Schur – Urban Oasis pakker økologisk bladgrønt med SchurStarLight: “Det er bare så nemt!”
Økologisk bladgrønt dyrket dybt under Stockholms byliv
Vertical farming er baseret på ideen om at dyrke flere fødevarer på mindre plads, uafhængigt af vejr, vind og skiftende årstider.
Det er også grundlaget for Urban Oasis – en ung og fremadstormende virksomhed med base i Stockholm. Visionen er at levere sunde og bæredygtige fødevarer til mennesker, lige der hvor de lever. Og det sker fra en oase, placeret dybt under Stockholms byliv. Her dyrker man økologisk bladgrønt under kunstigt lys, med recirkuleret vand og helt uden jord – i et fuldt kontrolleret miljø.
En kompakt pakkemaskine – det giver mening her, hvor pladsen er trang
”Vi høster vores produkter lige præcis, når de er allerbedst”, siger Johanna Öhlén Meschke, CMO hos Urban Oasis. ”De skal direkte ud til forbrugere, som sætter pris på at få helt friske produkter. Vi har derfor valgt en emballeringsløsning, som er lige så logisk og enkel som hele vores øvrige set-up og lige til at gå til.
Schur®StarLight Pakkemaskinen kan betjenes og rengøres af én person – og alle kan gøre det. Den er kompakt, den fylder ingenting og den er så nem at flytte rundt på. Og det giver mening, her hvor pladsen er trang.”
Pose med genluk holder produkterne friske
De iøjnefaldende Urban Oasis poser signalerer svensk kvalitet og ultimativ friskhed.
Produkterne pakkes manuelt i CPP poser, som holder indholdet sprødt og lækkert. Med genluk undgår man fødevarespild: Er emballagen hermetisk lukket, udtørres det friske bladgrønt nemlig ikke, når en evt. rest skal opbevares i køleskabet. Og den rengjorte zipper-pose er praktisk at genanvende til andre formål. Herefter kan den indgå i en genbrugssystem, da CPP er et enkeltlags-materiale, som ikke skal separeres.
Kortest mulig supply chain: “Vi dyrker der, hvor mennesker lever”
Johanna Öhlén Meschke fortsætter: ”Urban Oasis har tænkt bæredygtighed og ressourceøkonomi ind overalt. Vi dyrker i kælderens fulde højde, i et lukket miljø. Vi er ikke afhængige af årstider, men høster året rundt. Og da vi er placeret i centrum af byen, undgår vi lange og miljøbelastende transportveje. Overordnet stiler vi efter en konstant og kortest mulig supply chain. Ud over at det bidrager til reduktion af fødevarespild, giver det særlig mening i disse tider, hvor de fleste vil vide, hvor deres fødevarer stammer fra.”
Schur®Star Konceptet pakker alle typer produkter
Flere end 500 virksomheder over hele verden pakker med konceptet alle typer produkter – bl.a. forskellige typer frugt og grønt. Den kompakte Schur®StarLight Pakkemaskine kræver et minimum af plads. Fra det øjeblik, man tilslutter strøm, er maskinen fuldt funktionsdygtig. Trods en lav investering får man høj automatisering, ekstrem tilpasningsevne og stor fleksibilitet.
Urban Oasis maskinen er udstyret med en printer til påsætning af produktdata, fx lotnummer. Herudover kan maskinen udstyres med diverse veje- og fyldeudstyr, og den kan pakke produkter i et stort udvalg af posetyper og -materialer – også i en halv- og fuldautomatisk proces.






