Silhorko-Eurowater A/S – Projektleder til fremtidens drikkevandsløsninger

Silhorko-Eurowater A/S behandler vand. Vand, som vi alle drikker. Vand, der opvarmer vores huse. Vand, som indgår i mange af de fødevarer vi indtager. Vand, som bliver til damp osv. Vi kan ikke leve uden vand, og det skal være rent. Er rent vand din fremtid?

Silhorko-Eurowater A/S er førende på markedet for vandbehandlingsanlæg og bygger på en lang tradition for driftssikkerhed og høj kvalitet. I november 2020 blev vi en del af Grundfos familien og ser ind i en særdeles spændende vækst. Vi udvider nu vores stærke projektlederteam med endnu en stilling.

I vandværksafdelingen bliver du en del af en erfaren og meget engageret gruppe af 18 kolleger omfattende salgsingeniører, projektleder, montører og opstartsteknikere, som du vil få et særdeles tæt samarbejde med.

På tværs af virksomheden kommer du til at samarbejde med indkøbs-, produktions-, konstruktions- og automatikafdelingen.  

Højeste kvalitet af rent drikkevand er altid målet, men udgangspunktet kan være meget forskelligt hos det enkelte vandværk. Du vil opleve en stor bredde i løsningerne, ligesom projekterne omfatter helt nye anlæg såvel som opgraderinger og moderniseringer af eksisterende anlæg.

Vi tilbyder et alsidigt job med en stor berøringsflade i en international omend uformel organisation. 

Dine opgaver

I denne rolle vil du komme helt tæt på ledelsen og bestyrelsen i det enkelte vandværk, og din opgave som rådgiver er helt afgørende for at nå godt i mål. Du vil få brug for stærke projektlederkompetencer, idet dit ansvar vil være at planlægge og lede projekter i samarbejde med bygherre, rådgivere, underentreprenører, salgsingeniører, projektledere, montører og opstartsteknikere.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Dimensionering og projektering af filteranlæg, rørinstallationer, pumper m.m.
  • Udarbejdelse af installationstegninger, PID og flowdiagrammer samt styklister og produktionsordre
  • Forhandling og indkøb af materialer, ydelser og udstyr
  • Styring af tilsyn, byggemøder og projektøkonomi i samarbejde med salgsingeniører
  • Styring af test, opstart, indregulering og aflevering sammen med projektingeniører og opstartsteknikere
  • Kvalitetssikring efter egne standarder og ISO 9001
Dine kvalifikationer

Vi søger en projektleder, som vinder tillid igennem troværdighed og forståelse for de udfordringer, kunden står med. Erfaring med projektering fra vandbranchen eller fødevareindustrien vil give dig en solid forudsætning for succes i jobbet, og har du erfaring med AutoCAD Plant 3D og NAVISION, er du godt klædt på. Ligeledes vil erfaring med entreprisearbejde efter danske regler være en styrke i din hverdag.

Vi forestiller os, at du har:

  • Mere end 3 års erfaring som projektleder for maskin-, proces- og automatikanlæg
  • En uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lignende, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund
  • El- og automatikmæssig indsigt
  • God forståelse for rådgiverrollen og stærk i at bygge relationer
  • Øje for at få et projektteam til at spille maksimalt sammen
  • Gode sprogkompetencer i dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt
Fremtid med faglige og personlige udviklingsmuligheder

Vi tilbyder dig et alsidigt job med stor personlig frihed under ansvar i en international virksomhed i hastig vækst, hvor der er mange afvekslende, udfordrende og udviklende opgaver. Omgangstonen er uformel, og berøringsfladen stor, da opgaverne kræver samarbejde på tværs af organisationen.

Du vil komme til at arbejde under gode ansættelsesforhold med sundhedsordning, frokostordning, firmapension og relevant efteruddannelse. Vandbehandling er en stor udfordring i sig selv. Vi vil derfor naturligvis sørge for, at du opnår de fornødne kompetencer indenfor vandbehandling.

Yderligere information

Skulle du have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arne Chr. Koch på tlf. 50 60 24 17 eller e-mail ako.dk@silhorko.dk

Din ansøgning

Vi modtager meget gerne din ansøgning hurtigst muligt, idet vi løbende afholder samtaler. Rekrutteringen foregår via Rekrutteringsbureauet Slater Consult, hvorfra du ansøger stillingen.

> Send din ansøgning

LÆS også: Silhorko – Vandbehandling til moderne mejeriteknologi
SILHORKO-EUROWATER A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *