Parker Hannifin – Vi overlader intet til tilfældighederne med vores avancerede maskinsikkerhed

I fremstillingssektoren er alle steder, hvor mennesker interagerer med maskiner, en potentiel farezone. Selv i den moderne produktionslinje vi har i dag, er mennesker stadig et vigtigt element i produktions- eller emballeringsprocesserne. Men bevægelige transportbånd, robotarme, skæreblade og andet bevægeligt maskineri i nærheden kan forårsage alvorlige skader eller endda tab af menneskeliv.

Det europæiske maskindirektiv fokuserer i høj grad på sikkerhed, og dets vigtigste nøgleelement er at sænke antallet af uheld på industriarbejdspladser. Hvor det er nødvendigt med tæt samarbejde mellem maskiner og mennesker, skal sundhed og sikkerhed altid have førsteprioritet, og risici skal minimeres. Maskineri og systemer skal derfor designes på en måde, hvor der ikke er plads til fejl eller mangler, der udgør fare for mennesker.

Mange europæiske lande har opbygget et godt omdømme ved at producere sikre, pålidelige og sofistikerede industrielle maskiner og systemer, og maskinerne er så godt som altid designet, monteret og vedligeholdt med henblik på funktionel sikkerhed. Alligevel er der mange maskiner, der i designprocessen ikke har fokus på brugerens interesser. Disse maskiner er ofte upraktiske og forhindrer operatørerne i at udføre deres arbejde. Det kan ofte forøge sikkerhedsrisikoen, især hvis operatøren omgår eller undgår vigtige sikkerhedsfunktioner.

Hvad er funktionel sikkerhed egentlig?

Helt generelt er funktionel sikkerhed den automatiske sikkerhedsfunktion, der enten sikrer, at den tilsigtede funktion udføres korrekt, eller, når det ikke er muligt, sikrer, at systemet lukker ned på en ordentlig og dermed sikker måde. Funktionel sikkerhed er underlagt to overordnede industristandarder for sikkerhedslivscyklussen og de forskellige fejltyper fra mangler: IEC61508 and IEC61511.

For maskiningeniører er det klart, at det at følge maskindirektivet ikke kun handler om at købe komponenter, der giver sikkerhedscertificering. Det er nødvendigt først at udføre omfattende fare- og risicivurderinger for at sikre både operatørens sikkerhed og brugervenlighed. Når designprocessen er fuldført, er det muligt at implementere tekniske sikkerhedsforanstaltninger såsom at placere vagter omkring maskinen og udvælge komponenter, der giver fremragende funktionelle sikkerhedsfunktioner.

Procesafbrydelser i bevægelsesstyring på maskiner såsom servomotorer og drev bliver mere og mere vigtige, især for kritiske elementer såsom bremser på vertikale akser. Det er altafgørende, at reaktionstiden for afbrydelsen er hurtig nok til at beskytte kropsdele fra bevægelsens kraftpåvirkning, og det er noget, der skal testes regelmæssigt.

Afbrydelsessystemer skal derudover kunne reagere hurtigt og være fleksible i anvendelser såsom emballerings- og produktionsmaskineri, der kræver høj maskinsikkerhed. Funktionelle sikkerhedskomponenter kan forbindes via sikkerhedsinput/-output (I/O) eller andre proprietære bussystemer, men det er sikkerheds-fieldbusser, som er fleksible og kraftfulde, der ligger til grund for de mest avancerede løsninger.

Functional Safety over EtherCAT

Parker tilbyder nu en avanceret PSD-produktlinje med Functional Safety over EtherCAT (FSoE), der giver en komplet, centraliseret sikkerhedsløsning, der ikke kræver yderligere ledningsføring.

Parker Safety PLC er en kraftfuld, frit programmerbar FSoE-master, der håndterer alle sikkerhedskomponenter via netværket såsom sikkerhedsinput og -output samt PSD-drevcontrollere med en integreret sikkerhedsteknologi. Eksterne komponenter såsom lysgitre, nødknapper og sikkerhedsmåtter forbindes via sikre I/O-moduler.

Når funktionel sikkerhed udføres korrekt, er operatøren ikke begrænset på nogen måde, og bør ikke have grund til at undgå nogen sikkerhedsanordninger. På samme måde bliver maskinernes oppetid ikke negativt påvirket som følge af sikkerhedsteknikker, hvilket sikrer en problemfri og effektiv drift i proceslinjen.

Overordnet set er fordelene ved at bruge servodrev med en integreret sikkerhedsfunktion svære at ignorere. Det omfatter blandt andet mindre ledningsføring, færre komponenter, brugervenlighed og øget produktivitet. Funktionel sikkerhed har også meget at byde på for Industry 4.0. Ud over at sikkerhed bliver mere og mere vigtigt i automatiserede fabrikker, hvor der vil være behov for mere tillid mellem maskiner og mennesker, kommer sikkerhedssystemer også til at forbedre diagnosticeringer, effektivitet og pålidelighed.

LÆS også: Parker Hannifin – Vi gør motorer mere sikre og nemmere at kontrollere i eksplosive atmosfærer
Parker Hannifin Danmark ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger