenteres for denne mulighed. Ejektorer giver en højere effektivitet, men indtil nu har de kun været tilgængelige i større og langt mere komplekse racks. Med ValuePack II er det lykkedes os at reducere omkostningerne og gøre ejektorer nemme at arbejde med, kombineret med permanentmagnetmotorer og Cylinder Unloading Technology”, udtaler Kenneth Bank Madsen, Technical Director hos Advansor.

Ekstra fordele i varmt klima

Markedets interesse for transkritiske CO2-systemer er vokset dramatisk de seneste år, da teknologiske udviklinger såsom ejektorer er med til at overvinde deres driftsmæssige begrænsninger i varme klimaer, mener Kenneth Bank Madsen.

Her er ValuePack II også en løsning. Kompressorracket er blevet testet i mere end et år både i Advansors eget laboratorium og ved tests i marken. Resultaterne viser, at opgraderingen af ejektoren giver op til syv bar højere sugeevne. Kombineret med de højeffektive kompressorer og den lave delbelastning giver det en energibesparelse på ca. 15 % i varmt klima.

Se Leverandører af Køleanlæg her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *